Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: The Lava Field (Hraunid) på Netflix

Den islandske krimiserie, The Lava Field (Hraunid) fra 2014 kan nu ses på Netflix.

Helgi Marvin Runarsson (Björn Hlynur Haraldsson) er kriminalbetjent ved politiet i Reykjavik, der sendes ud for hjælpe det lokale politi i Snæfellsnes i det vestlige Island.

Her skal han undersøge en rigmands selvmord. Sagen viser sig dog, at være alt andet end simpel, og det begynder mere og mere at se ud som, om rigmanden er blevet myrdet.

Samtidig begynder Helgis besværlige privatliv at skygge for efterforskningen, for vil han vende det blinde øje til morderen for at redde sin datters (Heida Reed) liv?

The Lava Field (Hraunid) kom på Netflix den 15. juli 2016.

Se traileren til The Lava Field (Hraunid)

 

Kategorier
BREAKING FILM

Hachi: A Dog’s Tale (En Ven For Livet)

Richard Gere har hovedrollen i Hachi – A Dog’s Tale (En Ven For Livet) – et rørende drama fra 2009, der nu kan ses på Netflix.

På vej hjem fra universitetet får professor Wilson (Richard Gere) øje på en forladt hundehvalp ved togstationen og han beslutter sig for at tage atika-hvalpen med hjem. Den får navnet Hachiko og det varer det ikke længe, før hund og ejer er uadskillelige.

Hver dag ved samme tid kommer Hachiko sin herre i møde ved togstationen, og hunden bliver et højt elsket medlem af familien.

Men en dag venter Hachiko forgæves, da professoren uventet dør af et hjerte anfald og ikke kommer med toget. På trods af dette venter han troligt på sin ejer hver dag de næste ti år.

Hans skæbne berører mange af de mennesker, der har sin gang på stationen, og de hjælper hunden med mad og kærlige ord.

SE LISTEN OVER ALLE FILM-NYHEDERNE PÅ NETFLIX

Filmen er instrueret af den svenske instruktør, Lasse Hallström.

Hachi – A Dog’s Tale (En Ven For Livet) er en amerikansk genindspilding af en japansk film og er baseret på en sand historie fra perioden 1924 til 1935. Der er rejst en bronzestatue af Hachiko ved Shibuya-stationen i Tokyo.

Hachi – A Dog’s Tale (En Ven For Livet) kom på Netflix den 15. juli 2016.

Se traileren til Hachi – A Dog’s Tale (En Ven For Livet)

Kategorier
BREAKING FILM

For Min Søsters Skyld (My Sister’s Keeper)

Det amerikanske drama, For Min Søsters Skyld (My Sister’s Keeper) kan nu ses på Netflix.

Sara (Cameron Diaz) og Brian (Jason Patric) lever et idyllisk liv med deres to børn, indtil den lille familie rammes af beskeden om, at deres datter Kate (Sofia Vassilieva) har fået leukæmi. Hvis Kate skal overleve, skal hun have en knoglemarvstransplantation, men der er ingen passende donorer i familien.

I et desperat forsøg på at redde Kates liv tager Sara og Brian et kontroversielt valg om at få et barn mere i håbet om, at barnet matcher genetisk som donor. Det moralske dilemma truer imidlertid med at ødelægge familien, og valget om et donorbarn rejser både moralske og etiske spørgsmål.

Da den yngste datter Anna (Abigail Breslin) finder ud af, at hun kun er kommet til verden som donorbarn for at forlænge sin søsters liv, beslutter hun at sagsøge sine forældre for retten til at bestemme over sin egen krop.

Hendes kamp for frihed til at vælge truer med at splitte familien, men er måske det første skridt mod virkelig tilgivelse, værdighed og familiesammenhold.

For Min Søsters Skyld på Netflix

Nick Cassavetes, der har instrueret The Notebook og John Q, beviser igen sin fornemmelse for historier om dybe, menneskelige relationer i denne inspirerende film om en kærlig familie, der udfordres og forenes af et barns sygdom.

SE DE NYE FILM PÅ NETFLIX HER

Filmen er baseret på Jodi Picoult medrivende roman af samme navn.

For Min Søsters Skyld kom på Netflix den 15. juli 2016, hvor den i øvrigt ligger under den originale titel: My Sister’s Keeper

Se traileren til For Min Søsters Skyld 

Kategorier
BREAKING FILM

At First Sight

Det romantiske drama, At First Sight fra 1999 kan nu ses på Netflix.

Amy (Mira Sorvino) tager på kurophold for at slippe for den stressede hverdag i New York. Her møder hun den blinde og karismatiske massør Virgil (Val Kilmer), der lærer hende at se verden på en anden måde.

Virgil ikke bare fjerner hendes spændinger, han bliver også hendes kæreste. Amy overtaler Virgil til at gennemgå en eksperimentel operation, der vil give ham synet tilbage, så de sammen kan se verden.

Da operationen er overstået, og Virgil får forbindingerne af, opdager de hurtigt, at selv en af livets største gaver har sin pris. En gribende kærlighedsfilm baseret på en virkelig historie om tro, håb og kærlighed ved første blik.

