Kategorier
BREAKING KOMMENDE FILM & SERIER

Dark på Netflix

Netflix er med thriller-serien Dark, snart klar med deres første originale tyske produktion.

To børns mystiske forsvinden fra en mindre tysk by i 2017, sætter pludselig fire familier på en hektisk jagt på at få nogle svar.

Deres søgen efter børnenes skæbne og en mulig kidnapper, afdækker en lille bys synder og hemmeligheder, der leder tilbage til begivenheder, som har fundet sted i byen i 1986 og 1953.

Serien er et familie-drama, der er pakket ind i et mysterie/horror univers. Ud fra traileren at dømme minder Dark meget om en anden Netflix-serie, den populære Stranger Things, måske bare en anelse mere uhyggelig. 

Bag serien står den schweiziske instruktør Baran Bo Odar og på rollelisten finder vi blandt andre Anna König, Roland Wolf, Louis Hofmann, Oliver Masucci, Jördis Triebel, Sebastian Rudolph,  Mark Waschke og Stephan Kampwirth.

Tysk serie Dark på Netflix
Det er uvist hvornår den tyske serie, Dark får premiere på Netflix

Hvornår kommer Dark på Netflix?

Dark sæson 1 kommer til at bestå af i alt 10 afsnit på hver en time. Det er dog endnu uvist hvornår serien kan streames på Netflix.

Streamingtjenesten havde oprindelig meldt ud, at Dark ville kunne ses i vinteren 2017, men på nuværende tidspunkt er serien ikke at finde på Netflix endnu.

Flixnyt skal nok holde dig opdateret med seneste nyt omkring det, der ser ud til at blive, en vanvittig spændende tysk serie.

Se traileren til Dark

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Ny europæiske serie ‘Crossing Lines’ på Netflix

Den tysk-franske krimiserie Crossing Lines er nu på Netflix i Danmark, hvor første sæson netop har haft premiere.

Det er en stjernespækket serie med navne som Donald Sutherland, William Fichtner, Marc Lavoine og Gabriella Pession.

I serien følger vi den tidligere politimand Carl Hickman (William Fichtner), hvis liv er faldet fra hinanden, efter at han blev skadet på jobbet. Han er blevet afhængig af morfin og arbejder som skraldemand i et tivoli i Holland.

Carl rekrutteres til Den Internationale Straffedomstols særlige forbrydelsesenhed i Haag. Enheden er en slags europæisk FBI, der undersøger forbrydelser, som krydser internationale grænser.

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Udover Carl omfatter denne særlig enhed også en mafia ekspter fra Italien, en teknisk specialist fra Tyskland, en forbrydelsesanalytiker fra Frankrig samt en våbenspecialist og taktisk ekspert fra Nordirland.

Det er skaberne af ‘Criminal Minds’, som står bag Crossing Lines, der  blev vist ved åbningen af den 53. udgave Monte-Carlo TV-festival, hvilket var første gang nogensinde, at festivalen åbnede med en tv-serie.

Første sæson af Crossing Lines kom på Netflix den 4. april 2014

Se traileren til Crossing Lines her: