Den amerikanske sci-fi film Jupiter Ascending fra 2015 kan nu ses på Netflix.
Jupiter Jones (Mila Kunis) blev født under en nattehimmel med tegn på, at hun var bestemt til noget stort.
Som voksen vågner Jupiter op til de kolde realiteter og en endeløs række af uheld. Det er først, da Caine (Channing Tatum), en genetisk produceret tidligere jæger i militæret, finder frem til hende på jorden, at Jupiter får et glimt at sin sande skæbne: Et ekstraordinært arv, der kan ændre universet.
Det er søskendeparret Andy og Lana Wachowski, der står bag Jupiter Ascending. De stod også bag stod sci-fi klassikere som Matrix-trilogien og filmen Speed Racer.
Jupiter Ascending fik ikke anmelderne til at gå amok i en stjernerus, men filmmagasinet CinemaZone gav den 3 stjerner og skrev: “OK, det er hverken stor filmkunst, god stil eller elegant filmfilosofi vi har med at gøre; men actionbulderet er herligt entusiastisk og charmerende insisterende på at underholde.”
Jupiter Ascending kom på Netflix den 1. januar 2016.
Endnu en dokumentarfilm om miljøorganisationen Greenpeace kan nu ses på Netflix. Det er den amerikanske dokumentarfilm How To Change The World fra 2015, der nu kan ses på streamingtjenesten.
How To Change The World er en skelsættende dokumentar om en gruppe unge canadiske pionerer – journalister, fotografer, musikere og forskere – som i 1971 beslutter sig for at stoppe Nixons tests af atombomber på den lille ø, Amchitka vest for Alaska. De sejler ud fra Vancouver i en gammel fiskekutter med navnet Greenpease og deres arbejde ender med at skabe det vi i dag kender som miljøorganisationen Greenpeace.
Gruppen blander miljøaktivisme med ironiske tiltag og vinder kæmpe mediestorm, når de blandt andet afbleger babysælernes skind, så de mister værdi på markedet. Gruppen er internt enige om, at de vil ændre verden, men hvordan dette skal føres ud i livet er et evigt debatemne, som ender med at være gruppens største udfordring.
How To Change The World handler om aktivismen som ideologi og om udfordringerne ved at omsætte gode tanker til handling.
Filmen vandt prisen som bedste dokumentarfilm ved Sundance Film Festivalen i 2015.
How To Change The World kom på Netflix den 1. januar 2016.
Clint Eastwoods krigsfilm American Sniper fra 2015, der var nomineret til ikke færre end 6 Oscars, kan nu ses på Netflix.
Filmen fortæller den autentiske historie om Chris Kyles (Bradley Cooper), der uddanner sig til snigskytte og umiddelbart efter sit bryllup sendes på mission til Irak, hvor kan skal beskytte sine våbenbrødre under farlige missioner på slagmarken.
På trods af faren og den belastning, familien derhjemme udsættes for, gør Chris tjeneste i fire sindsoprivende perioder i Irak, hvor han til fulde lever op til ånden i SEAL om aldrig at efterlade nogen. Han dræber 255 personer hvilket gør ham til den mest dødbringende snigskytte i amerikansk militærhistorie.
Men da han vender tilbage hverdagen og til sin kone Taya (Sienna Miller) og børnene, finder Chris ud af, at det er krigen, han ikke kan efterlade.
American Sniper på Netflix
På trods af at Chris Kyles har været midt i voldsomme krigshandlinger døde i civil af skud affyret på en skydebane. Hans enke, Taya har været med i arbejdet med filmen om hende selv og hendes mand.
Clint Eastwoods filmatisering af den barske bestseller-biografi ‘American Sniper: The Autobiography of the Most Lethal Sniper in U.S. Military History’ blev den bedste jule-premiere film nogensinde og på blot 3 dage indtjente den mere end 90 millioner dollars.
De danske anmeldere var noget delte i deres anmeldelse af American Sniper. Mest positiv var Jyllands-Posten, der gav filmen 5 stjerner og skrev: “Eastwoods greb om instruktion og komposition er så stramt og professionelt, at filmen på intet tidspunkt føles lang.”
American Sniper kom på Netflix den 30. december 2015.
Den stjernespækkede western-komedie The Ridiculous Six kan nu ses eksklusivt på Netflix.
Filmen handler om Tommy “Hvide Kniv” Stockburn (Adam Shandler), der har levet det meste af sit liv blandt en indianer-stamme, der har taget sig af den tilsyneladende forældreløse dreng.
Da Tommys rigtig far bliver kidnappet, tager han ud på en redningsmission i det vilde vesten med fem brødre, han ikke vidste, han havde.
På rollelisten ses blandt andre stjerner som Taylor Lautner, Steve Buscemi, Nick Nolte, Harvey Keitel, Rob Schneider, Terry Crews, Luke Wilson og Will Forte.
Under optagelserne kom Adam Shandler resten af holdet bag filmen i problemer, da flere skuespillere med indianer-baggrund forlod optagelserne i protest mod filmens påståede racisme.
The Ridiculous Six på Netflix
The Ridiculous Six kom på Netflix den 11. december 2015.
Den romantiske komedie Aloha fra 2015 kan nu ses på Netflix.
Filmen handler om Brian Gilcrest (Bradley Cooper), en militær entreprenør, der hyres af den stenrige Carson Welch (Bill Murray). Welch har planer om at lave et rumcenter på Hawaii og han vil have Gilcrest til at overvære projektet.
