Kategorier
FILM

Krimi-thrilleren ‘The River King’ på Netflix

Den amerikanske krimi-thriller The River King fra 2005 kan nu ses på Netflix Danmark.

Den unge studerende August Pierce findes druknet i flod ikke langt fra den privatskole, Hadden School, som han går på. Landbetjenten Abel Gray (Edward Burns) sættes på sagen og skal forsøge at finde ud af, om der er tale om et selvmord, et uheld eller om det var et iskoldt mord der forsagede drengens død?

Gray tror at drengens dødsfald er relateret til et ekstremt optagelsesritual på skolen. Da den gamle privatskole for alt i verden vil undgå at få deres fine renommé plettet af et mord på en studerende, gør skolens ledelse alt for at besværliggøre opklaringsarbejdet. Gray finder hurtigt ud af, at han er på dybt vand, da han involveres i en sag om både korruption, løgne og bedrag.

The River King er baseret på en roman af Alice Hoffmann af samme navn.

CinemaOnline gav filmen 2 stjerner og skrev: “…en middelmådig thriller, der aldrig rigtig bliver spændende. Historien snegler sig af sted, og desværre kan Burns præstation ikke redde filmen”

The River King kom på Netflix den 4. februar 2015.

Se traileren til ‘The River King’

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER NYHEDER

Find smilet frem: Alle for én på Netflix

Holdet bag filmen Blå Mænd er igen tilbage i komedien Alle for én, der nu kan streames på Netflix.

Alle for én handler om de fire drengerøve og barndomsvenner Martin (Jon Lange), Ralf (Mick Øgendahl), Timo (Rasmus Bjerg) og Nikolai (Jonatan Spang).

Martin samler de gamle drenge, for at få hjælp til sin skrantende karriere som politibetjent. Problemet er, at de tre andre ikke altid er lige lovlydige og planerne går da også i vasken, hvor efter de tvinges til at ‘lege’ sammen som i gamle dage, hvor de var ‘alle for én’

Det er Mick Øgendahl der har skrevet Alle for én, som er instrueret af Rasmus Heide.

Alle for én på Netflix

De danske anmeldere var i den grad delte, da filmen kom i biograferne i 2011. Alle for én fik alt fra 1 til 4 stjerner.

Mest positiv var BT, der gav fire stjerner og skrev “Som en alvorlig voksen kan du med rimelighed godt klage over klichéer, overspil og enkelte vitser, der aldrig letter, men alt i alt skaber »Alle for én « godt humør og en rar stemning i biografen. Især for drengerøve mellem 10 og 16 år.”

LIGE NU: KØB ‘ALLE FOR TO’ PÅ DVD TIL KUN 49,94

Efterfølgeren til Alle for én kom i 2012 og hedder Alle for to. Den er desværre ikke på Netflix, men kan købes på Gucca til kun 49,95.

Alle for én kom på Netflix den 4. februar 2015.

Se traileren til Alle for én

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

‘Halo 4: Forward Unto Dawn’ på Netflix

Filmen som alle HALO-fans har drømt om – filmatiseringen Halo 4: Forward Unto Dawn kan nu ses på Netflix Danmark.

Halo 4: Forward Unto Dawn er baseret på det populære videospil Halo 4.

Selve handlingen foregår i tiden før spillet og følger den unge kadet Thomas Lasky, der går på militærakademiet United Nations Space Command (UNSC). Han har svært ved at følge reglerne på skolen og derfor bliver han ofte ydmyget af sine overordnede. Han finder imidlertid sit potentiale som militær leder da akademiet angribes fra rummet af The Covenant, en frygtelig styrke. Sammen med supersoldaten Master Chief må Lasky og resten af eleverne gribe til våben og bekæmpe fjenden, som både er teknologisk overlegen og hurtigere end dem.

Halo 4: Forward Unto Dawn er oprindelig en serie sendt på nettet i 5 afsnit a hver 15 minutter. De er nu sat sammen og samtidig er der tilføjet yderligere 15 minutter, så filmens længde er på 90 minutter.

På trods af at dette er en film uden de vilde effekter og totalt blottet for dyre filmstjerner, så er det faktisk en ganske fin film, som fans af compterspillet HALO helt sikkert vil elske.

Halo 4: Forward Unto Dawn kom på Netflix den 2. februar 2015.

Se traileren til ‘Halo 4: Forward Unto Dawn’

http://youtu.be/67QGo_MwNWY

 

Kategorier
FILM

Den psykologiske thriller ‘Vinyan’ på Netflix

Den belgisk-franske film Vinyan fra 2008 kan nu ses på Netflix Danmark.

Vinyan handler om Jeanne og Paul, et ungt amerikansk par, der mister deres 10-årige søn Joshua under tsunamien i Thailand i 2004.

