Kategorier
BREAKING SERIER

Ny europæiske serie ‘Crossing Lines’ på Netflix

Den tysk-franske krimiserie Crossing Lines er nu på Netflix i Danmark, hvor første sæson netop har haft premiere.

Det er en stjernespækket serie med navne som Donald Sutherland, William Fichtner, Marc Lavoine og Gabriella Pession.

I serien følger vi den tidligere politimand Carl Hickman (William Fichtner), hvis liv er faldet fra hinanden, efter at han blev skadet på jobbet. Han er blevet afhængig af morfin og arbejder som skraldemand i et tivoli i Holland.

Carl rekrutteres til Den Internationale Straffedomstols særlige forbrydelsesenhed i Haag. Enheden er en slags europæisk FBI, der undersøger forbrydelser, som krydser internationale grænser.

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Udover Carl omfatter denne særlig enhed også en mafia ekspter fra Italien, en teknisk specialist fra Tyskland, en forbrydelsesanalytiker fra Frankrig samt en våbenspecialist og taktisk ekspert fra Nordirland.

Det er skaberne af ‘Criminal Minds’, som står bag Crossing Lines, der  blev vist ved åbningen af den 53. udgave Monte-Carlo TV-festival, hvilket var første gang nogensinde, at festivalen åbnede med en tv-serie.

Første sæson af Crossing Lines kom på Netflix den 4. april 2014

Se traileren til Crossing Lines her:

 

 

Kategorier
BREAKING SERIER

7. sæson af ‘Dexter’ på Netflix

Det vil helt sikkert glæde fans af den populære tv-serie Dexter, at Netflix Danmark nu har tilføjet den 7. sæson.

I den prisbelønnede serie følger vi Dexter Morgan (Michael C. Hall), der arbejder som kriminaltekniker hos politiet i Miami, men i fritiden er han en blodtørstig seriemorder.

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Han har siden sin barndom haft trang til at dræbe, men hans far lærte ham at styre denne trang. Nu er faderen imidlertid død og dermed er Dexter’s blodtørst umulig at styre. Han får dækket sit behov ved at dræbe dem der ‘fortjener det’ – altså kriminelle som undslipper lovens lange arm – og samtidig bruger han sin tekniske viden fra politiet til ikke at blive opdaget.

Her i 7. sæson får vi muligvis svaret på hvorfor Dexter er så dybt traumatiseret, at han er blevet seriemorder og hvilken hemmelighed han gemmer på. Glæd dig til endnu en sæson med spænding, action og romantik!dexter2

Serien havde premiere på kabel tv-kanalen Showtime og Dexter er med tiden blevet tv-stationens største seriesucces. Den 7. sæson er i øvrigt seriens næstsidste sæson, men vi må nok væbne os med tålmodighed for 8. sæson kommer nok tidligst på Netflix i Danmark i starten af 2015. Sidste afsnit af 8. sæson løb nemlig over skærmen på amerikansk tv for omkring 6 måneder siden.

FÆRDIG MED 7. SÆSON? KØB 8. SÆSON AF ‘DEXTER’ PÅ DVD ALLEREDE NU

‘Dexter’ har inspireret virkelige mordere

Dexter er en fantastisk spændende serie med et eminent plot. Desværre har serien været brugt som inspiration til flere virkelige mordere.  Mindst fem mordere er blevet inspireret af Dexter Morgan. Det samme gælder massemorderen Anders Behring Breivik, der i 2011, forklædt som politibetjent, koldblodigt myrdede 77 uskyldige mennesker i Norge. Netop serien Dexter omtales ifølge Ekstra Bladet i Breivik’s 1500 sider lange manifest.

‘Dexter’-producent Melissa Rosenberg fortæller, ifølge The Vancouver Sun, at man fra starten af har været klar over muligheden for, at folk kopierer Dexters rolle. Rosenberg mener dog, at de aldrig har forsøgt at glorificere mordene.