At First Sight kom på Netflix den 15. juli 2016.

Se traileren til At First Sight

Kategorier
BREAKING SERIER

A.D. – Kingdom and Empire

Den amerikanske miniserie A.D. – Kingdom and Empire kan nu ses på Netflix.

Serien samler tråden op, hvor serien The Bible sluttede, og fortsætter den største og mest fantastiske historie i verden.

A.D. – Kingdom and Empire viser hvad der skete efter Jesus’ korsfæstelse, og fortæller om alle hans disciples heltegerninger.

Som det meste af verden jo allerede ved, så var korsfæstelsen kun begyndelsen! Efter Jesus’ korsfæstelse risikerer hans disciple deres liv og frihed for at sprede hans budskab.

Det er Roma Downey og Mark Burnett, der har produceret denne inspirerende og underholdende miniserie på 12 afsnit, med masser af spændende action og overraskende visuelle effekter.

A.D. – Kingdom and Empire kom på Netflix den 12. juli 2016.

Se traileren til A.D. – Kingdom and Empire

Kategorier
BREAKING SERIER

Rectify sæson 3 kan nu ses på Netflix!

Rectify sæson 3 kan nu endelig ses på Netflix Danmark.

Serien handler om Daniel Holden (Aden Young), der for 19 år siden som teenager, blev dømt til døden for voldtægt og mord på hans 16-årige kæreste. Nye DNA-spor frikender ham imidlertid for den grusomme forbrydelse og Daniel løslades derfor.

Men hvordan kommer man videre i livet efter 19 år på dødsgangen. Daniel vender tilbage til den lille by Paulie i Georgia, hvor han er født og opvokset. Her er størstedelen af befolkningen dog stadig overbevist om, at det var ham, der slog sin kæreste ihjel og derfor ser de helst Daniel bag tremmer.

Rectify på Netflix

Det er den amerikanske tv-kanal Sundance TV, der står bag serien, som har begejstret anmeldere over hele verden. Der er indtil videre lavet tre sæsoner og hvis du er faldet for serien vil du helt sikkert glæder dig over udviklingen. Første sæson består jo blot af seks afsnit, men sæson 2 og sæson 3 er på ti afsnit hver.

Rectify sæson 4, der formentlig bliver den sidste sæson i serien, får i øvrigt premiere på SundanceTV i løbet af 2016.

Rectify sæson 3 kom på Netflix Danmark den 7. juli 2016.

Se traileren til Rectify sæson 3

https://www.youtube.com/watch?v=hYcZPoXcxJE

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Manhattan sæson 2 nu på Netflix

Den amerikanske drama-serie Manhattan sæson 2 kan nu ses på Netflix.

Serien udspiller sig i 1943, hvor anden verdenskrig er godt i gang. Forskere og videnskabsmænd er involveret i et kapløb med tiden for at konstruere det mest frygtede våben, atombomben. Arbejdet går under det tophemmelige kodenavn: Manhattan Project.

Vi er i en lille by, Los Alamos, New Mexico kaldet ‘The Hill’ som omverdenen intet kender til. Indbyggerne i byen består af en broget flok af forskere, fysikere, videnskabsmænd og deres familier, der alle er blevet placeret der af regeringen.

Her følger vi Dr. Frank Winter (John Benjamin Hickey), der leder projektet, sammen med hans stab af fysikere og videnskabsmænd. Ved siden af de komplicerede tekniske aspekter af dette arbejde skal han finde sig i indbyrdes konkurrence videnskabsmændene imellem og et konstant pres fra militæret, imens han ved, at hver dag mister soldater livet i den krig, bomben skal stoppe.

Regeringen fortæller dem kun det allermest nødvendige og samtidig må forskerne holde på hemmelighederne overfor deres familier.

Selv om dele af historien er autentisk, er personerne opdigtede og serien er ikke ment som værende 100% historisk korrekt.

Manhattan på Netflix

Manhattan er produceret af  Sam Shaw, der også stod bag ‘Masters of Sex’ og serien er instrueret af Thomas Schlamme, som vi kender fra den populære serie ‘West Wing’. Serien har vundet flere priser, deriblandt en Primetime Emmy-award.

Manhattan sæson 2 er desværre den sidste sæson af den kontroversielle serie. Den blev droppet på grund af for dårlige seertal. Da Netflix fik premiere på serien i januar 2016 var der tale om en Danmarkspremiere. Ingen dansk tv-station eller streamingtjeneste havde nemlig vist serien før.

Manhattan sæson 2 kom på Netflix den 5. juli 2016.

Se traileren til Manhattan

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Salem sæson 2 på Netflix

Den amerikanske tv-serie Salem sæson 2: Witch War kan nu endelig ses på Netflix Danmark.

Serien bygger på virkelighedens grusomme heksejagt i Massachusetts, hvor mere end 20 mennesker blev henrettet eller tortureret til døde over en periode på blot 15 måneder i årene 1692 og 1693.

Her blev hele Salem-området ramt af et massehysteri af uset omfang med intolerance, frygt, uvidenhed og had. Det resulterede i forfølgelse af helt almindelige mennesker, fordi man mente, at de var hekse og stod i ledtog med djævelen.

