Kategorier
BREAKING FILM

Drengerøvsfilmen ‘Crank: High Voltage’ på Netflix

Lejemorderen Chev Chilios vender tilbage i filmen Crank 2: High Voltage, som nu er på Netflix i Danmark.

Dette er efterfølgeren til den britiske actionfilm ‘Crank’ fra 2006, som desværre aldrig kom i de danske biografer, men direkte på DVD.

Chev (Jason Statham) har fået stjålet sit hjerte af nogle kinesiske gangstere, mens han lå i koma. De har erstattet hjertet med en mekanisk version, som jævnligt skal lades op for at holde ham i live.

Sammen med sin eks-kæreste Eve (Amy Smart) går jagten så ind på at finde hans rigtige hjerte, der er i hænderne på Poon Dong (David Carradine), den 100-årige leder af den kinesiske bande.

Kunne du lide ‘Crank’, så vil du elske Crank 2: High Voltage fordi alt endnu vildere i 2’eren. Som Politiken anmelder Erik Jensen skrev: Tåbelighederne, de dårlige jokes og de bare damer står i kø for at komme til her. Faktisk er alt doblet op i forhold til den første film. Han gav i øvrigt filmen 4 hjerter (ud af 6)

Har du ikke se ‘Crank’ endnu, så er der mulighed for at se den på Netflix.

Crank 2: High Voltage kom på Netflix den 15. juni 2014

Se traileren til Crank: High Voltage:

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Science fiction-filmen ‘Pacific Rim’ på Netflix

En af Netflix-nyhederne i juni er Guillermo del Toros film Pacific Rim. Selv om filmens koncept er temmelig fjollet, var anmelderne enige da filmen kom de danske biografer sidste år: Filmen holder!

I Pacific Rim er Jordens fremtidige eksistens i fare. For flere år siden steg en hær af monstrøse skabninger kaldet Kaiju op fra Stillehavet og startede en krig, der kostede millioner af menneskeliv. Kaiju-racen består af monstre på størrelse med skyskrabere, der hærger alt på deres vej, så for at bekæmpe dem, har menneskeheden fremstillet et helt særligt våben: Jaeger-robotterne.

Snart står og falder alt med to umage helte – en traumatiseret tidligere Jeager-styrmand og en uprøvet rekrut som kobles sammen for at styre en legendarisk, men efter alt at dømme udkørt Jaeger fra fortiden.

Pacific Rim er skabt af den innovative instruktør Guillermo del Toro, der både har iscenesat Hollywood- filmene om Hellboy og den Oscar-belønnede, anmelderroste Pans labyrint, der også er på Netflix.

De danske anmeldere var mere eller mindre enige, da filmen fik biografpræmiere i sommeren 2013. De uddelte både 4 og 5 stjerner og kaldte filmen sommerens bedste bud på en popcorn-basker!

I BT gav Henning Høeg filmen 5-stjerner og under overskriften “den skal du bare se” skrev han “På papiret ligner Pacific Rim måske årets mest kiksede biografflop. Men med den spanske Oscarvinder Guillermo del Toro i instruktørstolen får vi et uhørt actiondrøn, der kun kan beskrives i ét ord: Wow”

Pacific Rim kom på den danske Netflix den 2. juni 2014.

Se traileren til Pacific Rim:

Kategorier
BREAKING FILM

Den amerikanske komedie “The Pill” på Netflix

Det amerikanske komediedrama fra 2011 The Pill er nu på Netflix i Danmark.

Mindy (Rachel Boston) er en ung kvinde, som bor i New York. En dag møder hun Fred (Noah Bean) og de to tilbringer en hed nat sammen hvor de har ubeskyttet sex.

Fred går mere eller mindre i panik, da han finder ud af, at Mindy ikke tager p-piller og han insisterer på, at hun tager en fortrydelsespille. Han bruger den næste dag med hende for at sikre sig, at hun tager begge piller.

Tingene bliver imidlertid kompliceret, da Mindy finder ud af, at Fred bor sammen med en anden kvinde og Mindy samtidig erkender, at hun endnu ikke er flyttet helt ud af sin eks-kærestes lejlighed.

