Kategorier
DOKUMENTAR

Internettets vidunderdreng: Historien om Aaron Swartz

Den spændende og prisbelønnede dokumentarfilm om Internettets Vidunderdreng – Historien om Aaron Swartz (Internet’s Own Boy – The Story of Aaron Swartz) fra 2014 kan nu ses på Netflix.

Filmen handler om den amerikanske internet-pioneren og programmør Aaron Swartz, der i en alder af blot 14 år var med til at opfinde RSS (Rich Site Summary) og senere grundlagde Reddit. Han opfandt sit eget ”Wikipedia” fem år før Wikipedia opfandt sig selv.

I studieårene på MIT tog hans liv en politisk drejning, som kulminerede, da han downloadede 4 millioner videnskabelige artikler – en handling som fik store konsekvenser, da også FBI blev indblandet. 

I 2012 blev han anklaget for  it-kriminalitet med henvisning til USA Patriot Act og stod til 30 års fængsel, hvilket formentlig drev den kun 26 årige internet pioneer til selvmord. Han døde den 11. januar 2013.

Internettets Vidunderdreng – Historien om Aaron Swartz (Internet’s Own Boy – The Story of Aaron Swartz) kom på Netdlix den 1. august 2015, hvor den ligger under den engelske titel: Internet’s Own Boy – The Story of Aaron Swartz

Se traileren til Internettets Vidunderdreng – Historien om Aaron Swartz

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

Jersey Boys – den berømte musical som film

Det er Clint Eastwood, der har instrueret Jersey Boys fra 2014, som nu kan ses på Netflix Danmark.

Jersey Boys er historien om den ikoniske 60’er rockgruppe The Four Seasons, der blev vejen ud af en kriminel løbebane for de tre venner Frankie Valli (John Lloyd Young), Tommy DeVito (Vincent Piazza) og Nick Massi (Michael Lomenda). Sammen med sangskriveren Bob Gaudio (Erich Bergen) som fjerdemand toppede de hitlisterne i 60’erne med hits som “Sherry ,” “Big Girls Don’t Cry,” “Walk Like a Man,” “Dawn” og mange flere.

Livet på toppen var dog ikke kun rosenrødt. Gruppen skulle kæmpe med besværlige pladeselskaber, interne problemer og mafia-gangsteren Gyp DeCarlo (Christopher Walken).

Jersey Boys er filmudgaven af den prisvindende Broadway-musicalen af samme navn.

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “Clinten er trods alt blevet 84, og måske havde ‘ Jersey Boys’ haft godt af en instruktør, der var lidt hurtigere på aftrækkeren.”

Jersey Boys kom på Netflix den 26. juli 2015.

Se traileren til Jersey Boys

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Den gribende dokumentar The Summit på Netflix

Den prisvindende dokumentarfilm The Summit fra 2008, om den værste dag i K2’s historie, kan nu ses på Netflix.

Den 1. august 2008 begynder 25 bjergbestigere på deres livs største udfordring. De vil bestige K2, verdens farligste bjergtop. Blandt deltagerne er blandt andre den svenske bjergbestiger og eventyrer Frederick String.

Vejret er perfekt og teamet er helt klar til denne ekstraordinære udfordring. Men K2 viser sig fra sin mest dødbringende side netop den dag. 48 timer senere er elleve af de 24 bjergbestigere døde.

Ved hjælp af autentiske film og billeder, samt beretninger fra de overlevende fortælles historien om denne tragiske dag – og om en Ger McDonnell, der tilsidesatte klatrenes uskrevne kodeks.

The Summit er en gribende og anmelderrost dokumentar om det er der kaldt den værste dag i K2 historie. Filmen vandt en pris ved Sundance Filmfestivalen, som bedste dokumentar.

The Summit kom på Netflix Danmark den 1. juli 2015.

Se traileren til The Summit

 

 

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

The Green Prince på Netflix

Den anmelderroste thriller The Green Prince fra 2014 kan nu ses på Netflix Danmark.

