Den amerikanske gyser The Uninvited fra 2009 kan nu ses på Netflix Danmark.
Da hendes mor dør, bliver Anna Rydell (Emily Browning) indlagt på en psykiatrisk afdeling. Da hun udskrives og vender tilbage til sin familie, opdager hun at faderen har giftet sig med moderens tidligere sygeplejerske Rachel.
Omstændighederne er hårde for Anna, som skal kæmpe for at blive rask igen. Nemmere bliver det ikke, da Anna opdager at stedmoderen gemmer på mørke hemmeligheder, og at huset er hjemsøgt af et spøgelse.
The Uninvited er en amerikansk version af den Sydkoreanske gyser ‘A Tale of Two Sisters’.
BT gav The Uninvited 4 stjerner og skrev: “Filmens slutning vil komme som en overraskelse for selv den mest hærdede gyserfan.”
The Uninvited kom på Netflix den 28. januar 2015.