SE LISTEN OVER NYE FILM PÅ NETFLIX

The Pill har vundet flere priser på mindre filmfestivaler i USA, men herhjemme har filmen ikke gjort det store væsen af sig. Den er dog bestemt et kig værd.

The Pill kom på Netflix den 28. maj 2014

Se traileren til The Pill:

Kategorier
BREAKING FILM

Drengerøvsfilmen ‘Extreme Movie’ på Netflix

Hvis du syntes film som ‘American Pie’ og ‘Not Another Teen Movie’ var sjove, så er der en lille chance for, at du vil trække på smilebåndet af filmen Extreme Movie, som nu er kommet på Netflix.

Lad dette være en advarsel, for er du ikke til platte film om unges første møder med det modsatte køn og de der af følgende tå-krummende oplevelser i jagten på sex, så er denne film ikke noget for dig.

I Extreme Movie forfølger de ufrivilligt jomfruelige teenage-nørder Mike og hans venner alle muligheder for sex; de besøger chatrooms med cyberbabes og genoptager kontakten til en tidligere snerpet ekskæreste, som nu pludselig er klar på at dyrke dværg-fetisch og bondage. 

Extreme Movie kalder sig selv for ‘en komedie om glæderne og pinlighederne ved unges sexvaner’. Det er desværre mere pinligt end det er sjovt og betegnelsen komedie er derfor skudt langt ved siden af. De 72 minutter filmen varer føles som en evighed og du kan med garanti finde på noget bedre at lave. 

Extreme Movie kom på Netflix den 14. maj 2014

Se traileren til Extreme Movie

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

‘Scary Movie 5’ nu på Netflix

Det er alt andet end Oscar-nomineringer og anmelder roser, der kastes efter filmen Scary Movie 5, som netop er kommet på den danske Netflix.

Det er ellers to af Hollywoods mest fallerede stjerner, Charlie Sheen og Lindsay Lohan, som åbner Scary Movie 5.

Efter at Charlie Sheen dør, bliver hans tre børn fundet i en hytte langt ude i skoven. De vilde unger flytter ind hos Charlies bror, Dan, og dennes kæreste, Jody, i et hus fyldt med overvågningskameraer. Noget tyder på, at børnene hjemsøges af deres mor, som er besat af en dæmon. Imens kæmper Jody for at få hovedrollen i en ballet, mens Dan har problemer på sit arbejde i et genetikcenter for aber.

Scary Movie-serien begyndte i starten af de nye årtusinde. De første film var populære og en stor succes, men det er som om, at det ved den 5. film er småt med overraskelserne og filmen står tilbage, som den dårligste Scary Movie-film. Flere anmeldere mener endda, at filmen var den suverænt dårligste Hollywood-film i hele 2013.

Det er altså ikke for at få en stor filmoplevelse, at du skal kaste sig over Scary Movie 5. Udover Charlie Sheen og Lindsay Lohan, kan du også se ex-bokseren Mike Tyson på rollelisten.

Scary Movie 5 kom på Netflix den 4. maj 2014.

Se traileren til Scary Movie 5

 

Kategorier
BREAKING FILM

Den anmelderoste film ‘Pans Labyrint’ på Netflix

Guillermo del Toros fantastiske Oscarvindende eventyrfilm Pans Labyrint er nu på Netflix.

Filmen handler om 12-årige Ofelia, der rejser med sin gravide mor til skovene i det nordlige Spanien. Her skal de bo hos moderens nye mand, Vidal, en sadistisk kaptajn i Francos hær.

Da Ofelia udforsker en stor stenlabyrint, viser den sig at være hjem for skovguden Pan. Pan overbeviser hende om, at hun er prinsesse i et hemmeligt undergrundsrige og hvis Olfelia ønsker at vende tilbage til sit kongerige, så må hun udføre tre prøver inden fuldmåne.

Pans Labyrint er et enestående eventyr, som absolut ikke er for børn.

SE LISTEN OVER ALLE DE NYE NETFLIX-FILM

Fra filmen Pans LabyrinthDa filmen fik premiere i de danske biografer i 2007 uddelte de så mange stjerner, at filmen i dag, er en af de bedste anmeldte film i Danmark – nogensinde!

