Kategorier
BREAKING STREAMINGTJENESTER

Prisen på Netflix stiger – se hvornår det rammer dig

Netflix har netop meddelt at prisen for deres abonnement stiger med 10 kroner om måneden, så ledes at det mest populære pakke: Mellem-pakken, hvor du kan se streamintjenesten i HD-kvalitet på to enheder af gangen stiger fra 79,- kroner til 89,- kroner om måneden. Det er dog kun for nye abonnenter. Hvis du allerede er betalende Netflix-abonnent stiger prisen tidligst den 14. juli 2016 – altså om et år.

Fremover koster det billigste Netflix-abonnement 79,- kroner. Her kan du kun se film og serie i SD-kvalitet på en enkelt enhed. Det dyreste abonnement som giver mulighed for at streame Netflix på op til fire enheder på samme tid i HD kvalitet, kommer fremover til at koste 119,-, men indtil videre kun for nye abonnenter.

Som du måske allerede har set i den mail Netflix udsendte tidligere på ugen, begrundes prisstigningen med øgede udgifter til egenproduktioner som f.eks. House og Cards, Orange Is The New Black og Daredevil. Netflix har planlagt at bruge omkring 5 milliarder dollars inden for de næste år på unikke produktioner, som tjenesten kan sende ud i alle lande, uden at tage hensyn til lokale rettighedsaftaler. Penge som tjenesten henter fra de omkring 65 millioner brugere på verdensplan.

Det er uvist om de øvrige streamingtjenester på det danske marked: HBO Nordic, C More og ViaPlay følger med Netflix og hæver priserne. De første meldinger fra ViaPlay tyder dog på, at de holder deres pris på 79,- kroner om måneden. Lige nu kan du prøve ViaPlay gratis i 30 dage.

 

 

Kategorier
FOR BØRN

Horton Og Støvfolket Hvem på Netflix

Der er underholdning for hele familien i den animerede tegnefilm Horton Og Støvfolket Hvem (Horton Hears a Who), som nu kan ses på Netflix.

Horton Og Støvfolket Hvem foregår i Hvem-byen og handler om den udødelige elefant,  Horton, der en dag hører et råb om hjælp fra et lillebitte støvfnug, der langsomt hvirvler rundt i luften. Horton er sikker på, at der må være liv gemt i det lille flyvende støvfnug og er derfor fast besluttet på at hjælpe.

Omverdenen har travlt med at fortælle Horton, at han er ved at blive skør, men Horton er sikker i sin sag, for støvfnugget viser sig at være befolket af det mikroskopiske støvfolk. Og støvfolket har brug for hjælp.

Horton Og Støvfolket Hvem (Horton Hears a Who) er baseret på den bog af samme navn, der første gang blev udgivet i 1954 af Ted Geisel. Han skrev under kunstnernavnet Dr. Seuss, der siden skulle vise sig at skrive nogle af de mest populære børnebøger nogensinde.

Filmen fik flotte anmeldelser og CinemaZones anmelder gav den 5 stjerner og skrev: “Men på sine egne præmisser er Horton og Støvfolket Hvems hyldest til såvel det kolossale som mikroskopiske endt som den mest mindeværdige og elskværdige animationsfilm siden Disney/Pixars Ratatouille.”

Horton Og Støvfolket Hvem (Horton Hears a Who) kom på Netflix den 15. juli 2015, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale. De danske stemmer leveres i øvrigt af Jens Jacob Tychsen (Horton), Troels Lyby (Borgmesteren) og Søs Egelind (Kænguru)

Se traileren til Horton Og Støvfolket Hvem (engelsk version)

https://youtu.be/MIQFTBsGccA

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere Fjällbacka-Mordene på Netflix

Den svenske krimiserie Fjällbacka-Mordene, som bygger på den svenske krimiforfatter Camilla Läckbergs romaner kan nu ses på Netflix Danmark.

Hvis du kender til Camilla Läckbergs populære bøger vil du hurtigt finde dig til rette med denne serie, da persongalleriet mere eller mindre er identisk. Hovedpersonerne er naturligvis forfatteren Erica Falck (Claudia Galli) og hendes mand, politimanden Patrik Hedström (Richard Ulfsäter). Handlingen foregår i den lille idylliske by Fjällbacka, der ligger på den svenske vestkyst ca. 125 km nord for Gøteborg.

