Kategorier
BREAKING FILM

Den romantiske komedie ‘Letters To Juliet’

Den romantiske komedie Letters To Juliet fra 2010 kan nu streames på Netflix Danmark.

I Letters To Juliet går til Italien for Sophie (Amanda Seyfried) og hendes forlovede, Victor (Gael García Bernal). Mens han har travlt med andre ting, tuller hun rundt på egen hånd i Verona og opdager den berømte gårdhave, hvor Shakespeares og Romeos Julie boede. Kvinder fra hele verden efterlader breve om deres ulykkelige kærlighed i haven, da Sophie finder et halvtreds år gammelt brev beslutter hun sig for at besvare det.

Brevet er skrevet af Claire Wyman (Vanessa Redgrave) om en ung italiener ved navn Lorenzo, som hun var dybt forelsket i som teenager. Sammen med Claires barnebarn tager de to kvinder ud for at lede efter Lorenzo.

Jyllands-Posten gav Letters To Juliet 5 stjerner og skrev “Indrømmet: Historien har mange klicheer, er en anelse for lang og balancerer på kanten af det sentimentale, men det opvejes af både den hjertevarme menneskeskildring, den smukke, forhåbningsfulde handling…”

Letters To Juliet kom på Netflix den 20. december 2014.

Se traileren til ‘Letters To Juliet’

Kategorier
FILM

Erik Clausen i ‘Ledsaget Udgang’ på Netflix

Der er dømt 100% Erik Clausen i filmen Ledsaget Udgang, som nu kan ses på Netflix Danmark.

John (Erik Clausen) er en midaldrende vaneforbryder, der afsoner en længere fængselsdom. Da hans søn skal giftes, får han bevilget en ledsaget udgang for at kunne at med ved brylluppet. John planlægger dog at stikke af sammen med massagepigen Lisbeth (Ditte Gråbøl). Det ser umiddelbart ud til at være en let sag, da Bo (Jesper Asholt) – den fængselsbetjent der skal ledsage John – ikke er den skarpeste kniv i skuffen.

Intet går dog som planlagt. Brylluppet får en masse følelser op i John og Bo er måske slet ikke så dum endda.

Der er både alvor og humor i Ledsaget Udgang, som er en rigtig Erik Clausen-film på både godt og ondt.

De danske anmelderkorps var bestemt ikke enige, da de anmeldte Ledsaget Udgang i 2006. Information gav filmen 1 stjerne og kaldte den et både kejtet og klodset forsøg på at blande slumromantik og systemkritik. I den anden ende lå BT, der gav filmen 5 stjerner og roste filmen for sine kvikke replikker, skarpe pointer og Clausens kærlige, skæve sans for gadens sære eksistenser.

Ledsaget Udgang kom på Netflix den 20. december 2014.

Se traileren til ‘Ledsaget Udgang’ (Fra TV 2 Zulu)

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

Underholdning for hele familien i ‘Monsters University’

Pixar’s animationsfilm, Monsters University fra 2013 kan nu ses på Netflix.

Det populære figurere Mike Wazowski og James P. Sullivan fra Monsters Inc er uadskillelige venner, meeeen sådan har det ikke altid været. Da de først mødte hinanden, kunne de ikke udstå hinanden.

Monsters University handler om monsteret Mike Wazowski, der hele livet har drømt om at blive en “skræmmer”, og nu har han chancen for at uddanne sig til én af slagsen på selveste Monsters University.

Allerede i løbet af sit første semester på universitet kommer Mike dog i problemer, da han ser sig sur på den populære James P. Sullivan, også kaldet “Sulley”. Deres rivalisering udvikler sig, og som konsekvens bliver de begge bortvist fra den eftertragtede skole. For at gøre ondt værre bliver de nødt til at samarbejde og sammen med en flok udstødte forsøger de at gøre tingene gode igen.

