How to Make Money Selling Drugs

How to Make Money Selling Drugs

Den amerikanske dokumentarfilm How To Make Money Selling Drugs fra 2012, kan nu ses på Netflix.

How To Make Money Selling Drugs lægger bestemt ikke fingrene imellem, når den viser, hvad der skal til for at producere, sælge og tjene penge på ulovlige stoffer i USA – og hvilke konsekvenser det har. Via en provokerende ramme gennemgår filmen stadierne fra de nederste i hierarkiet: pusherne på gaden, der kæmper for at forsørge sin familie til toppen af kransekagen, narkobaronerne, der tjener millioner af dollars på ingen tid.

Filmen viser også den anden side af narkosalget, nemlig dem, der prøver at fjerne narkoen fra gaderne. Vi ser narkobetjenten, der er opsat på at foretage flest mulige anholdelser og vi møder politikeren, der er sikret genvalg, så længe han foretager flere stramninger på stof-området. Filmen afslører et bundråddent system, hvis indsats på området blot synes at forværre situationen.

How To Make Money Selling Drugs på Netflix

Den kritikerroste How To Make Money Selling Drugs er en satirisk, provokerende og chokerende indsigt i nutidens narkohandel i USA.

På filmanmeldelses siden Rotten Tomatos har hele 91 % af publikum sagt, at de synes godt om filmen, hvilket giver den en score på 4,5 (ud af 5 mulige)

How To Make Money Selling Drugs kom på Netflix den 30. oktober 2015

Se traileren til How To Make Money Selling Drugs