Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER SERIER

Seriepremiere: ‘The White Queen’ på Netflix

Den britiske miniserie The White Queen fra 2013 kan nu ses på Netflix Danmark.

The White Queen handler om en af et af de mest dramatiske og turbulente tidspunkter i Englands historie. Året er 1464, og krigen om, hvem der er den retmæssige konge, hærger landet. Det er en bitter strid mellem to grene af den samme familie, The House of York og The House of Lancaster, og tre nådesløse kvinder, Elizabeth Woodville (Rebecca Ferguson), Margaret Beaufort (Margaret Beaufort) og Anne Neville (Faye Marsay), der hver for sig kæmper en desperat kamp om kronen.

Særligt den unge enkefrue Elisabeth Woodville bliver kurtiseret og gjort til dronning af den engelske konge Edward IV, der bevæges af kærlighed snarere end af politiske overvejelser, som det ellers var kutyme i perioden. Til gengæld skyer Elisabeth ikke selv nogen midler for at konsolidere sin magt, da hun først er på tronen.

Netop spillet om kongemagten har inspireret forfatteren bag den populære HBO-serie Games of Thrones til sin serie, hvor de to familier hedder Stark og Lannister.

The White Queen er baseret på forfatteren Philippa Gregorys roman af samme navn og er en blanding af fiktion og fakta fra historiebøgerne. Serien blev nomineret til 3 Golden Globes og 2 Emmy Awards.

The White Queen på Netflix

Alle 10 afsnit af The White Queen kom på Netflix den 15. februar 2015. Der er ikke planlagt flere sæsoner, men der arbejdes på en spin-off med titlen The White Princess.

Se traileren til The White Queen

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER NYHEDER SERIER

Seriepremiere: Marvel’s Agent Carter på Netflix

Første sæson af den helt nye serie om en af de kendte Marvel-figurer Agent Carter kan nu ses på Netflix Danmark.

Seriens omdrejningspunkt er Agent Carter, som vi kender som kvinden Captain America flirter med i Captain America: The First Avenger, inden han styrter ned og først findes 70 år efter.

Marvel’s Agent Carter begynder efter flystyrtet – i 1946. Efter at Peggy Carter (Hayley Atwell) har mistet sit livs kærlighed, slutter hun sig til den hemmelige organisation af lovhåndhævere SSR (Strategic Scientific Reserve).  Vi er tilbage i en tid, hvor de mandlige agenter både ryger og drikker på arbejdet, og ikke behandler kvinder med værdighed. Peggy må da også kæmpe for at opnå respekt og anerkendelse, trods hendes åbenlyse kvaliteter som agent.

Marvel’s Agent Carter på Netflix

Første sæson af Marvel’s Agent Carter er på i alt 8 episoder, hvoraf kun de første 6 ligger på Netflix. Det skyldes, at de sidste afsnit først sendes på amerikansk tv i slutningen af februar 2015. Herefter forventes det, at de to manglende afsnit også kommer på Netflix i Danmark. Du behøver altså ikke frygte, at du kommer til at misse dem.

Det er endnu uvist om der kommer en sæson 2 af Marvel’s Agent Carter.

Første sæson af Marvel’s Agent Carter kom på Netflix den 18. februar 2015.

Se traileren til Marvel’s Agent Carter

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR NYHEDER

Den danske dokumentarfilm ‘Armadillo’ på Netflix

Den prisvindende og anmelderroste dokumentarfilm Armadillo kan nu ses på Netflix Danmark.

Filmen følger de to unge danske soldater Mads og Daniel, der er i krig for første gang. I seks måneder står de ansigt til ansigt med fjenden, mens de er udstationeret i lejren Armadillo i Helmand provinsen.

Officielt er hold 7 en fredsbevarende styrke, der skal hjælpe afghanerne, men da taliban-krigere begynder at skyde om danskerne går krigens realiteter op for dem.

Den stigende mistro til afghanerne, gør de danske soldater mere og mere isolerede og kyniske blandt de mennesker, de er sendt afsted for at hjælpe.

Filmen afdækker de menneskelige konsekvenser, når man som ungt menneske sendes i krig og idealerne møder virkeligheden.

