Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Je suis Charlie – dokumentar om massakren på Charlie Hebdo

Den franske dokumentarfilm Je suis Charlie (L’humour à mort) fra 2015 kan nu ses på Netflix.

Filmen sætter fokus på tragedien, efterspillet og den demokratiske krise efter angrebet på det satiriske ugeblad, Charlie Hebdo den 7. januar 2015, hvor 12 personer blev slået ihjel.

Angrebet på Charlie Hebdo var et afskyvækkende angreb på to af det vestlige demokratis grundpiller: ytringsfriheden og satiren.

I oprulningen af både det chokerende angreb og dets efterspil, og i dybdegående interviews med de overlevende, ser instruktør Daniel Leconte (der også stod bag Charlie Hebdo-filmen ‘It’s Hard to be Loved by Jerks’ i 2009) og hans søn Emmanuel nærmere både på tragedien, hykleriet og den glemsomhed, som også satte ind efter den famøse karikaturkrise i 2005.

Dokumentaren Je suis Charlie på Netflix

Filmen er blevet rost til skyerne af anmelderne og Filmmagasinet Ekko gav dokumentaren 5 stjerner og skrev: “I en uhyggeligt gribende dokumentar beretter de overlevende fra vor tids vigtigste satireblad om massakren, mens gamle optagelser vækker de døde tegnere til live”

Information skrev: “Hvis man gerne vil finde ud af, hvem Charlie var – og til dels stadig er – findes der næppe en mere gribende kilde til indsigt end dokumentarfilmen L’humour à mort”

Je suis Charlie (L’humour à mort) kom på Netflix den 1. marts 2016.

Se traileren til Je suis Charlie (L’humour à mort)

 

Kategorier
BREAKING FILM

BBC dramaet: The Scandalous Lady W

Den britiske BBC tv-film fra 2015, The Scandalous Lady W kan nu ses på Netflix.

Vi er tilbage i 1781, hvor den velhavende arving Seymour, Lady Worsley (Natalie Dormer), skaber vild forargelse, da hun forlader sin mand, den respektabele MP Sir Richard Worsley (Shaun Evans), og stikker af med hans bedste ven, kaptajn George Bisset (Aneurin Barnard).

Ude af sig selv beslutter Sir Richard for at sagsøge Bisset for “uretmæssig overtagelse af hans ejendom” og kræver en rekordstor erstatning på £ 20.000 for skaderne. Mens Lady Worsley og Bisset gemmer sig på et hotel i London, går Sir Richard og hans advokater i gang med at bevise sin kones utroskab gennem en række luskede ordninger.

Da sagen kommer for retten, lyver Sir Richard om sit forhold til Seymour og maler et perfekt billede af deres ægteskab og overtaler andre til at gøre det samme. Bisset er sikker på at blive dømt, men Seymour har udtænkt sig en dristig plan. For at redde sin elskede fra ruin, afslører hun en chokerende hemmelighed – en, der overrasker retten, sætter hendes omdømme i fare og vendte retssagen i det 18. århundredes største sex-skandale.

The Scandalous Lady W på Netflix

The Scandalous Lady W bygger på Hallie Rubenhold’s roman Lady Worsley’s Whim og er baseret på en sandfærdig historie. Det menes i øvrigt, at den rigtige Lady Worsley havde ikke færre end 27 elskere mens hun var gift med Sir Richard Worsley.

Den britiske presse var ikke specielt begejstret for filmen, da den blev vist på BBC i sensommeren 2015 og The Telegraph gav kun filmen 2 stjerner.

The Scandalous Lady W kom på Netflix den 17. februar 2016.

Se traileren til The Scandalous Lady W

 

Kategorier
BREAKING FILM

Sharknado 3 – Oh Hell No

Den amerikanske kultfilm Sharknado 3 fra 2015 kan nu ses på Netflix.

En enorm bølge af Sharknados truer nu den amerikanske østkyst og endnu en gang må vores superhelt Fin Shepard (Ian Ziering) ud med sin motorsav og sætte livet på spil for at redde sine børn, som er på ferie. Mens han kæmper sig fremad mod syd, suger Sharknado’erne sig sammen og svulmer op til gigantiske størrelser – voldsommere og større end nogensinde og ser ud til at ramme Washington D.C.

Spørgsmålet er, om film kan være så dårlige, at de faktisk er gode? Det er der mange som mener og de mener faktisk, at lige præcis Sharknado-serien er af den kaliber.

Så er du til B-film, så kan du lige så godt vælge en god B-film og her er Sharknado-serien oplagt. Da den første Sharknado blev vist på SyFy Channel i 2013 medførte den 4-5000 tweets i minuttet, hvilket sendte denne besynderlige film direkte ind pop-kulturen og gav den kultstatus.

