Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Pantani: The Accidental Death of a Cyclist

Mens nutidens cykelstjerner lige nu kæmper om at vinde dette års Tour de France på de franske landeveje, kan du på Netflix nu se dokumentaren Pantani: The Accidental Death of a Cyclist (Pantanis sidste nedkørsel), om en af fortidens cykelstjerner Marco Pantani.

Tilbage i 1998 vandt den tids mest flamboyante og populære cykelrytter, Marco Pantani, både Tour de France og Giro d’Italia. Det var en fysisk og mental kraftpræstation, som ingen anden rytter har gjort ham efter siden.

For millioner af mennesker verden over var den italienske cykelstjerne en helt og blev betragtet som cykelsportens redningsmand efter de mange dopingskandaler. Men mindre end seks år senere, i en alder af kun 34 år, døde han alene i et billigt hotelværelse af akut kokainforgiftning. Han havde været narkoman i fem år.

Nu kan du se dokumentaren om Pantanis korte liv fortalt af den britiske instruktør James Erskine ved hjælp af arkivbilleder og interview med Pantanis familie, venner og arbejdsgivere fra cykelsportsbranchen.

Politiken gav dokumentaren 4 stjerner og skrev: “….fascinerer også folk uden cykelinteresse”

Pantani: The Accidental Death of a Cyclist (Pantanis sidste nedkørsel) kom på Netflix den 9. juli 2015.

Se traileren til Pantani: The Accidental Death of a Cyclist

 

 

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.