Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Storfilmen Kon-Tiki på Netflix

Den norske storfilm Kon-Tiki fra 2013 kan nu ses på Netflix.

Kon-Tiki er baseret på den norske videnskabsmand og eventyrer, Thor Heyerdahls bog, der siden 1949 er solgt globalt i over 50 millioner eksemplarer og er oversat til flere end 70 sprog.

I den sande historie om Kon-Tikis farefulde rejse sejler seks modige mænd i 1947 fra Peru til Polynesien på en primitiv balsaflåde og sætter deres liv på spil for en idé, som kunne ændre verdenshistorien.

Anført af den unge norske videnskabsmand, Thor Heyerdahl (Pål Hagen), som i øvrigt ikke kan svømme, glider de ud fra kysten uden moderne udstyr og kun med en langbølgeradio og en papegøje til at holde sig med selskab.

De drager afsted med verdenspressens fulde bevågenhed for at bevise en utrolig teori – at den polynesiske befolkning oprindeligt kom fra Sydamerika – ved at gentage den faretruende rejse.

kon-tiki-screenshotMens verden holder vejret i åndeløs spænding, navigerer de ved hjælp af stjernerne og flyder 8000 km tværs over Stillehavet med bølgerne som deres ror. De 6 mænd er fuldstændig overladt til sig selv og hvis Heyerdals teori ikke holder vil de formentlig ikke overleve turen.

Turen er en konstant og livsfarlig kamp mod naturen i form af orkaner, hajer og det dybe havs farlige dæmoner. Thor har ofret alt for denne ekspedition, så det må og skal lykkes.

Kon-Tiki på Netflix

CinemaZone gav filmen 4 stjerner og skrev: “Men selvom det er ok medrivende, og selvom man i Geir Hartly Andreassens flotte billeder nærmest kan lugte sveden og saltvandet, der tærer på tømmerflåden, kan filmen ikke se sig fri for at mangle dramatisk fremdrift.”

Kon-Tiki kom på Netflix den 2. december 2015.

Se traileren på Kon-Tiki

Kategorier
BREAKING FILM

Call Girl – Svensk thriller på Netflix

Den svenske thriller Call Girl fra 2012 kan nu ses på Netflix.

Det er valgår i Sverige året er 1976. Kvindelig frigørelse og seksuel revolution går hånd i hånd med neutralitet, kernekraft og tryghed for alle. I Stockholm ligger børnehaverne lige op af stripklubber og bordeller.

På et af disse bordeller huserer bordelmutteren Dagmar Glans (Pernilla August), der en dag får øje på de to 14-årige piger Iris (Sofia Karemyr) og hendes kusine, Sonja (Josefin Asplund). Pigerne bliver escortpiger på hendes bordel, hvor de servicerer kunder fra det nærliggende regeringshovedsæde. Da politimanden Sandberg (Simon J. Berger) opdager forbindelsen mellem ministre og embedsmænd, der køber sex af mindre årige, gør hans overordnede alt for at sylte sagen.

Call Girl er inspireret af virkelige begivenheder i Sverige, nærmere bestemt den såkaldte Bordellhärven-sag, hvor mange af Sveriges spidser, der i blandt daværende svenske justitsminister, Lennart Geijer,  blev sat i forbindelse med en omfattende prostitutionsring.

Call Girl på Netflix

Call Girl skabte masser af debat, da filmen kom i de svenske biografer, fordi filmens hovedperson har en lang række lighedstegn med Sveriges tidligere statsminister Olof Palme. Hovedpersonen er ligesom Olof Palme socialdemokratisk statsminister, der ofte går klædt i en lyseblå habit, der var en af Palmes kendetegn.

Den danske kulturblog Kultur 22 har anmeldt filmen og skriver blandt andet: “Call Girl er en lang film – på den gode side af to timer – men som publikum mister man fuldstændig tidsfornemmelsen og suges ind i dramaet om politik, magt, sex og rodløse eksistenser. Alt sammen tilsat en god omgang 70’er-vibe.”

Call Girl kom på Netflix den 1. december 2015.

Se traileren til Call Girl

https://youtu.be/AOT7vDPYCT0

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

The Thread – når internettet tager magten

Den amerikanske dokumentarfilm The Thread fra 2015 er nu på Netflix.