Sharknado på Netflix

Sharknado 3 kom på Netflix den 17. februar 2016, hvor de to foregående film også ligger.

Se traileren til Sharknado 3

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Run All Night med Liam Neeson

Den amerikanske actionfilm fra 2015, Run All Night med Liam Neeson i hovedrollen kan nu ses på Netflix.

Du kender ham som antihelten fra Taken-triologien og nu er Liam Neeson tilbage – igen som en antihelt. Selv om vi har set det før, så er Run All Night alligevel et frisk pust i rækken af Liam Neeson-actionfilm.

Brooklyn-gangsteren, Jimmy Conlon (Liam Neeson) lever et ensomt liv, efter en lang karriere som en yderst effektiv lejemorder for New Yorks-bander.

Han har en nat til at finde ud af, hvor hans loyalitet ligger: Hos sin fremmedgjorte søn Mike, hvis liv er i fare, eller hos hans mangeårige bedste ven, mafiabossen Shawn Maguire (Ed Harris), der vil have Mike til at betale for sin egen søns død. Det bliver en lang og actionfyldt nat.

Run All Night på Netflix

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “…takket være et bundsolidt manuskript, et fantastisk klippearbejde, storslået lyd og ikke mindst et hold erfarne skuespillere mister filmen aldrig sit troværdige og helt igennem menneskelige ansigt.”

Run All Night kom på Netflix den 10. februar 2016.

Se traileren til Run All Night

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Kampen om tungtvannet: Norges største tv-serie

Den er Norges største og dyreste tv-serie nogensinde, The Heavy Water War (Kampen om tungtvannet) og nu kan du se den på Netflix.

The Heavy Water War foregår under 2. Verdenskrig og fortæller den sandfærdige kamp der foregik om at være de første til at udvikle en første atombombe, samt den norsk-britiske sabotageaktion, der udspillede sig i området omkring Telemarken i Norge.

Den tyske nobelprisvinder i fysik, Werner Heisenberg (Christoph Bach), får til opgave at udvikle atombomben for nazisterne og har brug for tungt vand, som kun fremstilles af Norsk Hydro ved Vemork, til reaktoren, han skal bygge.

Den norske major og kemiprofessor Leif Tronstad (Espen Klouman Høiner) fatter mistanke og advarer de allierede. Han sammensætter sabotagegruppen Grouse. Målet er at sprænge tungvandsanlægget ved Vemork og i serien følger man Tronstad og hans medsammensvornes idealistiske kamp for at sabotere fabrikken.

Der er flere danske skuespillere på rollelisten, blandt andre Søren Pilmark som Niels Bohr og Maibritt Saerens som Ellen Henriksen.

Selvom historien er sandfærdig, er det ikke en 100% korrekt gengivelse af begivenhederne, som de foregik i det hårde norske vinterlandskab for 70 år siden.

The Heavy Water War på Netflix

Filmmagasinet Ekko gav serien 5 stjerner og skrev: “Norske NRK hæver barren for ”Nordic Noir” med Kampen om det tunge vand, som er et storslået drama i verdensklasse og kun kan komme for langsomt på danske tv-skærme.”

The Heavy Water War (Kampen om tungtvannet) kom på Netflix den 5. februar 2016.

Se traileren til The Heavy Water War (Kampen om tungtvannet)

Kategorier
FOR BØRN

Tom & Jerry: Spy Quest

Den amerikanske tegnefilm Tom & Jerry: Spy Quest fra 2015 kan nu ses på Netflix.

Det evigt duellerende par. Tom & Jerry møder to juniorspioner Jonny Quest og Hadji, samt deres hund Bandit, som beder om hjælp til at forhindre en hær af onde katte i at stjæle Dr. Benton’s opfindelse, der kan redde verden.

Filmen findes desværre ikke med dansk tale på Netflix, men kun med danske undertekster.

Tom & Jerry: Spy Quest kom på Netflix den 5. februar 2016.

Se traileren til Tom & Jerry: Spy Quest

 

 

Kategorier
DOKUMENTAR

Game Face

Den amerikanske dokumentarfilm, Game Face fra 2015 kan nu ses på Netflix Danmark.

Game Face følger de to atleter Fallon Fox og Terrence Clemens. Fallon er professionel Mixed Martial Art artist, og står over for den amerikanske presses- og publikums nådeløse behandling af hendes ret til at kæmpe i MMA, som den første åbne transkvinde.