Se traileren til 7. sæson af ‘Dexter’:

http://youtu.be/ZH4ML1TlJWI

Kategorier
BREAKING SERIER

To ny sæsoner af ‘Luther – strømer på kanten’

Netflix har netop tilføjet to nye sæsoner af den fremragende BBC-krimiserie ‘Luther’, som herhjemme hedder ‘Luther – Strømer på kanten’.

Serien hander om den hårdkogte politimand John Luther ( Idris Elba), der ikke altid gør tingene efter bogen i forsøget på at få de skyldige bag lås og slå. Han er en dedikeret detektiv, der prøver at bevare herredømmet over sit privatliv og samtidig håndtere de psykologiske faktorer, der ligger bag ved de forbrydelser, han opklarer.

Idris Elba har modtaget en Golden Globe for sin rolle som Luther og serien har været nomineret til fem Emmy-awards.

Første sæson af ‘Luther’ ligger allerede på Netflix og med de to nye afsnit er serien komplet, for manden bag ‘Luther’, Neil Cross har desværre bekræftet, at der IKKE kommer en 4. sæson af serien. Der er dog overvejelser om, at lave en film med John Luther i hovedrollen.

Se traileren til ‘Luther’

Kategorier
BREAKING SERIER

2. sæson af ‘Sherlock’ nu på Netflix

2. sæson af den populære BBC-serie ‘Sherlock’ er nu kommet på Netflix.

Hvis du troede, at Sherlock Holmes på TV var noget der hørte 70’erne og 80’erne til, så kan du godt tro om igen.

Med ‘Sherlock’ er den excentriske detektiv virkelig rykket ind i det 21. århundrede.

I rollen som Sherlock Holmes ser vi Benedict Cumberbatch og i rollen som hans trofaste følgesvend,  Dr. John Watson ses Martin Freeman. Netop samspillet mellem Sherlock og Watson er eminent og med til at gøre lige netop denne serie til noget helt specielt. Bevares, der er mysterier, som skal opklares, men kemien mellem de to er intet mindre end fantastisk.

LÆS BOGEN ‘FRA HOLMES TIL SHERLOCK’

Selv om der er lavet mere end 200 serier og film om Sherlock Holmes, så tøver vi ikke med at kalde denne BBC-serier for den bedste Sherlock Holmes-serier nogensinde!

Serien rammer fuldstændig stemningen i Arthur Conan Doyles klassiske historier fra midten af 1800-tallet, men med en handling som foregår i nutidens London. For eksempel har Dr. Watson en blog på nettet, hvor du som seere kan følge med i de to detektivers arbejde.

2. sæson af ‘Sherlock’ kom på Netflix i Danmark den 31. marts 2014. Hver sæson består kun af 3 episoder, men de er til gengæld af halvanden times varighed.

Se traileren til 2. sæson af ‘Sherlock’

http://youtu.be/IOkLuk3Nx4Q

3. og 4. sæson af ‘Sherlock’

Når 3. sæson en gang kommer på Netflix, kan vi danskere i øvrigt glæde os over, at Lars Mikkelsen har fået en fremtrædende rolle i serien, som superskurken Charles Augustus Magnussen.

Og bare rolig – der kommer en 4. sæson af ‘Sherlock’. Efter en del rygter kunne BBC Crime i starten af marts bekræfte, hvad fans havde håbet på: Der kommer en 4. sæson, men du må væbne dig med tålmodighed. Serien forventes først at få premiere på BBC i 2016.

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

‘Olsenbanden på de bonede gulve’ nu på Netflix

For første gang er den berømte trio Egon, Kjeld og Benny nu i en animeret udgave.

Olsenbanden skal denne gang arbejde for selveste Statsministeriet. Opgaven lyder på at stjæle H.C. Andersens originale fjerpen fra det Danske Eksport Museum. Fjerpennen skal angiveligt gives til Kinas eventyrglade præsident som gave for en lyssky handel med våben. Det gælder intet mindre end Rigets sikkerhed og gode omdømme.

Heldigvis har Egon en plan. Han skal bare bruge en boremaskine, et glas honning, en flaske økologisk sveskejuice og en god bunke døde rotter.