På Hawaii møder han sin gamle flamme Tracy (Rachel McAdams), der nu er gift og har to børn. Samtidig forelsker han sig piloten Captain Allison Ng (Emma Stone) fra Air Force One, der faktisk skal overvåge ham under projektet.
Den romantiske komedie er instrueret af den Oscar-nominerede instruktør Cameron Crowe, der tidligere har instrueret Jerry Maguire og Almost Famous.
Aloha på Netflix
Aloha kom ikke i de danske biografer og vi har derfor ingen anmeldelser af filmen.
Netflix kaster sig nu ud i en af de store satsninger med musicalen A Very Murray Christmas, som de selv håber på bliver en rigtig juleklassiker i stil med Disneys Juleshow og Alene Hjemme-filmene.
I A Very Murray Christmas sesBill Murray i hovedrollen som sig selv. Han skal optræde ved et stort tv-show som sendes direkte fra et hotel i New York.
Desværre hærges byen af en kæmpe snestorm, hvilket gør Bill Murray nervøs og bekymret for at ingen vil dukke op. Med lidt held og ihærdighed begynder gæsterne dog at ankomme til the Carlyle hotel og hjælper Murray op i gear ved at synge og danse julen i gang.
Det stjernespækkede hold består bl.a. George Clooney, Paul Shaffer, Amy Poehler, Julie White, Dimitri Dimitrov, Michael Cera, Chris Rock, David Johansen, Maya Rudolph, Jason Schwartzman, Jenny Lewis, the band Phoenix, Frederic Moulin, Rashida Jones, Miley Cyrus og mange flere.
A Very Murray Christmas på Netflix
Filmmagasinet Ekko gav filmen 4 stjerner og skrev: “….den filmenbliver ikke en juleklassiker, det er den heller ikke interessant nok til. Men med rigelige mængder gløgg og gode venners lag er det ganske fornøjelig underholdning.”
A Very Murray Christmas kom på Netflix den 4. december 2015.
Den amerikanske dokumentarfilm Best of Enemies fra 2015 kan nu ses på Netflix.
Best of Enemies er en spændende politisk dokumentarfilm, der tager dig med bag kameraet på et usædvanlige tv-debatprogram i 1968 om den lange og bitre rivalisering mellem to politisk uenige: Den konservative William F. Buckley Jr. og den venstreorienterede Gore Vidal.
Det usædvanlige debatprogram var tv-stationen ABC’s forsøg på at gøre noget ved deres katastrofale seertal, der placerede netværket helt i bunden blandt de tre store amerikanske tv-netværk. Derfor besluttede tv-stationen at afprøve denne nye form for nyhedsdækning, hvor de to politiske kamphaner skulle diskutere alt – lige fra politik, Gud og sex.
Der var ikke meget de to mænd var enige om og ofte udviklede diskussionerne til regulær tilsvining af modparten. Flere iagttagere mener faktisk, at lige netop dette program, der har lagt grundstenen til niveauet i den politiske debat, som vi kender i dag.
Best of Enemies på Netflix
Det er de to instruktører Robert Gordon og Morgan Neville, der står bag denne prisvindende dokumentar, der har været fem år undervejs.
Best of Enemies kom på Netflix den 1. december 2015.
BBC’s fantastiske krimi-serie River med den svenske skuespiller Stellan Skarsgård i hovedrollen kan nu ses på Netflix.
Serien handler om John River (Stellan Skarsgård), der er en genial efterforsker, men han er fanget af sit eget sind mellem de levende og de døde.
River forfølges af mordet på sin politipartner, Jackie ‘Stevie’ Stevenson ( Nicola Walker) og faktisk kan han både se og høre Jackie på trods af, at hun er død og borte. Det viser sig snart, at Jackie ikke er den eneste afdøde han har kontakt med. John kan nemlig også se og tale med mange andre mordofre, som dermed kan hjælpe ham med at opklare forbrydelserne.
Den britiske anmelder, Tim Martin fra The Telegraph gav serien topkarakteren 5 stjerner og skrev, at det var noget af det bedste han havde set på TV i meget lang tid.
River på Netflix
Serien fik premiere på BBC 1 for knap en måned siden og Netflix har købt rettighederne til serien i resten af verden. Derfor vises River også med Netflix Originals mærket.
Der er indtil videre kun lavet en enkelt sæson af River.
Første sæson af River kom på Netflix den 18. november 2015.
Den amerikanske komedie Manson Family Vacation fra 2015 kan nu ses på Netflix.
Nick Morgan (Jay Duplass) har det hele: En kærlig familie, et lækkert hjem og er selv en succesful advokat i Los Angeles. Lige modsat er det gået hans bror, Conrad (Linas Phillips) der er lidt af en hjemløs. En dag dukker Conrad pludselig op i Los Angeles for at besøge Nick, med et eneste ønske: Han vil besøge alle de steder i byen hvor den berygtede seriemorder Charles Manson og hans følgere The Manson Family satte sine spor i 60’erne og 70’ernes Californien.
Nick beslutter sig for at tage med sin bror og de to brødre ender på et road-trip, der bliver et kig ind i morderen Charles Mansons verden.
Charles Manson er i dag 80 år og sidder fortsat fængslet på livsstid. Han har fået 12 afslag på benådning.
Crowdfunding bag Manson Family Vacation
Filmen er blevet til ved hjælp af såkaldt crowdfunding igennem Kickstarter. Her lykkedes det Jay Duplass at rejse 40.000 dollars til projektet. Filmen fik premiere den 6. oktober for alle, der havde støttet filmen økonomisk, mens resten Netflix fik verdenspremiere på filmen tre uger senere.
Manson Family Vacation kom på Netflix den 27. oktober 2015