Kategorier
FILM

Circle fra 2015 på Netflix

Den amerikanske sci-fi thriller, Circle fra 2015 kan nu ses på Netflix.

Circle handler om 50 fremmede, der pludselig vågner op i et kæmpe rum uden at ane, hvordan de er endt der. De er opsat i en cirkel med ansigterne mod midten, ude af stand til at bevæge sig, og opdager hurtigt at én dør hvert andet minut – dræbt af en underlig genstand i midten af cirklen.

Først virker drabene tilfældige, men de finder ud af, at de som gruppe har magten til at bestemme, hvem det næste offer bliver. Dermed har de en mulighed for at kontrollere maskinen, men det sætter dem på en umulig opgave: Vælg den, der skal dø næste gang og hvad sker der når der kun er en person tilbage?

I hovedrollerne ses bl.a. Allegra Masters, Julie Benz, Autumn Federici og Matt Corboy.

Circle på Netflix

Circle kom ikke i de danske biografer, ligesom den heller ikke er udsendt på DVD i Danmark.

Circle kom på Netflix den 15. oktober 2015.

Se traileren til Circle

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Beasts of No Nation – den første Netflix film

Efter masser af succes med egenproducerede serier som House of Cards, Orange Is The New Black og Hemlock Groove er Netflix klar med deres første film, Beasts of No Nation, der nu kan ses på streamingtjenesten.

Beasts of No Nation fortæller den grusomme historie den 12-14 årige vestafrikanske dreng Agu (Abraham Attah). Hans liv ændres på et splitsekund da en borgerkrig splitter hans familie ad. Alene flygter han ud i junglen, hvor han møder en hær af børn, der ledes af den mystiske kommandant (Idris Elba). Agu tvinges til at blive barnesoldat og langsomt ændres han fra at være en glad dreng, til at blive en regulær dræbermaskine.

Filmen bygger på en bogen Beasts of No Nation, som den nigerianske forfatter Uzodinma Iweala udsendte i 2005 og det er den amerikanske instruktør, Cary Joji Fukunaga, der har skrevet og instrueret filmen.

Beasts of No Nation på Netflix

Filmmagasinet Ekko gav filmen 5 stjerner og skrev: “Cary Joji Fukunaga har lavet en brutal skildring af børnesoldater. De grumme og grandiose billeder havde virket endnu stærkere på det store lærred.” Også de amerikanske anmeldere har været begejstret for filmen, der nævnes som en kandidat til den kommende Oscar-uddeling.

Beasts of No Nation kom på Netflix den 16. oktober 2015.

Se traileren til Beasts of No Nation

 

Kategorier
BREAKING FILM OG SERIE NYT NYHEDER

Se de første billeder fra Hemlock Grove sæson 3

Der er både en god og en dårlig nyhed til alle fans af Hemlock Grove.

Først den gode nyhed: Den 23. oktober kommer Hemlock Grove sæson 3 på Netflix.

Og så den dårlige nyhed: 3. sæson bliver desværre også endestationen for denne fantastiske fantasy-serie, der har fået masser af dedikerede fans over hele verden.

I Hemlock Grove sæson 3 bliver byens grumme hemmeligheder ved med at optrævle. Olivia, Roman, Peter og Shelley bliver introduceret til nye bekendtskaber, mens de står overfor farlig og uforudsete forhindringer.

Peter og Roman indser, at hvis de vil forhindre ’the end of days’, bliver de nødt til at ofre deres menneskelighed og slippe deres indre monstre fri.

De fire hovedpersoner spilles af Famke Janssen (X-men), Bill Skarsgård, Landon Liboiron og Madeleine Martin (Californication).

Billede fra Hemlock Grove sæson 3. Kilde: Netflix
Billede fra Hemlock Grove sæson 3. Kilde: Netflix

Hemlock Grove sæson 3 bliver også den sidste sæson i serien og ifølge producer Eli Roth vil man gerne give fans af serien en flot finale, der bliver endnu mørkere end vi har set tidligere. De første billeder fra serien er kommet og af dem bliver du ikke i tvivl om, at det er Hemlock Grove som vi elsker det!

Udover billederne har Netflix også frigivet en ultrakort teaser på blot 19 sekunder. Den viser Roman Godfrey, der drikker blod direkte fra en pose sammen med en mystisk brunette. I slutningen af klippet drikker de begge blod fra posen hvorefter de tilsyneladende skal til at kysse hinanden. Kan dette betyde at der vil komme lidt romantik til Roman i sæson 3? Vi må vente til lidt endnu med at få svaret.

Hemlock Grove sæson 3 på Netflix

Hemlock Grove er en original serie fra Netflix og får premiere eksklusivt på streaming-tjenesten den 23. oktober. Som sædvanlig med alle 10 episoder på én gang.

Se den korte teaser til Hemlock Grove sæson 3

Se flere billeder fra Hemlock Grove sæson 3

Billede fra Hemlock Grove sæson 3. Kilde: Netflix
Billede fra Hemlock Grove sæson 3. Kilde: Netflix
Billede fra Hemlock Grove sæson 3. Kilde: Netflix
Billede fra Hemlock Grove sæson 3. Kilde: Netflix
Kategorier
FILM

Outcast med Nicolas Cage på Netflix

Den amerikanske eventyrfilm Outcast fra 2015 med Nicolas Cage og Hayden Christensen er nu på Netflix.

Da en kinesisk hersker dør og efterlader sig tre efterkommere, skyr den ene broder ingen midler i kampen for at overtage tronen og forvandle befolkningen til sine slaver.

De to øvrige søskende allierer sig med en gådefuld kriger for at stoppe broderen, men deres chancer mod imperiets hær er forsvindende små.

Outcast kom ikke i de danske biografer og når man ser anmeldelserne af filmen på udenlandske sider forstår man ganske udmærket hvorfor. På filmsitet Rotten Tomatos kan blot 20% af brugerne lide filmen.

Outcast kom på Netflix den 6. september 2015.

Se traileren til Outcast

https://youtu.be/EnAD4sClcQs