Fjällbacka-Moderne er ikke en traditionel tv-serie med afsnit på 40-50 minutter. Der er tale om hele film på 1 timer og 30 minutter. To af filmene fik endda premiere i de svenske biografer.

1. Fjällbacka-Mordene – Tyskerungen

tyskerungen-netflixDen succesfulde forfatter Erica Falck’s forældre omkommer i en voldsom bilulykke. Nogle måneder senere bliver Erica opsøgt af en mand, som påstår, at han er hendes halvbror, og at de har den samme mor. Erica tror ikke på ham og beder ham om at gå. Da han nogle dage senere findes myrdet, begynder hun at gennemgå sin mors ting. Hun finder hurtigt ud af, at hendes mor havde mørke hemmeligheder fra fortiden, hemmeligheder som nogen eller nogle vil gøre alt for at holde skjult. Erica trækkes længere og længere ind i et spind af løgne og pludselige dødsfald.

2. Fjällbacka-Mordene – Havet giver, Havet tager

Da Erica finder Fjällbacka’s fotograf Stigge myrdet i sit studio, kan hun ikke lade være med at interessere sig for efterforskningen. Patrik og hans kollegaer hos Fjällbacka politi går hurtigt i gang med en undersøgelse af mordet. Men Erica er allerede langt foran politiets efterforskning. Hun finder en kæde af kærlighed, afpresning og mord.

3. Fjällbacka-Mordene – Strandridderen

Den unge kystvagt Jessica finder to dybhavsdykkere døde efter en storm. Lige efter findes formanden for Kungshamns skibsmuseum myrdet. Da Erica begynder at undersøge den usædvanlige situation, opdager hun, at alle tre dødsfald har koblinger til et skibsvrag fra 1820. Hvad er hemmeligheden, der sank til bunds den nat for længe siden, da skibet forliste?

4. Fjällbacka-Mordene – Lysets dronning

En kvinde i hvid luciadragt løber grædende over isen. Hun kaster sig ned i det åbne, mørke vand og forsvinder. Det er den 13. december, og mange af Fjällbacka’s indbyggere er gået i kirke for at fejre Lucia. Men Lucia er forsvundet. Erica kan ikke lade det ligge og begynder at undersøge, hvad der er sket. Fortiden indhenter nutiden da Erica opdager en hemmelig kærlighedsaffære og en mand, der vil have hævn.

5. Fjällbacka-Mordene – Venner for livet

Da Erica var 13 år gammel, så hun sin bedste ven Peter stå på en bus og forsvinde ud af hendes liv for altid. Men et sted dybt inde har Erica ikke sluppet Peter og hans forsvinden. Da hun begynder at skrive en ny historie, undersøger hun de begivenheder, der førte til Peters forsvinden. Hun havde aldrig forestillet sig de mørke hemmeligheder, hun ville finde, og at det skulle være til fare for hendes eget og andres liv den dag i dag.

6. Fjällbacka-Mordene – Beskuerens Øje

Erica’s søster Anna er på besøg samtidig med, at TV-programmet “Antik i Kubik” indspiller et afsnit på slottet i Fjällbacka. Under forberedelserne til TV-programmet finder Anna en ven bevidstløs og låst inde i sin bil. Dagen efter findes en mand myrdet på slottet, og det maleri som manden havde med til at vise i TV-programmet findes blandt Annas ejendele. Pludselig er Erica’s søster mistænkt for mord, og Erica gør alt for at bevise hendes uskyld.

Fjällbacka-Mordene på Netflix

Netflix har valgt at ligge afsnittene i en anden rækkefølge end svensk tv. Første film på svensk tv, var Betragterens Øje, mens film nummer to var Venner For Livet. Det er de sidste to film på Netflix, som har valgt at kører med den rækkefølge filmene blev vist på fransk tv i efteråret 2014.

Der er indtil videre lavet ialt 12 afsnit i serien, hvor af Tyskerungen også blev vist i biograferne.

Fjällbacka-Mordene sæson et kom på Netflix den 15. juli 2015.

Se traileren for Fjällbacka-Mordene (Tyskerungen)

Kategorier
FOR BØRN

Mumitroldene sæson 2 på Netflix

Nu er sæson 2 af Mumitroldene kommet på Netflix.

Mød de sjove Mumitrolde fra Mumidalen, mens de forundres over de ting, der kommer op af Troldkarlens hat, møder gæster fra rummet og meget mere.

