Kategorier
BREAKING FILM

Call Girl – Svensk thriller på Netflix

Den svenske thriller Call Girl fra 2012 kan nu ses på Netflix.

Det er valgår i Sverige året er 1976. Kvindelig frigørelse og seksuel revolution går hånd i hånd med neutralitet, kernekraft og tryghed for alle. I Stockholm ligger børnehaverne lige op af stripklubber og bordeller.

På et af disse bordeller huserer bordelmutteren Dagmar Glans (Pernilla August), der en dag får øje på de to 14-årige piger Iris (Sofia Karemyr) og hendes kusine, Sonja (Josefin Asplund). Pigerne bliver escortpiger på hendes bordel, hvor de servicerer kunder fra det nærliggende regeringshovedsæde. Da politimanden Sandberg (Simon J. Berger) opdager forbindelsen mellem ministre og embedsmænd, der køber sex af mindre årige, gør hans overordnede alt for at sylte sagen.

Call Girl er inspireret af virkelige begivenheder i Sverige, nærmere bestemt den såkaldte Bordellhärven-sag, hvor mange af Sveriges spidser, der i blandt daværende svenske justitsminister, Lennart Geijer,  blev sat i forbindelse med en omfattende prostitutionsring.

Call Girl på Netflix

Call Girl skabte masser af debat, da filmen kom i de svenske biografer, fordi filmens hovedperson har en lang række lighedstegn med Sveriges tidligere statsminister Olof Palme. Hovedpersonen er ligesom Olof Palme socialdemokratisk statsminister, der ofte går klædt i en lyseblå habit, der var en af Palmes kendetegn.

Den danske kulturblog Kultur 22 har anmeldt filmen og skriver blandt andet: “Call Girl er en lang film – på den gode side af to timer – men som publikum mister man fuldstændig tidsfornemmelsen og suges ind i dramaet om politik, magt, sex og rodløse eksistenser. Alt sammen tilsat en god omgang 70’er-vibe.”

Call Girl kom på Netflix den 1. december 2015.

Se traileren til Call Girl

https://youtu.be/AOT7vDPYCT0

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.