The Thread handler om det nyhedskaos, der opstod i kølvandet af terrorbomberne ved Boston maraton i 2013. Filmen viser hvordan de sociale medier både hindrede og hjalp myndighederne med at finde frem til gerningsmanden og stiller spørgsmålet: Hvad kommer internettets amatørskribenter til at betyde for journalistikken?

Efter terrorbombningen af Boston maraton i 2013 begyndte brugere af især twitter og reddit at agere amatørdetektiver og hektisk arbejde på at identificere de skyldige. Den efterfølgende undersøgelse førte til en sand heksejagt, hvor ingen havde ansvar for at verificere oplysningerne, og flere uskyldige blev anklaget for forbrydelsen.

Det er instruktøren Greg Barker, der står bag denne spændende dokumentarfilm og han mener, at denne ulykkelige hændelse har ændret journalistikkens grundlag for altid.

The Thread på Netflix

The Thread kom på Netflix den 1. november 2015.

Se traileren til The Thread

Kategorier
DOKUMENTAR

How to Make Money Selling Drugs

Den amerikanske dokumentarfilm How To Make Money Selling Drugs fra 2012, kan nu ses på Netflix.

How To Make Money Selling Drugs lægger bestemt ikke fingrene imellem, når den viser, hvad der skal til for at producere, sælge og tjene penge på ulovlige stoffer i USA – og hvilke konsekvenser det har. Via en provokerende ramme gennemgår filmen stadierne fra de nederste i hierarkiet: pusherne på gaden, der kæmper for at forsørge sin familie til toppen af kransekagen, narkobaronerne, der tjener millioner af dollars på ingen tid.

Filmen viser også den anden side af narkosalget, nemlig dem, der prøver at fjerne narkoen fra gaderne. Vi ser narkobetjenten, der er opsat på at foretage flest mulige anholdelser og vi møder politikeren, der er sikret genvalg, så længe han foretager flere stramninger på stof-området. Filmen afslører et bundråddent system, hvis indsats på området blot synes at forværre situationen.

How To Make Money Selling Drugs på Netflix

Den kritikerroste How To Make Money Selling Drugs er en satirisk, provokerende og chokerende indsigt i nutidens narkohandel i USA.

På filmanmeldelses siden Rotten Tomatos har hele 91 % af publikum sagt, at de synes godt om filmen, hvilket giver den en score på 4,5 (ud af 5 mulige)

How To Make Money Selling Drugs kom på Netflix den 30. oktober 2015

Se traileren til How To Make Money Selling Drugs

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

The Fifth Estate fra 2013 på Netflix

Den amerikanske biografiske-film The Fifth Estate fra 2013 om Julian Assange kan nu ses på Netflix.

The Fifth Estate starter, da computer-anarkisten Julian Assange (Benedict Cumberbatch) møder computeroperatøren Daniel Domscheit-Berg (Daniel Brühl) i Berlin. De to beslutter sig for at blive undergrundsvagthunde, der skal holde øje med hele verdens privilegerede og indflydelsesrige mennesker og organisationer.

Sammen skaber de i 2007 WikiLeaks – en platform, der gør det muligt for whistleblowers anonymt at lække hemmelige oplysninger og kaste lys på de mørke afkroge af regeringshemmeligheder og selskabskriminalitet.

WikiLeaks fortæller snart flere pålidelige nyheder end verdens mest legendariske medieselskaber tilsammen, men da Assange og Berg får adgang til det største skatkammer af hemmelige efterretningsdokumenter i USA’s historie, bekæmper de hinanden og et afgørende spørgsmål for vores tid: Hvad er prisen for at holde på hemmeligheder i et frit samfund, og hvad er prisen for at afsløre dem?

The Fifth Estate på Netflix

The Fifth Estate fik en blandet modtagelse, da den kom op i få danske biografer i 2013. Mest positiv var filmmagasinet CinemaZone.dk, der gav filmen 5 stjerner og skrev: “…den ultimative film om fænomenet Julian Assange og samtidig en nervepirrende kortlægning af vores fascinerende og forfærdende informationstidsalder.”

The Fifth Estate kom på Netflix den 14. oktober 2015.

Se traileren til The Fifth Estate

https://youtu.be/ZT1wb8_tcYU

 

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER NYHEDER

The Butler på Netflix

Den fantastiske film, The Butler fra 2013, der er inspireret af en sand historie, kan nu ses på Netlix.

The Butler handler om Cecil Gaines (Forest Whittaker), der tjente syv præsidenter som Det Hvide Hus ‘hoved butler” i årene 1952-1986.