Her i sæson 2 af Mumitroldene kan du se, om det lykkedes hele Mumidalen af finde Mumimors taske, der er blevet væk og om Troldmandens magi, kan finde frem til den rigtige ejer af Kongens rubin.  Se også hvordan Troldmanden giver alle i Mumidalen et ønske de må få opfyldt.

Den finske forfatter Tove Marika Jansson udgav helt tilbage i 1946 udgav sin første bog om Mumitroldene. Året forinden havde hun udgivet en bog om den verden – Mumidalen – som de små Mumitrolde lever i.

Mumitroldene på Netflix

I hjemlandet Finland er der ikke meget der er større end Mumitroldene, som ses af alle børn. Nu har du og dine børn også muligheden for at følge med i de nuttede flodheste-lignende Mumitroldes liv på Netflix.

Mumitroldene sæson 2 kom på Netflix den 9. juli 2015 og er naturligvis med dansk tale.

 

 

Kategorier
FILM

Promised Land med Matt Damon på Netflix

Nu er Gus Van Sants drama fra 2012, Promised Land på Netflix.

Filmen handler om den unge og dygtige Steve Butler (Matt Damon), der sammen med sin makker, Sue Thomanson (Frances McDormand) opkøber rettigheder til naturgasudvinding fra fattige bønder i Midtvesten for selskabet Global. Det er en forholdsvis nem opgave, at overtale de økonomisk pressede bønder til at bide på – lige indtil en lokal skolelærer (John Krasinski) begynder at tage kampen op med støtte fra en græsrodsbevægelse og stille spørgsmålstegn ved de miljømæssige konsekvenser. Modtanden får Steve på andre tanker.

Det er Matt Damon og John Krasinski, der har skrevet manuskriptet til Promised Land, som er instrueret af Gus Van Sant.

De danske anmeldere var begejstret for filmen, da den kort varigt kom i de danske biografer. Berlingskes anmelder gav filmen 4 stjerner og skrev: “Promised Land er en god gammeldags menneskelig fortælling med psykologiske nuancer og noget på hjerte.” 

Promised Land kom på Netflix den 9. juli 2015.

Se traileren til Promised Land

Kategorier
FILM

En Lærer (A Teacher) fra 2013 på Netflix

Den prisvindende film, En Lærer (A Teacher) fra 2013 kan nu ses på Netflix.

Filmen handler om en lærer (Lindsay Burdge) på en high school i Austin, Texas, som har en affære med en af sine mandlige studerende (Will Brittain). Langsomt trækkes hun dybere og dybere ind i deres fælles fantasiverden, selv da risikoen for afsløring lurer.

Filmen fik premiere ved Sundance Film Festivalen i 2013. En Lærer (A Teacher) kom aldrig i de danske biografer.

En Lærer (A Teacher) kom på Netflix den 1. juli 2015.

Se traileren til En Lærer (A Teacher)

Kategorier
SERIER

Miniserien Hjørdis på Netflix

Danmarks første spin off-serie, Hjørdis, kan nu ses på Netflix.

Serien er et spinoff af karakteren Hjørdis (Lise Baastrup), kendt fra komedieserien Rita. Vi er derfor helt i samme univers, ligesom det meste foregår på Islevgård Skole, hvor også skolelederen Helle (Ellen Hillingsø) medvirker.

Hjørdis og hendes teatergruppe kæmper med at få forestillingen på benene, men det bliver hurtigt tydeligt, at børnene ikke er specielt talentfulde. I hvert fald ikke i klassisk forstand, så Hjørdis finder på en plan, der kræver, at eleverne tør sætte sig selv på spil. Men børnenes selvtillid er ikke i top, så hun må indvie dem i noget, hun selv har oplevet.

Hjørdis skal sammen med musiklæreren Gert (Martin Brygmann) tå for skolens anti-mobbe kampagne.

Hjørdis på Netflix

Christian Torpe har skrevet manuskriptet og Lars Kaalund har instrueret serien, der indtil videre kun er i 4 afsnit. Det er uvist om der kommer flere sæsoner af Hjørdis.

Berlingskes anmelder gav miniserien 3 stjerner og skrev: “Første afsnit var i hvert fald ikke rigtig nok til at overbevise om det nødvendige i at skabe en ny serie af det gammelkendte univers.”

Hjørdis sæson 1 kom på Netflix den 10. juli 2015.