Billede fra dokumentarfilmen Armadillo
Billede fra dokumentarfilmen Armadillo

Armadillo modtog, som den første dokumentarfilm nogen sinde, hovedprisen i den fornemme konkurrence Semaine de la Critique, ved filmfestivalen i Cannes i 2010, ligesom den vandt en Bodil for Bedste dokumentarfilm 2010.

De danske anmeldere gav filmen 5 og 6 stjerner, da den kom i briograferne i 2010.

Ekstra Bladet skrev: “De stærkeste og mest realistiske 100 minutter om Danmarks krig i Afghanistan, der endnu er set.” og Politikens anmelder fortsætter: “Det er en på næsten alle måder forbløffende film, Janus Metz har lavet. … Forbløffende modig … Forbløffende åbenhjertig … ‘Armadillo’ gør, hvad den skal: gør det umuligt at fortsætte med at lukke øjnene for virkeligheden.”

Armadillo kom på Netflix den 15. februar 2015.

Se traileren til ‘Armadillo’

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

2. sæson af Disney-serien ‘Jessie’ på Netflix

2. sæson af den prisvindende Disney-serie Jessie kan nu ses på Netflix Danmark.

Serien handler om den 18-årige Jessie (Debby Ryan), der oprindeligt kommer fra en lille by Texas. Hun flytter fra sin familie og tager til New York for at følge sin drøm.

I storbyen får hun arbejde hos den berømte filmindtruktør Morgan og hans glamuorøse kone Christina, der er tidligere fotomodel og nu er succesfuld entreprenør. Jessie skal være barnepige for familiens fire energibundter.

Jessie er en Disney-produktion, som er helt perfekt til familiens teenagere. Der er indtil videre lavet 4 sæsoner af serien hvoraf den 4. sæson netop nu vises på Disney Channel i USA.

GÅ ALDRIG GLIP AF NYHEDERNE PÅ NETFLIX. MODTAG VORES GRATIS NYHEDSMAIL!

Serien har vundet den prestigefyldte BAFTA award i 2014, som bedste børne tv-serie.

2. sæson af Jessie kom på Netflix den 15. februar 2015.

Se traileren til ‘Jessie’ (Engelsk version)

http://youtu.be/oNyYVqsWSfs

 

Kategorier
BREAKING FILM & SERIER NYHEDER

3. sæson af House of Cards ved en fejl lagt online!

Der er sikkert røde øre hos Netflix, for fejl i onsdags betød at næsten hele 3. sæson af den populære serie, House of Cards kunne se på streamingtjenesten.

Sæsonen får første premiere den 27. februar og indtil nu har Netflix gjort alt hvad de kunne for at holde handlingen hemmelig. Men onsdag aften – 16 dage før verdenspremieren – røg 10 afsnit (Afsnit 27 til 36 af den samlede serie) ved en fejl online.

Dermed fik nogle heldige Netflix-seere fornøjelsen af, at være de allerførste i verden til at se 3. sæson af House of Cards, deriblandt var også det store amerikanske online-magasin The Verge, som skrev om ‘begivenheden’ på deres website. Vores billede i artiklen stammer fra The Verge.

Billede af fejl-skærm på Net
Sådan ser det ud nu, hvis du følger linket til House of Cards sæson 3

Glæden blev dog kort, for i takt med at nyheden spredte sig på de sociale medier, opdagede Netflix også fejlen og efter 15-20 minutter fjernet sæsonen igen, hvilket gav sort skærm hos dem, der var i gang med serien.

Netflix har efterfølgende beklaget fejlen, der selv kalder uheldet for en bug i deres system. På seriens twitter-profil kan man læse: “Dette er Washington. Der er altid en lækage.”

Fra flere sider blev der gættet på – eller måske mere håbet på – at Netflix ville gøre de 10 afsnit tilgængelige igen, nu hvor skaden alligevel var sket, men det kommer ikke til at ske. Netflix holder fast i at premieredatoen for 3. sæson af House of Cards er den 27. februar.

Handlingen i 3. sæson af ‘House of Cards’

Det ligger dog helt fast nu, at handlingen i 3. sæson bliver mere udenrigspolitisk end de to foregående sæsoner af House of Cards, ligesom den aktuelle krise med Rusland kommer til at spille en afgørende rolle. Her kommer vi jo til at se den danske skuespiller Lars Mikkelsen som Ruslands præsident i serien.