The Green Prince er den utrolige, men sande historie om Mosab Hassan Youssef, søn af en topleder fra Hamas, der i hele sit 17 årige liv har haft ét mål: At følge sin far på posten som Hamas-leder.

Mosab bliver dog anholdt af de israelske styrker i forbindelse med en våbensmugling og i fængslet begynder Mosab at tvivle på Hamas da han bliver vidende om Hamas’ brutale metoder og brugen af selvmordsbombere, som anvendes i kampen for den palæstinensiske sag. Det lykkedes den ældre, israelske efterretningsmand Gronen at overtale Mosab til at blive spion for den israelske efterretningstjeneste Shin Bet.

Mosab må nu give afkald på nærmest alt fra sit tidligere liv, inklusiv familie og venner, og hans planlagte fremtid hos Hamas bliver udskiftet med et liv i stærk fare og hemmelighed.

The Green Prince viser en menneskeskæbne, der næsten er så usandsynlig, at man glemmer, at den er sandfærdig.

Mosab Hassan Youssef lever i dag i USA som politisk flygtning. Han har skrevet en bog om sine dramatiske oplevelser, ligesom en Hollywood-filmatisering af hans liv som spion er på vej.

De danske anmeldere var meget begejstrede for filmen og CinemaOnline gav den 6 stjerner og skrev: “The Green Prince vil gribe dig hårdt om struben og føre dig ind i en rystende og ukendt undercover-verden”. 

The Green Prince kom på Netflix den 28. juni 2015.

Se traileren til The Green Prince 

Kategorier
BREAKING FILM USA

Grace of Monaco på Netflix USA

Det fascinerende drama, Grace of Monaco om et af det 20. århundredes mest ikoniske prinsesse kan nu ses på Netflix USA.

Hvis du har et dansk Netflix abonnement er det super nemt, at komme til at se en anden Netflix-region. Se vore trin-for-trin guide HER

Grace Kelly (Nicole Kidman), er på toppen af sin skuespilkarriere i midten af 1950’erne. Hun har været mere i flere store film og har endda vundet en Oscar for sin rolle i Hitchcock filmen ’The Country Girl’. Men i 1956 vælger hun alligevel at stoppe karrieren til fordel for et ægteskab med Fyrst Rainer III af Monaco, som hun får tre børn med.

Da filmen begynder er der gået seks år. Året er 1962 og Grace Kelly har svært ved at vænne sig til den nye rolle som royal, og samtidig bliver hun tilbudt at komme tilbage som skuespiller til en stor rolle i en af Alfred Hitchcocks film. Grace står midt i sit livs krise og kæmper med både den nye identitet og ægteskabet til fyrsten.

Grace of Monaco på Netflix

De danske anmeldere var ikke specielt begejstrede da Grace of Monaco kom i de danske biografer i 2014. Mest positiv var Berlingskes anmelder, der gav filmen 3 stjerner og skrev: ”Det elendige manuskript ikke kan skjule, at Nicole Kidman er en fantastisk skuespiller, der trods alt formår at bringe lidt luft ind i osen af fimset kongerøgelse.”

Grace of Monaco kom på Netflix USA den 9. juni 2015.

Trin-for-trin guide: Sådan kan du se Netflix USA på 2 minutter!

Se traileren til Grace of Monaco

 

 

Kategorier
BREAKING FILM USA

The Imitation Game på Netflix Brasilien

Den Oscar-vindende The Imitation Game fra 2014, der bygger på en sand historie, kan nu ses på Netflix Brasilien, Agentina og Mexico.

Hvis du har et Netflix abonnement, er det super nemt at skifte Netflix-region, så du f.eks. kan komme til at se The Imitation Game på Netflix Mexico. Følg vores trin-for-trin guide HER, så kan du skifte Netflix-region på 2 minutter!

I vinteren 1952 møder det britiske politi op hos matematiker, kryptograf og krigshelt Alan Turing (Benedict Cumberbatch) for at undersøge et indbrud. Det ender med, at Turing selv bliver arresteret og anklaget for “grov uanstændighed” og senere dømt for homoseksualitet, der på det tidspunkt var en strafbar handling.