En dag mener Jeanne, at have set deres savnede søn i en video om fattige børn i Burma, og meget mod Paul’s vilje begiver parret sig ud på en farlig tur ind i Myanmar for at finde deres dreng. Det viser sig dog at det farefulde territorium mellem Thailand og Burma gemmer på noget, som er værre end regnskovens vilde dyr og de korrupte grænsepatruljer.

Vinyan er et psykologisk drama / thriller, der tager os med helt ned i dybet i spørgsmålet: Hvor langt skal et menneske gå for at redde sit barn? Det er en film, der bestemt ikke er for sarte sjæle. SÅ er du advaret.

Den belgisk-franske film, der i øvrigt ikke kom i de danske biografer, er engelsk-sproget.

Vinyan kom på Netflix den 1. februar 2015.

Se traileren til ‘Vinyan’

Kategorier
BREAKING FILM

CBGB – film om den legendariske natklub

Dette er den sandfærdige historie om en af New Yorks mest legendariske natklubber, CBGB (Country, Bluegrass og Blues), som nu ses på Netflix Danmark.

CBGB blev grundlagt af Hilly Kristal (Alan Rickman) i 1973 i det berygtede kvarter Lower East Side i New York. Oprindelig skulle stedet kun arrangere koncerter med musik i de stilarter som navnet på klubben lagde op til – country, bluegrass og blues, men da Kristal havde noget svært ved at få country bands hevet ind for at spille i New York ændrede han konceptet. Han åbnede også op for andre typer musik og klubben blev pludselig centrum byens undergrundsscene.

CBGB blev stedet hvor punken blev født og bands som Blondie (Malin Akerman spiller Debbie Harry), Iggy Pop (Taylor Hawkins), Talking Heads, The Police, Ramones og Joan Jett kom jævnligt på spillestedet i 80’erne og op i gennem 90’erne blev CBGB tit nævnt i forbindelse med bands som Green Day, Guns’n’Roses og Sum 41.

Den legendariske natklub CBGB lukkede i oktober 2006 og året efter døde grundlæggeren Hilly Kristal.

Filmen CBGB kom på Netflix den 1. februar 2015.

Se traileren til ‘CBGB’

 

 

Kategorier
FILM

Den romantiske, franske film ‘Tango Libre’ på Netflix

Den romantiske, franske film Tango Libre fra 2012 kan nu se på Netflix Danmark.

Filmen handler om fængselsvagten Jean-Christophe, der kaldes J.C. (François Damiens), der lever et nøgternt liv, hvor han indretter sig efter samfundets regler og restriktioner. J.C.’s har dog en svaghed for at danse tango og under et danselektion møder han den smukke Alice (Anne Paulicevich), som han hurtigt tiltrækkes af.

En dag dukker Alice op i besøgslokalet på fængslet. Hun er på besøg for at hilse på to fanger, Fernand (Sergi López) og Dominic (an Hammenecker) – den ene er hendes mand og den anden hendes elsker – og her havner J.C. i problemer, for det er strengt forbudt for fængslets personale at omgås med fangernes familier.

J.C.’s tiltrækning af Alice og hendes usædvanlige liv gør det dog umuligt for ham at følge reglementet, og da han bliver endnu mere involveret i trekantsdramaet, bliver det i stedet fangerne, som må lære at danse tango.

Den franske film Tango Libre (Sidste chance) kom på Netflix den 1. februar 2015.

Se traileren til ‘Tango Libre’

 

Kategorier
BREAKING FILM

‘Middle Men’ – Fascinerende historie om internettet

Den fantastiske og sandfærdige historie om de tre mænd, der i slutningen af 90’erne laver verdens første rigtige pornohjemmeside, kan nu ses i filmen Middel Men på Netflix Danmark.

Jack Harris (Luke Wilson) er en forretningsmand, der har skabt sig det perfekte liv, hvor han løser andre menneskers problemer. En dag møder han Wayne (Giovanni Ribisi) og Buck (James Caan), et par geniale, men uorganiserede fjolser, der har udtænkt en plan for, hvordan man kan bruge porno til at tjene millioner af dollars på internettet.

Da Jack træder til, går der ikke lang tid, før forretningen blomstrer, og pengene begynder at vælte ind. Omgivet af penge, gangstere og FBI narrer Jack sig selv til at tro, at han kan holde sin sti ren i den kriminelle underverden.

Middle Men er en fantastisk historie om de mænd, der fik sex ind på internettet og står som et interessant portræt af internettet barndom. Historien måske ikke 100% autentisk, men den er inspireret af filmens producer, Christopher Mallicks eget liv, der næsten er for bizar, vanvittig og farlig til at være sand.