Monsters University er faktisk en såkaldt prequel og fortæller historien om hvad der sker inden Monsters Inc fra 2001, hvor Mike og Sully arbejder for et firma, der omdanner skræmte børns skrig til elektricitet i byen Monstropolis. Forgængeren blev en stor kommerciel succes og indspillede hele 562,8 mio. dollars på verdensplan

monsters_university_mikePå Netflix ligger Monsters University med både dansk og engelsk tale. Selvom de danske stemmer gør det formidabelt, så er det værd at bemærke, at det blandt andre er Billy Crystal og John Goodman, der ligger stemme til i originalversionen.

CinemaZone.dk gav filmen 4 stjerner da den kom i de danske biografer i 2013 og skrev “Pixar svigter ikke og Monsters University er endnu en sympatisk film i deres lange kæde af velmenende animationsfilm. Ikke en af deres bedste, men deres middelgode er stadig langt bedre end de fleste andre animerede eventyr.”

Monsters University kom på Netflix den 20. december 2014.

Se traileren til ‘Monsters University’

Kategorier
BREAKING FILM USA

‘Anchorman 2: The Legend Continues’ på Netflix USA

Filmen Anchorman 2: The Legend Continues (Fortsat Flimmer på Skærmen, dansk titel) kan nu streames på Netflix USA.

Anchorman 2: The Legend Continues fortsætter lige præcis der hvor etteren sluttede.

Den legendariske og kontroversielle nyhedsvært, Ron Burgundy må erkende, at storhedstiden fra 70’ernes San Diego er slut. Ron mister sit job til sin kone Veronica og en tidligere kollega.

Redningen kommer i New York hvor GNN – verdens første 24-timers nyhedskanal, skal bruge nye værter og de ansætter Ron. Endnu en gang samler han sit gamle Channel 4 News Team med Champ, Brick og Brian.

Anchorman-2-The-Legend-Continues-filmfotoFilmen er den længe ventede fortsættelse til Anchorman: The Legend of Ron Burgundy fra 2004. En film der efterhånden har opnået kultstatus.

SÅDAN KAN DU SE NETFLIX USA

Anchorman 2: The Legend Continues delte det danske anmelserkorps da den udkom i Danmark i 2013.

BT gav filmen 1 stjerne og skrev: “Med et ambitionsniveau på linje med den gennemsnitlige skosål er det lykkes nogle af verdens bedste komikere at lave én af årtiets værste film.” mens Filmmagasinet Ekko i den anden ende gav filmen 5 stjerner og skrev: “Hvis film nummer to ikke er helt så sjov som nummer ét, er den til gengæld mere yderliggående i sine ekstremer, den er både mørkere og mere desperat, lysere og mere poetisk.”

Anchorman 2: The Legend Continues kom på Netflix USA den 9. december 2014

Se traileren til ‘Anchorman 2: The Legend Continues’

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER SERIER

Seriepremiere: Welcome To Sweden på Netflix

Den svenske komedieserie fra svensk TV4 Welcome To Sweden kan nu ses på Netflix i Danmark.

I serien forelsker den amerikanske revisor, Bruce (Greg Poehler) sig i den svenske pige Emma (Josephine Bornebusch). Bruce beslutter sig for at hive teltpælene op i USA og flytte til Sverige for at være sammen med sin kæreste. Det sker selvsagt ikke uden forviklinger og Bruce har mere end svært ved at leve i en helt anden kultur end han er vant til i USA.

Welcome To Sweden er skabt af Greg Poehler og er faktisk baseret på hans eget liv. Han har også giftet sig med en svensk kvinde og bor store dele af året i Sverige. I øvrigt i lighed med den amerikanske skuespiller Will Ferrell, som gæsteoptræder i serien.

Welcome To Sweden blev i efteråret solgt til den amerikanske tv-kanal NBC. I Sverige er man allerede ved at gøre klar til at indspille 2. sæson af serien.

Welcome To Sweden kom på Netflix Danmark den 1. december 2014.

Se traileren til ‘Welcome To Sweden’

Kategorier
BREAKING FILM

Den romantiske komedie ‘No Reservations’ på Netflix

Der er dømt total feel-good hygge i den romantiske komedie No Reservations (Kærlighed & Krydderier) fra 2007, som nu kan ses på Netflix Danmark.