Kun få var klar over, at de havde fængslet en pionerer inden for udviklingen af moderne computere. Turing havde nemlig under anden verdenskrig stået i spidsen for den brogede gruppe af forskere, retorikkere, skak mestre og efterretningsfolk, der byggede den maskine, der endte med at løse den ubrydelige tyske Enigma-kode, og derved var medvirkende til at redde tusindvis af liv og i sidste ende vinde krigen.

The Imitation Game på Netflix

BT gav The Imitation Game 6 stjerner og anmelderen Henning Høeg skrev: ”… så velskrevet og velinstrueret, at dette Oscar-nominerede mesterværk fungerer både som historisk dokument, et dybt og lærerigt menneskeligt drama samt som to timers suveræn biografunderholdning.”

The Imitation Game kom på Netflix Brasilien, Agentina og Mexico den 22. maj 2015.

LÆS OGSÅ: Så let er det at skifte Netflix-region!

Se traileren til The Imitation Game

 

Kategorier
FILM

Thrilleren Zodiac af instruktøren bag Se7en

Mesterinstruktøren David Finchers vanvittig spændende thriller, Zodiac fra 2007 kan nu ses på Netflix.

Vi er tilbage i 60’erne og 70’ernes San Francisco, hvor en seriemorder hærger byen. Han får navnet ‘The Zodiac Killer’ og efterlader kryptiske spor på gerningsstederne, ligesom han sender breve til både politiet og aviser, uden at det lykkedes for politiet at komme på sporet af morderen.

Den unge tegner, Robert (Jake Gyllenhaal) arbejder på en avis, som modtager koder fra morderen. Jagten på seriemorderen bliver nærmest en besættelse for ham og pludselig er han hvirvlet ind i en sand menneskejagt, sammen med tre andre mænd.

Filmen bygger på Robert Graysmits bøger om seriemorderen Zodiac, der bygger på en sand historie. Zodiac blev kaldt for USA’s ‘Jack the Ripper’ og i 70’erne var han berygtet i hele USA, der fulgte den intense menneskejagt.

Jake Gyllenhaal, Robert Downey Jr., Mark Ruffalo og Chloë Sevigny fører an i stjernebesætningen, som gør Zodiac til en fantastisk skildring af to nært beslægtede besættelser: En mands trang til at dræbe og en anden mands stræben efter sandheden.

Zodiac på Netflix

De danske anmeldere var overvejende begejstrede for Zodiac. Ekstra Bladet gav filmen 5 stjerner og skrev: “Det tager indtil flere dage at komme sig over denne lynende intelligente thriller. Og det er ment som en uforbeholden anbefaling.”

Glæd dig til 2½ times spænding, der nok skal få dig ud på kanten af sofaen.

Zodiac kom på Netflix den 22. april 2015.

Se traileren til Zodiac

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER NYHEDER

The Last King of Scotland på Netflix

Den Golden Globe og Oscar-vindende film The Last King of Scotland fra 2006 med Forest Whitaker kan nu ses på Netflix Danmark.

Den nyuddannede skotsk læge Nicholas Garrigan (James McAvoy) ønsker at bruge sin uddannelse på at opleve verden og hvad der i første omgang virker som en kombination af tilfældighed og held, fører ham til Uganda hvor han møder en af verdens mest babariske figurer: Den selvudnævnte præsident for Uganda, Idi Amin (Forest Whitaker).

Amin og Garrigan mødes ved et tilfælde i et biluheld og Amin imponeres over Garrigans handlekraftighed og gennemslagskraft i et af krisesituationens mest intense øjeblikke. Garrigan bliver derfor udnævnt til præsidentens personlige læge og nærmeste fortrolige rådgiver.

Til at begynde med er Garrigan smigret over sin nye position og fascineret af Amins charmerende væsen, velstand og imødekommenhed. Men snart oplever Garrigan også Amins utilregnelige og ukontrollerede vildskab og brutale handlinger – og sin egen ufrivillige deltagelse heri. Garrigan er nu pludselig spundet ind i Amins net. Det er et spørgsmål om tid, hvis Garrigan skal undslippe Amin og komme levende ud af Uganda.