På flere amerikanske sider kan du se alle korte kapitel-beskrivelser, der er til hvert afsnit. For ikke at ødelægge spændingen har vi valgt ikke at beskrive dem her.

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

Se ‘Hr. Peabody & Sherman’ på Netflix

DreamWorks Animation-filmen Hr. Peabody & Sherman fra 2014 kan nu ses på Netflix Danmark.

Filmen handler om den noget specielle hund, Hr. Peabody (Lasse Rimmer – dansk stemme). For ikke nok med at han kan gå på to ben og kan tale. Han er også et erhvervsgeni, opfinder, videnskabsmand, Nobelpris-modtager, gourmet-kok, dobbelt OL-medaljevinder og ja – generelt bare lidt af et geni.

Ved at bruge sin mest geniale opfindelse, en tidsmaskine, tager Hr. Peabody og hans adopterede søn, Sherman, tilbage i tiden til historiens mest afgørende øjeblikke i bl.a. Ægypten, det antikke Grækenland og renæssancens Italien, hvor der vendes op og ned på det, man har læst i historiebøgerne.

Men da Sherman bryder reglerne for tidsrejser, står vores to helte pludselig midt i et kapløb for at få repareret verdenshistorien og redde fremtiden. Alt imens Hr. Peabody står over for sin største prøvelse til dato – rollen som far.

Biograffilmen bygger på Jay Wards klassiske tegneserie og er den første af sin slags om Hr. Peabody og Sherman. Filmen er instrueret af Rob Minkoff, der også var manden bag ’Løvernes konge’ og ’Stuart Little’.

LÆS OGSÅ: DE 7 BEDSTE FILM PÅ NETFLIX TIL BØRN OG DERES FORÆLDRE

BT gav Hr. Peabody & Sherman 5 stjerner og skrev: “En noget nær perfekt tegnefilm!”

Hr. Peabody & Sherman kom på Netflix den 11. februar 2015.

Se traileren til ‘Hr. Peabody & Sherman’

Kategorier
BREAKING FILM USA

‘Fast & Furious 6’ på Netflix Holland

Action-braget Fast & Furious 6 kan nu ses på Netflix Holland. 

Fast & Furious 6 tager sit udgangspunkt efter kuppet i Rio, hvor Dom, Brian og deres bande er spredt over hele kloden.

Selvom de hver har fået 100 mio. dollars ud af kuppet, har forbrydelse en pris, og de må hele tiden leve på flugt uden mulighed for at vende hjem. Imens har FBI-agenten Hobbs forfulgt en organisation af dødbringende racerkørere gennem 12 lande.

Organisationens overhoved bliver hjulpet af Doms store kærlighed, Letty, som han troede var død. Hobbs erkender, at Dom og hans bande er de eneste, der kan stoppe de kriminelle, og banden får stillet den ultimative betaling i vente: total benådning af dem alle, så de kan vende hjem til deres familier igen.

LÆS: SÅDAN KAN DU SE NETFLIX HOLLAND PÅ 2 MINUTTER

Fast & Furious 6 er ligesom de tre foregående instrueret af Justin Lin. Han har genforenet holdet fra Fast Five (2011) med Vin Diesel, Dwayne “The Rock” Johnson og Paul Walker i spidsen. Nye ansigter inkluderer bl.a. Luke Evans, Gina Carano og de to danskere, Thure Lindhardt og Kim Kold.

Ekstra Bladet gav filmen 4 stjerner og skrev “Sekseren er nok den hidtil mest velsmurte og spektakulære i sagaen(…) Har man allerede benzin i blodet, er der ikke så meget at betænke sig på.” 

Fast & Furious 6 kom på Netflix Holland den 8. februar 2015. 

Se traileren til ‘Fast & Furious 6′

 

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Se Channing Tatum i ‘The Eagle’ på Netflix

Det storslåede historiske drama fra 2011 The Eagle kan nu ses på  Netflix Danmark.

I The Eagle drager den romerske soldat Marcus Aquila (Channing Tatum) i år 140 e.Kr. fra Rom til Skotland. Marcus skal undersøge, hvorfor den niende legion, med hans far i spidsen, forsvandt sporløst 20 år forinden.