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Christopher Mallick har selv udtalt: “Selv om filmen er fiktion, så afslører den sider af mit eget liv da internettet blev skabt, hvor alt var nærmest wild-west derinde. Der var ingen regler og samtidig flere penge end vi nogensinde havde regnet med.”

Middle Men kom på Netflix den 28. januar 2015.

Se traileren til ‘Middle Men’

Kategorier
FILM

Gyseren ‘The Uninvited’ fra 2009 nu på Netflix

Den amerikanske gyser The Uninvited fra 2009 kan nu ses på Netflix Danmark.

Da hendes mor dør, bliver Anna Rydell (Emily Browning) indlagt på en psykiatrisk afdeling. Da hun udskrives og vender tilbage til sin familie, opdager hun at faderen har giftet sig med moderens tidligere sygeplejerske Rachel.

Omstændighederne er hårde for Anna, som skal kæmpe for at blive rask igen. Nemmere bliver det ikke, da Anna opdager at stedmoderen gemmer på mørke hemmeligheder, og at huset er hjemsøgt af et spøgelse.

The Uninvited er en amerikansk version af den Sydkoreanske gyser ‘A Tale of Two Sisters’.

BT gav The Uninvited 4 stjerner og skrev: “Filmens slutning vil komme som en overraskelse for selv den mest hærdede gyserfan.”

The Uninvited kom på Netflix den 28. januar 2015.

Se traileren til ‘The Uninvited’

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Action-thrilleren ‘Eagle Eye’ på Netflix

En af Hollywoods nye stjerner, Shia LeBeouf har hovedrollen i thrilleren Eagle Eye fra 2009, som nu kan ses på Netflix Danmark.

Her følger vi Jerry (Shia LaBeouf) hvis tvillingebror er død under mystiske omstændigheder. En dag finder Jerry ud af, at hans familie er brik i en terroristgruppes dødsensfarlige planlægning af et politisk snigmord.  For at rense sig selv og sin mor bliver han nødt til at infiltrere terrorcellen. Sammen med den unge kvinde Rachel bliver de han en af USA mest eftersøgte personer.

Det er Steven Spielberg, der har produceret filmen, som er ganske vellykket. Hvis du i forvejen er lidt paranoid over for Big Brother samfundet, så vil denne film helt sikkert få dig til at sidde på kanten af sofaen.

CinemaZone gav Eagle Eye 4 stjerner og skrev: “Selvom filmen er godt to timer lang, flyver actionscenerne og forfølgelsesvanviddet forbi. Vi har set det hele før, men her bliver det bare fortalt på en flottere og mere medrivende måde, end mange andre film i samme genre.”

Eagle Eye kom på Netflix den 28. januar 2009.

Se traileren til ‘Eagle Eye’

Kategorier
BREAKING FILM NETFLIX SERIER NYHEDER

Clint Eastwoods ‘Letters from Iwo Jima’

Clint Eastwoods mesterværk om slaget ved Iwo Jima, Letters from Iwo Jima fra 2006 kan nu ses på Netflix Danmark.

Letters from Iwo Jima fortæller den hidtil ufortalte historie om de 12.000 japanske soldater, der forsvarede deres hjemland mod de indtrængende amerikanske styrker under anden verdenskrig.

Uden meget andet forsvar end ren viljestyrke og selve den vulkanske ø, Iwo Jima, forvandler general Tadamichi Kuribayashis (Ken Watanabe) og hans folks enestående taktik, der var blevet forudsagt til at blive en hurtig amerikansk sejr, til næsten 40 dages heltemodig og snarrådig kamp. Også da alt tegnede til en det uundgåelige nederlag fortsatte den japanske general og hans folk med at forsvare øen.

Deres ofre, kvaler, mod og barmhjertighed lever videre i denne spændingsmættede og gribende film, som Rolling Stone kalder “unik og uforglemmelig”.

Letters from Iwo Jima på Netflix

Letters from Iwo Jima er den anden film i Eastwoods krigsfortælling og vises slaget fra japanernes side, mens filmen Flags of our Fathers viser slaget fra amerikanernes side. Flags of our Fathers er desværre ikke på Netflix Danmark i øjeblikket.

letters_from_iwo_jima_screenpicLetters from Iwo Jima har vundet bådet en Oscar og en Golden Globe.

De danske anmeldere gav filmen både 5 og 6 stjerner, da den kom i de danske biografer i 2006:

BT (5 stjerner): “…intet mindre end fantastisk.”

Jyllands-Posten (6 stjerner): “…uden en eneste falsk tone, uden patos, uden sentimentalitet, uden kynisme, men med den værdighed som udmærker stor kunst.”

Letters from Iwo Jima kom på Netflix den 28. januar 2015.

Se traileren til Letters from Iwo Jima