Se traileren til serien Hjørdis

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Glee sæson 6 på Netflix

Så er Glee sæson 6, der også er den absolut sidste sæson af Glee, klar på Netflix.

Vi er tilbage hos de talentfulde outsidere på William McKinley High, der er blevet forvaldet til en musikalsk sensation med hjælp fra deres dedikerede lærer.

Glee sæson 6 begynder med, at Rachels (Lea Michele) karriere som sitcom-skuespiller er slut og hendes tv-show aflyst efter kun en enkelt episode.

Bedre går det ikke på privatfronten, hvor hun tilbage i Lima finder ud af, at hendes forældre skal skilles. Hun vender tilbage til McKinley High, men finder ud af at Sue (Jane Lynch) har fjernet alle kunstarter på skolen og hendes mission bliver nu at gendanne New Directions.

Blaine (Darren Criss)  er også vendt tilbage til Lima efter Kurt (Chris Colfer) har brudt deres forlovelse.

Glee på Netflix

Det er den amerikanske skuespiller og manuskriptforfatter, Ian Brennan, der fik idéen til Glee, der mere eller mindre bygger på hans egne erfaringer som medlem af showkoret på Prospect High School i Illinois. Oprindelig skulle Glee have været en film, men da ingen fandt interesse for projektet, blev manuskriptet skrevet om til en serie, som er den tv-serie vi kender i dag.

Serien har vundet 4 Golden Globes og flere Emmy awards.

Glee sæson 6 kom på Netflix Danmark den 12. januar 2016, hvor alle afsnit af serien nu kan ses.

Se traileren til Glee sæson 6

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Pantani: The Accidental Death of a Cyclist

Mens nutidens cykelstjerner lige nu kæmper om at vinde dette års Tour de France på de franske landeveje, kan du på Netflix nu se dokumentaren Pantani: The Accidental Death of a Cyclist (Pantanis sidste nedkørsel), om en af fortidens cykelstjerner Marco Pantani.

Tilbage i 1998 vandt den tids mest flamboyante og populære cykelrytter, Marco Pantani, både Tour de France og Giro d’Italia. Det var en fysisk og mental kraftpræstation, som ingen anden rytter har gjort ham efter siden.

For millioner af mennesker verden over var den italienske cykelstjerne en helt og blev betragtet som cykelsportens redningsmand efter de mange dopingskandaler. Men mindre end seks år senere, i en alder af kun 34 år, døde han alene i et billigt hotelværelse af akut kokainforgiftning. Han havde været narkoman i fem år.

Nu kan du se dokumentaren om Pantanis korte liv fortalt af den britiske instruktør James Erskine ved hjælp af arkivbilleder og interview med Pantanis familie, venner og arbejdsgivere fra cykelsportsbranchen.

Politiken gav dokumentaren 4 stjerner og skrev: “….fascinerer også folk uden cykelinteresse”

Pantani: The Accidental Death of a Cyclist (Pantanis sidste nedkørsel) kom på Netflix den 9. juli 2015.

Se traileren til Pantani: The Accidental Death of a Cyclist

 

 

Kategorier
FILM

Sightseers – kulsort britisk komedie på Netflix

Den kulsorte britiske komedie, Sightseers fra 2012 kan nu ses på Netflix Danmark.

Chris (Steve Oram) vil vise sin kæreste Tina (Alice Lowe) alle sine yndlingssteder i England og han vil gøre det på sin egen måde – ved at rejse gennem Storbritannien i den højtelskede Abbey Oxford campingvogn. Tina har ført en beskyttet tilværelse, og Chris har brug for at vise hende nogle ting – sporvognsmuseet i Crich, viadukten i Ribblehead, blyantmuseet i Keswick og det bølgende land, der adskiller disse vidundere i hans liv.

Det ville have været den mest perfekte og hyggelige tur, hvis ikke det var på grund af et par småting. Larmende teengers, overbookede campingpladser og Tinas anstrengende mor. Det er da ikke så underligt at de morderiske tendenser dukker op i Chris.

Det er instruktøren Ben Wheatley, der lavede Kill List, der også står bag Sightseers.

Berlingske Tidende gav Sightseers 5 stjerner og skrev: “De er den britiske arbejderklasses svar på Bonnie & Clyde…..Man ville helst ikke møde Chris og Tina på en mørk landevej – men i biografmørket er de førsteklasses selskab!”

Sightseers kom på Netlix den 9. juli 2015.

Se traileren til Sightseers