Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

‘Blackfish’ sandheden om tragedien i Sea World

Opdateret d. 20. februar 2017: Dokumentaren Blackfish forsvinder fra Netflix den 23. februar 2017. Det er uvist hvornår filmen vender tilbage på Netflix.

Den anmelderroste dokumentar ‘Blackfish’, som sætter fokus på spækhuggere i fangenskab, kan nu ses på den danske Netflix.

Filmen begynder den 24. februar 2010, hvor politiet i Orlando modtog et nødopkald om, at spækhuggeren Tilikum havde druknet sin træner Dawn Brancheau under et show i Sea World.

Hvordan kunne det ske? Hvorfor dræbte hvalen en træner, der havde fodret den, passet den og opbygget et tillidsforhold til den?

I denne dokumentar går instruktøren Gabriela Cowperthwaite bag om en multi-billion-industri, der lever af at bruge spækhuggere og delfiner som underholdning store shows.

Gennem interviews med tidligere trænere og havbiologer oprulles tragedien – som viser sig ikke at være et enkeltstående tilfælde – i et forsøg på at forstå det gådefulde og fascinerende dyr. En rystende og bevægende film, der sætter fokus på vores forhold til naturen og afslører, hvor lidt vi egentlig har lært om disse intelligente pattedyr.

Filmen ‘Blackfish’ sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt spækhuggere og andre havdyr, overhovedet hører hjemme i aquaparker som Sea World.

‘Blackfish’ kom på Netflix i Danmark den 1. marts 2014

 

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.