Filmen handler om Kate (Catherine Zeta-Jones), der er arbejds-narkoman og chefkok på den trendy Manhattan-restaurant 22 Bleecker. Da hendes søster omkommer i en bilulykke får Kate andet at se til, da hun pludselig får ansvaret for sin 9-årige niece, Zoe (Abigail Breslin).

Også i køkkenet hvor Kate ellers har været enerådig vendes der op og ned på tingene, da den unge kok Nick (Aaron Eckhart) ansættes som ny sous-chef.  Han er en ung mesterkok på vej op og han elsker opera, når han arbejder. Hans arbejdsmetoder kunne ikke være længere væk fra Kates.

No Reservations (Kærlighed & Krydderier) er den amerikanske version af den tyske film Bella Martha’ fra 2001. Resultatet er en både sjov, sød og romantisk film, der bestemt ikke er noget mesterværk, men gør det godt som god underholding til en hyggeaften i sofaen.

BT gav No Reservations 4 stjerner da den fik premiere i de danske biografer i 2007 og deres anmelder Henning Høeg skrev “…trods det forudsigelige sukkersøde plot og nogle forvirrende huller undervejs, så sikres den uventede høje kvalitet af trekløveret Zeta-Jones, Echart og Breslin.”

No Reservations (Kærlighed & Krydderier) kom på Netflix Danmark den 26. november 2014.

Se traileren til ‘No Reservations (Kærlighed & Krydderier)’

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Lilyhammer tilbage på Netflix med sæson 3

Så er 3. sæson af den populære norsk-amerikanske gangsterserie Lilyhammer klar på Netflix.

Omdrejningspunktet er igen den tidligere gangster Frank ‘The Fixer’ Tagliano (Steven van Zandt), der er sendt til Lillehammer i Norge af FBI, som en del at et vidnebeskyttelsesprogram. Han har nemlig angivet sin tidligere chef, en magtfuld mafiaboss til myndighederne og er derfor fredløs i New York.

Hans planer om dels at forsvinde for hans fjender, dels at komme væk fra kriminalitet ved at starte på en frisk i den lille norske by, Lillehammer lykkedes ikke helt. Frank – eller Giovanni Henriksen som han hedder nu – styrer efter kort tid hele Lillehammers underverden.

Her i 3. sæson rejser Roar (Steinar Sagen), en af Franks trofaste hjælpere, til Brasilien for at mødes med en kvinde, han har lært at kende på internettet. Han ender dog hurtigt i problemer og som altid må hans bror, Torgeir (Trond Fausa) og Frank redde ham. Samtidig dukker et spøgelse fra Franks fortid i USA op i Lillehammer. Han ser store muligheder i Lillehammer – spørgsmålet er bare, om byen er stor nok til både ham og Frank.

Steven van Zandt er kendt som ‘Little Steve’ fra Bruce Springsteens E-Street Band og det er lykkedes ham, at få ‘The Boss’ – selveste Bruce Springsteen – med i 3. sæson af Lilyhammer i en gæsterolle, som Franks italienske bror.

Billede fra Lilyhammer 3
Steven van Zandt i midten med Bruce Springsteen på højre side og Sopranos-skuespilleren Tony Sirico på venstre side. Foto: NRK

SE ALLE DE ANDRE SERIER NYHEDER PÅ NETFLIX

Glæd dig til 8 nye spændende afsnit af denne skæve serie, der er den største norske seriesucces nogensinde. Lilyhammer er solgt til mere end 150 lande og serien har vundet flere priser. Seneste Best International Comedy Series og Van Zandt prisen som Best Actor in a Comedy ved Monte Carlo TV Festival.

Lilyhammer er lavet i et samarbejde mellem Netflix og den norske tv-station NRK.

3. sæson af Lilyhammer kom på Netflix den 21. november 2014. Lige nu kan du også både første og anden sæson på Netflix.

Se traileren til 3. sæson af ‘Lilyhammer’

http://youtu.be/JX1q4NELuvU

Kategorier
BREAKING FILM

Stallone og De Niro i ‘Tilbage i Ringen’

To af Hollywoods store stjerner, Robert De Niro og Sylvester Stallone mødes i ringen i komedien Tilbage i Ringen, som nu er på Netflix.