Cecil Gaines var søn af en landmand og voksede op i 1920’erne som en tjenestedreng for den hvide familie, der skødesløst ødelagde hans familie.

Cecil får på et tidspunkt nok og begiver sig ud i verden. Han ender som kammertjener på et hotel, hvor han udviser stor effektivitet og diskretion i det meste af 1950’erne. Hans berygtede diskretion gør, at han bliver tilbudt drømmejobbet som butler i Det Hvide Hus.

Her kommer Cecil til tjene adskillige amerikanske præsidenter i årtier og han ender som et passivt vidne til historien, mens “The American Civil Rights Movement” vinder mere og mere indpas. Da hans kone, Gloria (Oprah Winfrey) kæmper med misbrugsproblemer og hans trodsige ældste søn, Louis (David Oyelowo), arbejder for en retfærdig verden, må Cecil dog beslutte, om han skal skride til handling på sin egen måde.

The Butler på Netflix

Filmens hovedrolle, Cecil Gaines er en fiktiv person, som er inspireret af en artikel i Washington Post fra 2008. Men filmens mange politiske personligheder er dog virkelige og dermed balancere The Butler mellem at være fiktion og autentisk.

Jyllands-Postens anmelder gav filmen 4 stjerner og skrev: “‘The Butler’ er rørstrømsk på den helt klassiske Hollywood-facon og favner derfor bredt.”

The Butler kom på Netflix den 1. oktober 2015

Se traileren til The Butler

https://youtu.be/9uBXH_DLxsU

 

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Mandela – Vejen Til Frihed på Netflix

Det biografiske drama Mandela – Vejen Til Frihed om den sydafrikanske leder Nelson Mandelas kamp mod politisk undertrykkelse og ondartet racisme, kan nu ses på Netflix Danmark.

Nelson Mandela (Idris Elba) var en sydafrikansk advokat, der nød livet i Sydafrika. For at gøre noget ved Apartheid-systemets brutale tyranni besluttede han sig i 1940’erne for at gå ind i African National Congress (ANC).

Hans kamp mod apartheid og for demokrati i Sydafrika ender dog i vold og efter Sharpeville-massakren bliver Mandela og hans kammerater i 1962 idømt livsvarigt fængsel for forræderi. Alt imens bliver hans kone, Winnie (Naomie Harris), misbrugt af myndighederne.

Skilt af myndighederne vælger ægteparret hver deres vej mod et fælles mål. Nelson Mandelas ånd er ubøjelig og hans fredelige kamp foregår i og udenfor hans fangeskab, mens Winnies beslutsomhed hærder gennem årene og bliver til en voldelig hensynsløshed.

Efter 27 år løslades Nelson Mandela og han ender som Sydafrikas første sorte præsident.

Mandela – Vejen Til Frihed 20 år undervejs

Den sydafrikanske filmmand Anant Singh fik idéen til filmen Mandela – Vejen Til Frihed, mens Nelson Mandela sad i fængslet. Her fik han kontakt med Mandela og sikrede sig filmrettighederne til Mandelas selvbiografi, der udkom i 1994. Men på grund af problemer med at rejse penge til projektet, gik der 19 år før filmen endelig var klar i biografen.

CinemaZone gav filmen 5 stjerner og skrev: “Der er tale om en værdig film og værdifuldt dokument, som eftertiden kan vende blikket mod, hvis denne ønsker et troværdigt og gribende portræt af en historiens allerstørste skikkelser.”

Nelson Mandela døde kun en uge efter den sydafrikanske præmiere på Mandela – Vejen Til Frihed

Mandela – Vejen Til Frihed på Netflix

Mandela – Vejen Til Frihed kom på Netflix Danmark den 31. august 2015.

Se traileren til Mandela – Vejen Til Frihed

 

 

Kategorier
BREAKING FILM USA

Captain Phillips med Tom Hanks på Netflix NL

Den amerikanske thriller Captain Phillips med Tom Hanks i hovedrollen kan nu ses på Netflix Holland.

Med dit Netflix-abonnement kan du nemt se andre Netflix-regioner f.eks. den hollandske. Alt hvad der kræves et en Smart-DNS tjeneste, som Unlocator. Lige nu kan du teste Unlocator helt gratis i 7 dage. SE MERE HER!

Captain Phillips handler om fragtskibet, Maersk Alabama, der er på vej til Mombasa i Kenya med en last på 17.000 tons, da det bliver bordet af en gruppe pirater 440 km ud fra den somaliske kyst.