Filmen kom i de danske biografer i 2010 i både en 3D og almindelig 2D udgave. Det er holdet som også lavede ‘Terkel i knibe’ og ‘Rejsen til Saturn‘, der står bag ‘Olsenbanden på de bonede gulve’.

De danske anmeldere var lidt lunke i deres anmeldelser af filmen. Politiken var dog begejstret og gav den 4 stjerner: ‘Stik imod alle odds virker filmen faktisk morsom, opfindsom og veldrejet i lange passager. Man kunne have ventet det modsatte, fordi originalerne jo allerede selv brugte alle tegnefilmenes gags, rytmer og detaljerede usandsynligheder’

De danske stemme leveres eminent af Martin Buch, Nicolaj Kopernikus og Esben Pretzmann – og Annette Heick er i særklasse fantastisk i sin gengivelse af Yvonne.

Der er helt sikkert lagt op til vaskeægte familiehygge foran fjernsynet med ‘Olsenbanden på de bonede gulve‘, som kom på Netflix den 15. marts 2014.

Se traileren til ‘Olsenbanden på de bonede gulve’

http://youtu.be/FCbeoh8UoY8

Kategorier
BREAKING SERIER

Politiserien ‘The Glades’ nu på Netflix

Er du til en god, gammeldags politiserie, så er den nye Netflix-serie ‘The Glades’ formentlig noget for dig.

Her følger vi  Jim Longworth (Matt Passmore), der kriminalassistent i drabsafdelingen i Chigago: Han vælger at forlade byen og i stedet flytte til Palm Glade i Florida Everglades for at slappe mere af og nyde livet på golfbanen.

En usædvanlig høj mordprocent i den lille by spænder dog ben for Jim’s planer.  Følg Jim og hans team i den søvnige ferieby, hvor vejrudsigten altid står på sol, med risiko for mord!

Serien ‘The Glades’ er lavet af  Clifton Campbell og sendt på den amerikanske kabel tv-kanal A&E fra juli 2010 og frem til august 2013, hvor serien flere gange slog seerrekorderne for tv-kanalen. Der er lavet i alt 4 sæsoner af ‘The Glades’ og serien har ikke været vist på dansk tv.

‘The Glades’ er en af de kriminalserie, der hverken er for blød eller for hård og som kan ses af alle i familien.

De første tre sæsoner af ‘The Glades’ kom på Netflix den 1. marts 2014.

 

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Mads Mikkelsen som seriemorderen ‘Hannibal’

I den nye Netflix serie ‘Hannibal’ kommer du helt tæt på den berømte seriemorder Hannibal Lecter (Mads Mikkelsen).

Serien er et spin-off på filmen “Ondskabens øjne” fra 1991, hvor Anthony Hopkins spiller rollen som den superintelligente litauiske psykiater med de kannibalistiske spisevaner. Filmen bygger på forfatteren Thomas Harris’ roman ‘Red Dragon’ fra 1981.

Serien ”Hannibal’ udspiller sig i tiden inden offentligheden får kendskab til Hannibal Lecters dystre hemmelighed og altså inden handlingen i både bøgerne og filmene.

Hannibal er psykolog og skal behandle den halvsynske FBI-agenten Will Graham (Hugh Dancy), som er ude af balance efter at have tilbragt mange dage med at jage seriemordere. Uden at vide det, fodrer Graham pludselig den værste seriemorder af dem alle med informationer om politiets opklaringsarbejde.

‘Hannibal’ fik en overvejende positiv modtagelse i hjemlandet USA, da den have premiere på den amerikanske tv-kanal NBC, mens de danske anmeldere var anderledes hårde ved den amerikanske serie, hvor især valget af den danske hovedrolleindehaver Mads Mikkelsen kritiseres.

Herhjemme blev serien vist på Kanal 5, hvor den slog seerrekorden for en udenlandsk tv-serie. Der er indtil videre lavet to sæsoner af ‘Hannibal’, hvor 2. sæson får premiere i USA den 28. februar 2014.

