Kategorier
BREAKING FILM

‘Middle Men’ – Fascinerende historie om internettet

Den fantastiske og sandfærdige historie om de tre mænd, der i slutningen af 90’erne laver verdens første rigtige pornohjemmeside, kan nu ses i filmen Middel Men på Netflix Danmark.

Jack Harris (Luke Wilson) er en forretningsmand, der har skabt sig det perfekte liv, hvor han løser andre menneskers problemer. En dag møder han Wayne (Giovanni Ribisi) og Buck (James Caan), et par geniale, men uorganiserede fjolser, der har udtænkt en plan for, hvordan man kan bruge porno til at tjene millioner af dollars på internettet.

Da Jack træder til, går der ikke lang tid, før forretningen blomstrer, og pengene begynder at vælte ind. Omgivet af penge, gangstere og FBI narrer Jack sig selv til at tro, at han kan holde sin sti ren i den kriminelle underverden.

Middle Men er en fantastisk historie om de mænd, der fik sex ind på internettet og står som et interessant portræt af internettet barndom. Historien måske ikke 100% autentisk, men den er inspireret af filmens producer, Christopher Mallicks eget liv, der næsten er for bizar, vanvittig og farlig til at være sand.

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Christopher Mallick har selv udtalt: “Selv om filmen er fiktion, så afslører den sider af mit eget liv da internettet blev skabt, hvor alt var nærmest wild-west derinde. Der var ingen regler og samtidig flere penge end vi nogensinde havde regnet med.”

Middle Men kom på Netflix den 28. januar 2015.

Se traileren til ‘Middle Men’

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.