Tilbage i Ringen starter for 30 år siden, hvor de to lokale Pittsburgh-boksere, Henry ‘Razor’ Sharp (Sylvester Stallone) og Billy ‘The Kid’ McDonnen (Robert De Niro) bekriger hinanden. Rivalisering har gjort dem landskendte og da de hver især har vundet én kamp mod hinanden, skal en 3. kamp afgøre, hvem af de to rivaler, der er tidens absolut største bokser.

Dagen før kampen trækker Henry sig som bokser, da han finder ud af, at Billy har en affære med hans kæreste (Kim Basinger). Aflysningen betyder, at også Billy’s karriere mere eller mindre stopper og lige siden har de to boksere haft et horn i siden på hinanden.

30 år senere opstår en lejlighed for revanche, da boksepromoter Dante Slate, Jr. (Kevin Hart) giver dem et tilbud, de ikke kan modstå: Muligheden for at afgøre det hele én gang for alle i en sidste boksekamp.

Danskere anmeldere enige om at give Tilbage i Ringen 2 og 3 stjerner. BT’s Henning Høeg skrev: “Hvis det ikke havde været for slutningen, der bare er for snørklet og urealistisk, kunne ‘Tilbage i Ringen’ have scoret tre stjerner i stedet for to.”

Forvent en rendyrket komedie i et tempo hvor alle kan være med.

Tilbage i Ringen kom på Netflix den 13. november 2013

Se traileren til ‘Tilbage i Ringen’

 

Kategorier
BREAKING FILM

Feel-good filmen ‘Little Miss Sunshine’ på Netflix

Den prisvindende Little Miss Sunshine fra 2006 er nu på Netflix.

Dette er filmen om den meget atypiske og bindegale familie Hoover, der gør alt hvad de kan for at bakke op om den 7 årige datter, Olives drøm om at deltage i skønhedskonkurrencen Little Miss Sunshine – på trods af hendes helt normale udseende.

Familien består af en teenage-søn, der ikke siger noget, en bedstefar der siger for meget, en onkel som konstant går med selvmordstanker – for ikke at tale om Olives forældre: Faderes Richard, der ikke kan sælge sit succesprogram til erhvervsfolk og moderen Sheryl, der prøver at holde styr på familien.

Hele familien pakkes i et gammelt folkevognsrugbrød og så går turen ellers fra Albuquerque i New Mexico til Californien hvor skønhedskonkurrencen finder sted.

Little Miss Sunshine er en skøn feel-good film. De danske anmeldere gav den 4 og 5 stjerner, da den kom i biograferne i 2006.

BT skrev “…en af årets mest livsbekræftende film” og Ekstra Bladet skrev “…Man skal være gjort at tidlig julestress og gasbeton for ikke at lade sig varme af dette lille solstrejf”

Little Miss Sunshine modtog stående bifald på Sundance Film Festival og har vundet adskillige priser.

Little Miss Sunshine kom på Netflix den 11. november 2014.

Se traileren til ‘Little Miss Sunshine’

 

Kategorier
BREAKING FILM

Den romantiske komedie ‘The English Teacher’

Den romantiske komedie The English Teacher fra 2013 kan nu ses på Netflix.

Linda Sinclair (Julianne Moore) er en ugift engelsklærer på 40, der lever et stille liv i byen Kingston med sine to siamesere og tilbringer det meste af sin fritid med at læse bøger i sin lille lejlighed. Hun har ikke nogle nære personlige forhold, men en dag dukker en tidligere elev Jason Sherwood (Michael Angarano) vender tilbage til  Kingston.

Jason er en talentfuld forfatter, som har brug for hendes hjælp, da hans far (Greg Kinnear) hellere vil have, at han skal studere jura end at bruge sin tid på ‘pjat’, som at skrive bøger. Med Jasons besøg forvandler roen i Lindas liv sig pludselig til et virvar af følelser og forviklinger.

The English Teacher kom ikke i de danske biografer og derfor har vi ingen danske anmeldelser af filmen.

The English Teacher kom på Netflix den 9. november 2014.

Se traileren til ‘The English Teacher’