Se traileren til Netflix-serien ‘Hannibal’

http://youtu.be/IC-p41P6Taw

 

 

 

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Den prisvindende politiserie ‘The Shield’ på Netflix

Elsker du gode politiserier, så kan du se frem til mange timers god underholdning med det Golden Globe og Emmy-vindende politidrama ‘The Shield’, som nu er på den danske Netflix.

Serien handler om den barske og benhårde kriminaldetektiv Victor Samuel “Vic” Mackey (Michael Chiklis). Han er chef for afdelingen ‘Strike Team’ , der holder til i en nedlagt kirke. (Afdelingen skulle efter sigende, være inspireret af den virkelige CRASH-enhed under Los Angeles Police Department)

‘Strike Team’ består af en række korrupte betjente, der ved at bruge ulovlige metoder er fantastisk effektive til at opklare forbrydelser. Samtidig har gruppen dog også gang i mere lyssky aktiviteter, som salg af stoffer og røverier.

fratheshieldSerien er bygget op om et helt fantastisk persongalleri og historierne i serien virkelige fantastiske. Serien har vist ikke været vist på dansk tv, hvilket er noget besynderligt, da der er tale om en politiserie af virkelig højkvalitet. Det er til tider neglebidende spændende.

‘The Shield’ kørte på amerikansk tv i periode fra 2002-2008, hvor serien stoppede. I den periode nåede serien at vinde en Golden Globe, som bedste dramaserie og Michael Chiklis har vundet både en Golden Globe og en Emmy Awards for sin rolle i serien.

Samtlige 7 sæsoner af ‘The Shield’ ligger nu på Netflix Danmark. Serien fik premiere den 15. februar 2014. Se ‘The Shield’ på Netflix HER

Se traileren til ‘The Shield’

Kategorier
BREAKING FILM

Svensk biografhit ‘Easy Money’ på Netflix

Det svenske biografhit ‘Snappa Cash’ (Easy Money) fra 2010 kan nu ses på den danske Netflix.

I filmen ‘Easy Money’ / ‘Snappa Cash’ følger vi Johan Westlund (Joel Kinnaman), som trods en opvækst i små kår, drømmer om en liv i overhalingsbanen med sine rige venner. Han begynder at kører pirattaxa for småsvindleren Abdulkarim (Mahmut Suvakci) og får dermed en fod inden for i en verden af kriminalitet og narko. 

Med ‘Easy Money’ / ‘Snappa Cash’ har den svenskfødte, men danskuddannede instruktør, Daniél Espinosa lavet en rigtig gangsterfilm, som har haft stor succes i de svenske biografer og på Europas filmfestivaler. I hovedrollen ser vi Joel Kinnaman, som også har en fremtrædende rolle i ‘The Killing’.

‘Easy Money’ / ‘Snappa Cash’ fik premiere på Netflix i Danmark den 15. januar 2014

Se traileren til  ‘Easy Money’ / ‘Snappa Cash’

http://youtu.be/F8fPJLspkkw

Kategorier
FILM NYHEDER

Den stjernebesatte ‘The Departed’ på Netflix

Årets store nytårsgave fra Netflix er det stjernebesatte gangsterdrama ‘The Departed’, som nu kan ses på den danske udgave af Netflix.

Filmen handler om de to ambitiøse politiaspiranter, Billy Costigan og Colin Sullivan, som bliver optaget samtidig i Bostons politikorps. De er begge af irsk afstamning præcis som byens dominerende gangster. Den ene bliver plantet som muldvarp hos den lokale Godfather, mens den anden stiger til tops i politikorpset. Han er til gengæld plantet af den lokale Godfather.

Oplev Leonardo DiCaprio, Matt Damon, Jack Nicholson, Martin Sheen, Mark Wahlberg og Alec Baldwin i dette brag af en thriller. Husk at sætte hele aftenen af til denne Oscar-vindende film. Det er nemlig er en helaftensfilm på hele 2 timer og 32 minutter. 

Filmen er instrueret af Martin Scorsese  og er en genindspilning af den meget roste film “Infernal Affairs” fra 2002, der i øvrigt var Hong Kongs bud på filmen “Heat”.

Se traileren til ‘The Departed’

Filmen havde premiere på Netflix Danmark den 4. januar 2014.