The Last King of Scotland er baseret på virkelige begivenheder og det er dokumentaristen Kevin MacDonalds, der får sin debut som spillefilms instruktør.

Ekstra Bladet gav filmen 5 stjerner og skrev: “…et både begavet og medrivende indblik i et væsentlig stykke verdenshistorie.”

The Last King of Scotland kom på Netflix den 11. marts 2015.

Se traileren til The Last King of Scotland

 

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER SERIER

Seriepremiere: ‘The White Queen’ på Netflix

Den britiske miniserie The White Queen fra 2013 kan nu ses på Netflix Danmark.

The White Queen handler om en af et af de mest dramatiske og turbulente tidspunkter i Englands historie. Året er 1464, og krigen om, hvem der er den retmæssige konge, hærger landet. Det er en bitter strid mellem to grene af den samme familie, The House of York og The House of Lancaster, og tre nådesløse kvinder, Elizabeth Woodville (Rebecca Ferguson), Margaret Beaufort (Margaret Beaufort) og Anne Neville (Faye Marsay), der hver for sig kæmper en desperat kamp om kronen.

Særligt den unge enkefrue Elisabeth Woodville bliver kurtiseret og gjort til dronning af den engelske konge Edward IV, der bevæges af kærlighed snarere end af politiske overvejelser, som det ellers var kutyme i perioden. Til gengæld skyer Elisabeth ikke selv nogen midler for at konsolidere sin magt, da hun først er på tronen.

Netop spillet om kongemagten har inspireret forfatteren bag den populære HBO-serie Games of Thrones til sin serie, hvor de to familier hedder Stark og Lannister.

The White Queen er baseret på forfatteren Philippa Gregorys roman af samme navn og er en blanding af fiktion og fakta fra historiebøgerne. Serien blev nomineret til 3 Golden Globes og 2 Emmy Awards.

The White Queen på Netflix

Alle 10 afsnit af The White Queen kom på Netflix den 15. februar 2015. Der er ikke planlagt flere sæsoner, men der arbejdes på en spin-off med titlen The White Princess.

Se traileren til The White Queen

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR NYHEDER

Den danske dokumentarfilm ‘Armadillo’ på Netflix

Den prisvindende og anmelderroste dokumentarfilm Armadillo kan nu ses på Netflix Danmark.

Filmen følger de to unge danske soldater Mads og Daniel, der er i krig for første gang. I seks måneder står de ansigt til ansigt med fjenden, mens de er udstationeret i lejren Armadillo i Helmand provinsen.

Officielt er hold 7 en fredsbevarende styrke, der skal hjælpe afghanerne, men da taliban-krigere begynder at skyde om danskerne går krigens realiteter op for dem.

Den stigende mistro til afghanerne, gør de danske soldater mere og mere isolerede og kyniske blandt de mennesker, de er sendt afsted for at hjælpe.

Filmen afdækker de menneskelige konsekvenser, når man som ungt menneske sendes i krig og idealerne møder virkeligheden.

Billede fra dokumentarfilmen Armadillo
Billede fra dokumentarfilmen Armadillo

Armadillo modtog, som den første dokumentarfilm nogen sinde, hovedprisen i den fornemme konkurrence Semaine de la Critique, ved filmfestivalen i Cannes i 2010, ligesom den vandt en Bodil for Bedste dokumentarfilm 2010.

De danske anmeldere gav filmen 5 og 6 stjerner, da den kom i briograferne i 2010.

Ekstra Bladet skrev: “De stærkeste og mest realistiske 100 minutter om Danmarks krig i Afghanistan, der endnu er set.” og Politikens anmelder fortsætter: “Det er en på næsten alle måder forbløffende film, Janus Metz har lavet. … Forbløffende modig … Forbløffende åbenhjertig … ‘Armadillo’ gør, hvad den skal: gør det umuligt at fortsætte med at lukke øjnene for virkeligheden.”

Armadillo kom på Netflix den 15. februar 2015.

Se traileren til ‘Armadillo’