Sammen med sin britiske slave Esca (Jamie Bell) drager Marcus mod nord for at ære sin fars minde, bekæmpe vilde stammer og generobre den niende legions fortabte guldemblem, The Eagle of the Ninth.

The Eagle er instrueret af Kevin Macdonald – manden bag ‘The Last King of Scotland’ (2006).

BT gav filmen 4 stjerner og skrev “… flotte landskaber og kampscener med klar koreografi og for biografgængere med sult efter uniformer, er romerne i kamp en fryd for øjet. I glimt rammer filmen fede øjeblikke a la ‘Gladiator’, ‘Apocalypto’ og ‘Valhalla Rising’, mens det samlede indtryk er noget mere gennemsnitligt.”

The Eagle kom på Netflix den 6. februar 2015.

Se traileren til ‘The Eagle’

http://youtu.be/z_cYUGpAoJw

Kategorier
BREAKING FILM

Tommy Lee Jones og Matthew Fox i Emperor på Netflix

Det amerikansk/japanske krigsdrama Emperor fra 2012 kan nu ses på Netflix Danmark.

Vi er i efterkrigstidens Japan i 1945, hvor den japanske Kejser Hirohito har kastet håndklædet i ringen på vegne af syv millioner japanske soldater.

USA sender general Douglas MacArthur (Tommy Lee Jones) til Japan for at sikre, at Sovjetunionen ikke overtager resterne af landet, men pludselig opdager MacArthur, at han er den faktiske hersker i en fremmed nation.

Han udpeger derfor en ekspert i japansk kultur – general Bonner Fellers (Matthew Fox) til i hemmelighed at undersøge det spørgsmål, der faretruende hænger over landet: Bør den japanske kejser, tilbedt af sit folk, men anklaget for krigsforbrydelser, staffes eller benådes? Fellers har kun ti dage til at afslutte en undersøgelse.

Emperor er en gribende historie, der er inspireret af virkelige hændelser, om kærlighed og ære mellem benhårde krigsfjender, om de frygtløse og hemmelige manøvrer, der førte til fred i skyggen af efterkrigstidens Japan.

Fejl i filmen: Læg mærke til når Bonner Fellers ankommer til Dai Ichi for første gang og går ud af bilen,. Her er mærket på hans hat lige – et øjeblik efter sidder det skævt – men da han stopper og kigger på Kejserens Palads er mærket igen lige.

Filmen kom ikke i de danske biografer og derfor har vi ikke anmeldelser af Emperor.

Emperor kom på Netflix den 9. februar 2015.

Se traileren til ‘Emperor’

 

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER NYHEDER SERIER

Better Call Saul nu på Netflix

Så er første afsnit af Better Call Saul, den længe ventede spin-off serie til Breaking Bad, endelig på Netflix.

Better Call Saul handler om advokaten Saul Goodman (Bob Odenkirk) eller rettere: Hvordan den forholdsvis ukendte advokat Jimmy McGill bliver til Saul Goodman – den populære advokat vi kender fra tv-serien Breaking Bad, hvor han hvidvasker penge for Walter White.

Handlingen i Better Call Saul foregår seks år før Saul møder Walter White. Det er før hans billige tv-reklamer med ‘Better Call Saul‘ som slogan.

Fra et ydmygt lokale bag en skøndhedssalon forsøger Jimmy at slå sig ned som advokat, men han får kun små sager og hans kalender er bestemt ikke fyldt op med sager. For at få pengene til at slå til, er han nødt svindle tilfældige mennesker. Det ender dog med at gå udover de forkerte og pludselig er Jimmy fanget midt i ørkenen omgivet af gangstere.

Efterhånden som flere af figurene fra Breaking Bad introduceres, ændres Jimmy fra at være den lovlydige advokat, til at være den sleske advokat Saul. En af de første vi møder er Mike ‘Fixer’ Ehermantraut (Jonathan Banks), der også var en kendt figur fra Breaking Bad.

Better Call Saul på Netflix

Better Call Saul sæson 1 kom på Netflix den 9. februar 2015. Better Call Saul sæson 2 får premiere på Netflix den 16. februar 2016 og det ventes, at der herefter kommer et nyt afsnit om ugen de følgende 10 uger.

Se traileren til Better Call Saul