Serien bygger videre på disse historiske fakta og krydrer det med intriger og et kærlighedsdrama.

I hovedrollerne ses bl.a. Janet Montgomery, Shane West, Seth Gabel, Brandi Jamille Brown og Alexandra Daniels.

Salem sæson 2 har fået titlen Witch War, hvilket hentyder til, at Mary (Janet Montgomery) kæmper for at få kontrollen med byen, der er ramt af pest. Dr. Samuel Wainwright (Stuart Townsend) ankommer derfor til byen og Mary bliver fascineret af ham.

Fakta om heksejagterne i Salem

Heksejagten i Salem begyndte i starten af 1692 da den lokale læge i Salem, William Giggs mente, at den lokale præsts datter og niece var blevet forheksede.

Det satte gang i de voldsomme begivenheder, der førte til at op mod 19 kvinder og 5 mænd blev dømt til døden og hængt, en enkelt mand, der ikke ville erklære sig skyldig blev tortureret ihjel og omkring 20 mennesker døde, mens de var varetægtsfængslet. I alt mener man, at mere end 150 personer blev ramt af massehysteriet på den ene eller anden måde.

Salem på Netflix

Det er den lille amerikanske kabel-tv kanal WGN, der med denne serie for første gang har satset på egenproduceret drama. Serien er bleve godt modtaget i hjemlandet og der er indtil videre lavet to sæsoner af. Salem sæson 3 får premiere til oktober 2016 på WGN. Det er endnu uvist om der kommer en sæson 4.

Salem sæson 2 kom på Netflix den 4. juli 2016.

Se traileren til Salem sæson 2

Kategorier
BREAKING FILM

Blue Valentine – A Love Story

Det romantiske drama fra 2010, Blue Valentine med Ryan Gosling og Michelle Williams kan nu ses på Netflix.

Flyttemanden Dean Pereira (Ryan Gosling) møder tilfældigt den unge studerende Cindy Heller Pereira (Michelle Williams), da de er i slutningen af teenageårene.

Flere år senere er de gift og har en datter, Frankie (Faith Wladyka), men de er tydeligvis ikke så lykkelige mere. Dean elsker sin datter, men han føler, at han og Cindy har fjernet sig følelsesmæssigt fra hinanden.

Dean og Cindy tager på weekend sammen og indlogerer sig på et hotel, for at få parforholdet tilbage på skinner, men det tager ikke særligt længe, før det går op for dem, at magien ikke kommer tilbage.

Blue Valentine på Netflix

Filmen kom ikke i de danske biografer.

CinemaOnline.dk gav filmen 4 stjerner og skrev: ”Blue Valentine” udforsker på én og samme tid, hvordan et ungt par forelsker sig og bliver gift, og hvordan deres ægteskab går i spåner. Det interessante er det, der ikke bliver fortalt.”

SE ALLE DE NYE FILM PÅ NETFLIX HER

Blue Valentine kom på Netflix den 1. juli 2016.

Se traileren til Blue Valentine

Kategorier
BREAKING FILM

Hundredefodsrejsen på Netflix

Der venter dig en blanding af romantisk drama, Disneys Ratatouille og integration i Europa i Lasse Hallström’s  Hundredefodsrejsen fra 2014, der nu kan ses på Netflix.

Efter tragiske hændelser tvinger dem til at forlade Indien, slår Papa Kadam (Om Puri) og hans familie sig, efter en rejse til den anden ende af verden, ned i den idylliske franske landsby, Saint-Antonin-Noble-Val.

Papa er nemlig overbevist om, at den charmerende landsby imellem bjergene er det perfekte sted at åbne familiens indiske drømmerestaurant, Maison Mumbai. Efter moderens død er det nu sønnen, Hassan (Manish Dayal), der laver mad og han er et kulinarisk naturtalent med utroligt præcise smagsløg, der er den sjældne gastronomiske pendant til absolut gehør i musikkens verden.

Med etableringen af deres indiske restaurant lægger de sig hurtigt ud med den fine franske Michelin restaurant, Le Saule Pleureur på den anden side af gaden. Især med den iskolde ejere Madame Mallory (Helen Mirren) og en åben køkkenkrig mellem de to restauranter begynder.

SE ALLE DE NYE FILM PÅ NETFLIX HER

Men unge Hassans spirende fascination af det klassiske franske haute cuisine – og ikke mindst Madme Mallorys charmerende souschef, Marguerite (Charlotte Le Bon) – samt hans specielle talent for at kombinere de to køkkeners kulinariske kulturer, indhyller snart Saint-Antonin i så delikat besnærende dufte, at end ikke Madame Mallory kan ignorere dem.

Hundredefodsrejsen er en filmatisering af Richard C. Morais bestseller af samme navn og filmen er instrueret af Lasse Hallström.

CinemaZone.dk gav filmen 4 stjerner og skrev “Lasse Hallström blander madglæde, xenofobi og kærlighed godt sammen, uden vi får kvalme over varmen og sødmen.”

Hundredefodsrejsen kom på Netflix den 1. juli 2016.

Se traileren til Hundredefodsrejsen