Størstedelen af skibets besætning på 20 mand gemmer sig i maskinrummet, imens Kaptajn Richard Phillips (Tom Hanks) og to andre bliver tilbage på dækket for at forhandle med piraterne.

Fra maskinrummet sætter besætningen imidlertid skibets drivkraft ud af spil og i frustration over den manglende navigation, beslutter piraterne at tage Kaptajn Phillips med som gidsel i en af Maersk Alabamas redningsbåde.

Captain Phillips er baseret på de virkelige begivenheder, der ramte Mærsk-skibet i april 2009, og som resulterede i den første kapring af et amerikansk fragtskib i 200 år.

Captain Phillips på Netflix

BT gav filmen 5 stjerner og skrev : “Det er en adrenalinpiskende thriller, der holder os i et jerngreb gennem 134 minutter, mens bølgerne i enhver forstand går højt.”

Captain Phillips kom på Netflix NL / Holland den 26. august 2015.

Med Unlocator kan du hurtigt og nemt se Netflix Holland og alle andre Netflix-regioner. Lige nu kan du prøve Unlocator 100% gratis i 7 dage!

Se traileren til Captain Philips

Kategorier
BREAKING FILM

Saving Mr. Banks med Tom Hanks og Emma Thompson

Der er dømt Disney for alle pengene i Saving Mr. Banks, som nu kan ses på Netflix.

Saving Mr. Banks er historien om Disney-klassikeren ‘Mary Poppins’ der tog hele verden med storm i 1964.

Filmen foregår i 1961, hvor den britiske forfatterinde, P.L. Travers (Emma Thompson) rejser til Hollywood for at møde selveste Walt Disney (Tom Hanks).

Walt Disney har lovet sine døtre, at han vil lave en film over sin yndlingsbog om Mary Poppins. Derfor har han i mere end 18 år forsøgt at overtale Travers til at sælge filmrettighederne og nu ser det endelig ud til at lykkedes. Men at Travers endelig befinder sig i Disneys studier, betyder ikke, at den stædige dame vil gøre det nemt for Walt.

Hun hader nemlig alt hvad Disney står for og den selv ret så excentriske Disney, bliver tvunget til at lade Travers være en del af den kreative proces, hvilket viser sig at være en udfordring fordi hun, af personlige årsager, har svært ved at give slip på sin elskede karakter.

De fleste danske anmeldere gav filmen 4 stjerner, da den kom i biografen i 2013, men Berlingske var oppe på 5 stjerner. Deres anmelder skrev “Udover at være historien om skabelsen af ‘Mary Poppins’, er ‘Saving Mr. Banks‘ også en universel fortælling om kunsten at lave en bog om til en film og dertil et lystfyldt og intelligent portræt af Hollywood i 1960erne”

Saving Mr. Banks på Netflix

Saving Mr. Banks kom på Netflix den 28. august 2015.

Se traileren til Saving Mr. Banks

Kategorier
DOKUMENTAR

Maidentrip – 14 år og alene rundt om Jorden

Den fascinerende dokumentarfilm, Maidentrip fra 2013 kan nu ses på Netflix.

Maidentrip fortæller historien om den hollandske skolepige Laura Dekker, der som 12 årig drømmer om at blive den yngste person nogensinde til at sejle Jorden rundt alene.

Efter en lang kamp med de hollandske myndigheder lykkedes det i 2009 Laura at realisere sin drøm og med et kamera i hånden drog den kun 14-årige pige af sted på et toårigt eventyr, der bragte hende til så fjerne egne som Galápagosøerne, Fransk Polynesien, Australien og Sydafrika.

En fascinerende, inspirerende film om en unik rejse og en unik pige, der nærmest har saltvand i årene. Hun blev født på en båd ved New Zealand og er i sit helt rette element når hun er  i en båd. Også ensomheden på de store oceaner klarer hun med oprejst pande. Faktisk er hun så ubekvem ved al den festivitas, der møder hende på rejsens sidste dag, at hun bare har lyst til at sejle væk og videre ud på verdenshavene.

Denne dokumentar består af optagelser, som Laura selv lavede på båden undervejs, og interviews, som filmens instruktør Jillian Schlesinger lavede med Laura, hver gang hun gik i land.

Maidentrip på Netflix

Maidentrip kom på Netflix den 1. august 2015.

Se traileren til Maidentrip