Ekstra Bladet gav filmen topkarakteren seks stjerner og Henrik Queitsch skrev: “Årets hidtil mest originale biografoplevelse. En født klassiker.” – også Jyllands-Postens anmelder Jakob Levinsen  måtte overgive sig til den mexicanske instruktør del Toros. “Med ’Pans Labyrint’ er han for alvor rykket op i mesterklassen med noget så originalt tænkt og helstøbt realiseret som en politisk fantasy-film”. 

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Pans Labyrint har vundet ikke færre end 36 priser gennem tiderne og hjembragt imponerende 55 prisnomineringer, heriblandt seks Oscarnomineringer. Filmen kom på Netflix Danmark den 1. maj 2014.

Instruktøren Guillermo del Toro bag Pans Labyrint har tidligere stået bag film som ‘Mimic’, ’Hellboy’ og ’Blade 2’. Filmen er på spansk, hvilket var et krav fra del Toros. Han sagde angiveligt ‘nej’ til flere Hollywood-producere, som tilbød ham et endnu større budget, hvis bare han ville lave filmen på engelsk.

Pans Labyrint kom på Netflix den 1. maj 2014.

Se traileren til ‘Pans Labyrint’

Kategorier
BREAKING FILM

Sandra Bullock og Ryan Renolds i ‘The Proposal’

Den romantiske komedie The Proposal med Sandra Bullock og Ryan Renolds er netop kommet på Netflix.

Filmen handler om den ambitiøse forlagsredaktør, Margaret Tate (Sandra Bullock), der har udsigt til at blive udvist fra USA til sit hjemland Canada, da der er rod i hendes arbejdspapirer. For at beholde sin stilling smider den hurtigtænkende forretningskvinde en nødløgn om, at hun faktisk er blevet forlovet med sin assistent Andrew (Ryan Renolds).

Han har udsigt til en fyreseddel hvis han ikke gifter sig med Margaret – og derfor acceptere han, at spille med på hendes hvide løgn. De drager nordpå til Alaska for at møde hans familie og kontrolmennesket Margaret, der normalt er fuldstændigt i balance på storbyens fortove, befinder sig nu i den ene pinlige situation efter den anden.

SE LISTEN OVER ALLE NYE FILM PÅ NETFLIX

The Proposal kom i de danske biografer i 2009 og det vil være synd at sige, at de danske anmeldere var begejstrede. Alle var dog enige om, at skuespillerne er gode og at kemien mellem dem er magisk. Politiken gav filmen 3 hjerter (ud af 6) og skrev: “om ikke ligefrem en romance skabt i himmelen, så i det mindste et acceptabelt og ind imellem sjovt forspil.”

Men som så ofte med romantiske komedier og ‘feel good’ film, så er brugerne af en hel anden mening og The Proposal er bestemt en udmærket film til en hyggeaften i sofaen, hvor man bare vil slappe lidt af.

The Proposal kom på Netflix den 1. maj 2014

Se traileren til The Proposal

http://youtu.be/RFL8b1p1ELY

 

Kategorier
BREAKING FILM

Oplev Hugh Jackman i ‘Real Steel’ på Netflix

Den amerikanske sci-fi film Real Steel fra 2011 tager dig med på en tur ud i fremtiden, hvor robotboksning er blevet det store hit.

Den tidligere bokser og fallerede promoter Charlie (Hugh Jackman) kan kun lige holde skindet på næsen ved at bygge primitive bokserobotter af affaldsmetal.

En dag finder Charlie ud af, at han er far til den 11-årige Max (Dakota Goyo). Tøvende giver han sig sammen med Max i kast med at bygge og oplære en ny robot i et forsøg på at vinde mesterskabet.

SE LISTEN OVER DE NYE FILM PÅ NETFLIX

Hvad der umiddelbart ligner en far og søn-fiasko, udvikler sig til et ganske særligt samarbejde. Max viser sig nemlig at have arvet sin fars talent for at spotte en god bokserobot, og med fundet af træningsrobotten Atom, starter en begivenhedsrig rejse med udgangspunkt i boksning og hårdslående robotter.