For unge Terrence er drømmen som professionel basketballspiller lige om hjørnet, men faren for at være åben homoseksuel truer med at sætte en stopper for hans sportskarriere. Imens Terrence hjælpes på vej af den nu åbne homoseksuelle og tidligere NBA stjerne J. Collins, rækker Fallon Fox’s transpolitiske kamp langt udover bokseringen.

Det er den belgiske instuktør Michiel Thomas’ der står bag dokumentaren. Kom til filmens hjemmeside her.

Game Face kom på Netflix den 5. februar 2016.

Se traileren til dokumentaren Game Face

Kategorier
FILM

A Gift of Miracles

Det canadiske tv-drama fra 2015, A Gift of Miracles kan nu ses på Netflix i Danmark.

Den pragmatiske ph.d.-kandidat Darcy Miller (Rachel Boston) mener, at der må være en vis form for logik bag alt.

Hun må imidlertid slække på logikken, da hun finder en liste over ting, der skulle gives væk, som er skrevet af den afdøde mor, Marianne som hun aldrig har kendt. På listen findes ting som en vase, kogebog, champagne glas og spisebordsstole, som skulle gives til moderens venner, som Darcy heller ikke kender. Hun er ikke helt sikker på hvad hun skal gøre med listen, men hun kan heller ikke lade være med at tænke på den.

Med opmuntring fra sin entusiastiske nye mentor forsøger hun at få alt på listen tilbage og oplever uforklarlige sammenfald, der fører til en forståelse af, at verdens mindste vidundere har den største betydning.

A Gift of Miracles kom på Netflix den 16. januar 2016.

 

Se traileren til A Gift of Miracles 

 

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER NYHEDER

Focus med Will Smith på Netflix

Den amerikanske svindler-komedie Focus fra 2015 med Will Smith i hovedrollen, kan nu ses på Netflix.

Nicky (Will Smith) er en charmerende og garvet storsvindler, der er en af de bedste i branchen. Han tager nybegyndertyven, Jess (Margot Robbie) under sine vinger og indvilger i at lære hende forskellige tricks ud i svindlerfagets ælde kunst.

Undervejs bliver Nicky dog forelsket i Jess og da det hele bliver lidt for kompliceret vælger han pludselig at stoppe forholdet.

Tre år senere dukker Jess – der nu er en dygtig femme fatale – op i Buenos Aires under et prestigefyldt racerløb. Midt i Nickys seneste og yderst farlige plan vender hun det hele på hovedet, og storsvindleren er ved at blive slået ud af sit eget spil.

Focus på Netflix

Hvis du er til film som Oceans Eleven og Lokkeduen, vil du helt sikkert blive underholdt med filmen Focus.

Berlingske gav filmen 4 stjerner og skrev: “Man føler sig godt underholdt med luksuriøse billeder og et fint humoristisk drive. Det er dog meget muligt, at »Focus« akkurat som en ægte storsvindler har snydt en ekstra stjerne ud af denne anmelder ved at aflede opmærksomheden fra, at filmen består af langt lettere vitaminer, end dem man begejstret tror, at man spiser.”

Focus kom på Netflix den 14. januar 2016.

Se traileren til Focus

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Disneys Descendants på Netflix

Mød en ny generation af helte og skurke i Disneys film Descendants fra 2015, der passer perfekt til de større børn. Filmen er nu på Netflix.

I det idylliske kongerige Auradon er teenage kronprinsen Ben, søn af Belle og Udyret fra ”Skønheden og Udyret”, klar til at overtage tronen.

Hans første proklamation bliver at tilbyde en ny start til de støjende teenagere Mal (Dove Cameron), Evie (Sofia Carson), Carlos (Cameron Boyce) og Jay (Booboo Stewart), hvis forældre er de legendariske skurke Malavia, Den onde Droning, Cruella de Vil og Jafar, som alle er blevet landsforvist til De Fortabtes Ø i over 20 år.

For første gang får de skurkagtige teenagere chancen for at bo i Auradon og starte på privatskolen hvor efterkommer til den Gode Fe, Askepot, Tornerose, Mulan og flere studere.

Mødet imellem de onde og de gode efterkommere bliver ikke problemfrit og undervejs testes deres selvtillid, samarbejde, retfærdigheds sans og empati.

Kun fremtiden vil vise om den ondsindede nye generation kommer til at følge i deres onde forældres fodspor.

Descendants på Netflix

Der er masser af sang og musik i Descendants, blandt andet sangen Believe, der fremføres af den unge canadiske sanger, Shawn Mendes.

Allerede nu er det sikkert, at Disney til 2017 er klar med Descendants 2. Kom til filmens danske Disney-side her.

Descendants kom på Netflix den 1. januar 2016, hvor den kan ses med dansk tale.

Se traileren til Descendants

https://youtu.be/YxmCZGPnxHk