Real Steel er inspireret af Richard Mathesons novelle ‘Steel’.

BT gav filmen 4 stjerner, da den kom i biografen og skrev: “Hugh Jackman er fremragende. Samspillet slår gnister og er i mange sekvenser tæt på at ekspedere den berømte klump op i halsen.”

Real Steel kom på Netflix den 3. maj 2014.

Se traileren til Real Steel

http://youtu.be/3S8a180uYBM

 

Kategorier
BREAKING FILM

‘Magic Mike’ er nu på Netflix

Det stjernebesatte amerikanske drama om stripperen Magic Mike er nu på Netflix.

I filmen følger vi Mike (Channing Tatum), som er en mand med mange talenter: Han bygger tage, laver biler og designer møbler om dagen – og om natten arbejder han som mandestripper. Han er intet mindre end magisk på en scene og har i mange år været kongen af Club Xquisite.

En dag kommer den unge Adam (Alex Pettyfer) til byen og Mike ser potentiale i ham.  Inden længe er Adam – der nu har fået tilnavnet ‘The Kid’ – også en stjerne i G-streng, og det vilde natteliv med sex, stoffer og alkohol kan begynde.

SE LISTEN OVER DE NYE FILM PÅ NETFLIX

Også Matthew McConaughey og Cody Horn er at finde i filmen Magic Mike, som er løst baseret på skuespilleren Channing Tatums fortid som mandlig stripper.

Filmen er instrueret af Steven Soderbergh, som også har stået bag ‘Oceans Eleven’, ‘Traffic’, ‘Sex, løgn og videobånd’, ’Traffic’ og ’Erin Brockovich’

Da Magic Mike kom i de danske biografer i 2012 var det danske anmelderkorps meget positive og hovedparten af anmelderne gav filmen 4 stjerner. Politiken skrev: “Channing Tatum har sin bedste og mest personlige rolle hidtil i Steven Soderberghs charmerende stripperkomedie.”

BT skrev: “Dialogen er skarp og mundret. Koreogran og fotograferingen af samme er intet mindre end perfekt. Og selvom historien ikke ligefrem er banebrydende, så fungerer den hele vejen.”

Magic Mike kom på Netflix den 1. maj 2014

Se traileren til Magic Mike

Kategorier
BREAKING FILM

Superheltefilmen ‘Marvels The Avengers’ på Netflix

Den står på 142 minutters hardcore action i superheltefilmen The Avengers, som netop er kommet på den danske Netflix.

Det er en lang række af Marvel tegneserieheltene, som samles i The Avengers for at redde Jorden fra den måske største trussel nogensinde.

Gudesønnen Loki (Tom Hiddleston) står bag en grum plan, der skal give ham magten over planeten og ved hans side står en hidtil ukendt fjende af mægtige proportioner. Nick Fury (Samuel L. Jackson), leder af de internationale, fredsbevarende agenter i S.H.I.E.L.D., ser kun én udvej: At samle verdens største helte.

SE LISTEN OVER DE NYE FILM PÅ NETFLIX

Billede fra The AvengersCaptain America (Chris Evans), Iron Man (Robert Downey Jr.), Hulk (Mark Ruffalo), Black Widow (Scarlett Johansson), Hawkeye (Jeremy Renner) og Lokis halvbror, Thor (Chris Hemsworth), slutter sig sammen for at blive The Avengers. Men kan så store helte (og egoer) enes? Og er deres samlede styrke overhovedet nok til at redde verden?

Er du til superhelte, så er The Avengers en absolut ‘must see’ film. De danske anmeldere var da også særdeles begejstrede da filmen kom i biograferne i april 2012. Berlingskes anmelder gav filmen 5 stjerner og skrev: “… fremragende popcornunderholdning. Flot, tempofyldt, med imponerende effekter”. Også BT gav den 5 stjerner og skrev: “Spændende, smart, sjov og sindssygt underholdende – på én gang.”

Glæd dig til at se The Avengers, som kom på Netflix den 1. maj 2014. Du finder den på Netflix under titlen: Avengers Assemble

Se traileren til The Avengers: