Den franske krimi-serie Deep (En Immersion) fra 2016 kan nu ses på Netflix.
Serien handler om Michel Serrero (Patrick Ridremont) er er en uambitiøs betjent og single far i Paris. Efter at have været plaget af flere hallunicationer kommer diagnosen fra lægerne og den er dyster: Michel lider af en uhelbredelig , neurologisk sygdom, der er livstruende.
Da han ikke længere har noget at miste, beslutter han sig for gøre noget, som han tidligere aldrig havde drømt om at gøre: Han bliver medlem af en gruppe undercover narko-betjente, som ledes af den krævende La Reine, også kaldet Dronningen (Emmanuelle Meyssignac).
Gruppen har ét mål: At få ram på yderst voldlige narkobagmand, Guillaume Leanour (Olivier Chantreau), der er ved at oversvømme hele narkomarkedet i Paris med livsfarlige syntetiske stoffer.
En af dem, der rammes af Leanours produkter er Michel Serrero’s datter Clara (Pénélope Rose-Lévêque), der i sin fars fravær, begynder at tage stoffer sammen med sin kæreste.
Serien er skrevet og instrueret af Philippe Haïm, der har optaget hele serien i sort/hvid.
Deep (En Immersion) kom på Netflix den 1. juli 2016.
Dette er serien om den legendariske opdagelsesrejsende Marco Polo, som kunde færreste kender den sande historie om, men det vil denne Netflix-original serie helt sikkert vende op og ned på.
Serien handler om den italienske opdagelsesrejsende Marco Polo (Lorenzo Richelmy), der som 41 årig vendte hjem til Venedig i 1295 efter at have været på farten i Asien i ikke færre end 24 år. Hjemme i Italien fortalte han, at han havde fundet Silkevejen og mødt datidens mægtigste mand i verden, Kublai Khan (Benedict Wong).
Netop mødet med grundlæggeren af Yuan-dynastiet og herskeren over hele det Mongolske kejserdømme bragte Marco Polo ind i en verden af grådighed, forræderi, seksuelle intriger og rivalisering.
Det store spørgsmål for mange i datidens Italien var nemlig: Talte Marco Polo sandt, når han sagde, at han havde været i Kina og endda været tæt på verdens mægtigste mand, Kublai Khan? Eller var der tale om en mand, der var fuld af løgn, som flere skeptikere mente?
Marco Polo sæson 2
Første sæson af serien beskæftigede sig kun med de første halvandet år af de ialt 24 år Marco Polo var i Asien.
Her i sæson 2 fortsætter fortællingen om en verden, der er præget af grådighed, forræderi, seksuelle intriger og rivalisering. Kublai Khans rige i 1200-tallets Kina bliver større og større, men med størrelsen bliver riget også et større mål for dets mange fjender.
Marco Polo vs Games of Thrones
Flere har allerede nu sammenlignet serien med konkurrenten, HBO’s serie Games of Thrones. De største lighedspunkter må være, at begge serier er storslåede dramaer, der foregår i anden verden, men der ophører lighederne også. Hvor Games of Thrones er ren fantasy, så bygger serien om Marco Polo på en sandfærdig beretning – blandet med fiktion.
Det er den amerikanske manuskriptforfatter, John Fusco, der har skrevet serien, som han blev inspireret til, da han selv var på hesteryg igennem Mongoliet. Medproducer er Dan Minahan, der tidligere har arbejdet på Homeland og Game of Thrones. Øvrige executive producers tæller Patrick Macmanus, Harvey Weinstein, Bob Weinstein og Elizabeth Sarno.
Marco Polo på Netflix
Det har kostet Netflix omkring 500 millioner kroner at producere serien og dermed er serien tæt på at være en af de dyreste tv-serier i verden.
Første sæson kom på Netflix den 12. december 2014 og den 1. juli 2016 kom sæson 2 på Netflix.
Nu kan Between sæson 2 – en dommedagsserie i stil med Lost og Dome – ses på Netflix Danmark.
Between handler om indbyggerne i den lille by Pretty Lake, der har 8.244 indbyggere da serien begynder. Det tal bliver dog hurtigt lavere, da byen rammes af en mystisk virus, som dræber alle voksne over 21 år i byen.
Myndighederne ser ingen anden udvej, end at sætte hele byen i karantæne, hvilket betyder, at ingen må komme ind i byen og de overlevende indbyggere ikke kan forlade Pretty Lake. De overlevende unge mennesker, er derfor overladt til sig selv og er nødt til at finde en udvej – hvis der da findes en udvej.
Wiley Day (Jennette McCurdy) er en gravid teenager, der beslutter sig for at opgive sit barn og flygte ud af byen.
Between sæson 2 på Netflix
Her i Between sæson 2 har flere af teenagerne tilsyneladende fået nok af at være i karantæne og beslutter sig derfor for at flygte ud af zonen. Adam og Wiley vil finde ud af, om de er smittefarlige for folk uden for zonen, og Chuck udtænker selv en vovet flugtplan.
Between er blevet til i et samarbejde mellem den canadiske tv-station City og streamingtjenesten. Netop dette samarbejde betyder, at Netflix ikke kan ligge alle afsnit af serien op på én gang, men må nøjes med at vise et nyt afsnit af serien hver fredag, dagen efter den canadiske tv-station har vist afsnittet.
I midten af august burde alle seks afsnit af Between sæson 2 være klar på Netflix.
Between sæson 2 kom på Netflix den 1. juli 2016, hvor også sæson 1 kan ses.
Den amerikanske film fra 2006, We Are Marshall med Matthew McConaughey i hovedrollen, kan nu ses på Netflix.
Byen Huntington i West Virginia er i sorg, efter et flystyrt har udslettet hele deres højtelskede fodboldhold Thundering Herd fra Marshall University.
Mange mennesker er på en eller anden måde berørt af ulykken, og det er med blandede følelser, at man modtager nyheden om, at universitetet vil samle et nyt hold.
Det er den energiske træner Jack Lengyel (Matthew McConaughey), der har påtaget sig opgaven med at træne et nyt hold af uerfarne spillere op, og det skal vise sig at være lidt af en opgave.
Autentisk historie
Filmen er baseret på den autentiske historie om Marshall University, der i 1970 mistede hele football-førsteholdet i et flystyrt. 75 mennesker omkom i flystyrtet. Alt hvad der var tilbage af holdet var to spillere, der ikke kom med til kampen på grund af skader.
Den amerikanske komedie, Beerfest fra 2006 kan nu ses på Netflix.
To amerikanske brødre, Todd (Erik Stolhanske) og Jan Wolfhouse (Paul Soter), rejser til Tyskland for at sprede deres bedstefars aske under Oktoberfesten i München.
Her falder de over en urgammel tradition, Beerfest, og kommer i clinch med deres germanske fædre, the Von Wolfhausens. Snart løber øllet i stride strømme.
Efter et pinligt mislykket forsøg i Tysklands superhemmelige underground-ølkonkurrence, er USA’s hold villige til at risikere liv, lemmer og lever for at genvinde æren og løbe af med sejren i det ultimative mesterskab i ølbælning.
Det er Jay Chandresekhar, der står bag filmen og han påstår, at han fik ideen til denne usædvanlige film efter at have overværet en lokal øldrikke-konkurrence.
Alle 7 sæsoner af den populære tv-serie Gilmore Girls kan nu ses på Netflix Danmark.
Velkommen til den lidt ejendommelige by Stars Hollow i Connecticut. Her bor den viljestærke alenemor Lorelai Gilmore (Lauren Graham), sammen med teenagedatteren Rory (Alexis Bledel). Udefra virker de to smukke kvinder mere som søstre end som mor og datter.
De to kvinder står over for de samme udfordringer i dagligdagen, det være sig kærlighedskvaler, indbyrdes uenigheder eller forholdet til Lorelais snobbede mor, der har en tendens til at ville blande sig i alt.
Men Lorelai må i det første afsnit af serien sluge sin stolthed og bede sine velhavende forældre om penge, da Rory kommer ind på en prestigefyldt privatskole. Den eneste måde datteren kan få sin drøm opfyldt er, hvis bedsteforældrene betaler skolepengene.
Denne begavede og humoristiske dramaserie henvender sig både til de unge og de mere modne med sin blanding af traditionelle familieproblemstillinger og det moderne samfunds genvordigheder. Når alt kommer til alt, er det tydeligt, at Lorelai og Rory står sammen, lige meget hvad der sker i livet.
Gilmore Girls på Netflix
Serien kørte i periode 2000 til 2007, hvor serien sluttede og samtlige syv sæsoner kan nu ses på Netflix. Dermed varmer streamingtjenesten op til efteråret, hvor Gilmore Girls vender tilbage eksklusivt på Netflix.
Den amerikanske gyser Insidious fra 2010 kan nu ses på Netflix.
Josh (Patrick Wilson) og Renai (Rose Byrne) er netop flyttet ind i deres nye hus og lever nu lykkeligt sammen med deres tre børn, lige indtil deres ældste søn Dalton kommer ud for en ulykke og går i en slags koma.
Lægerne kan ikke finde ud af, hvad der egentlig sker med ham.
Josh og Renai håber det bedste, og de får Dalton hjem, hvor de våger over deres søn. Det bliver starten på en række uforklarlige hændelser, som bliver mere og mere voldsomme. Hvad er det, som hjemsøger den lille familie?
James Wan og Leigh Whannell, der stod bag gyserserien Saw, er gået sammen med producerne bag Paranormal Activity for at skabe en sindsforvridende gyserfilm, der tager dig med på en rejse ind i det ukendte.
Berlingske gav filmen 3 stjerner: “Til at begynde med kommer uhyggen ganske fermt snigende og hjertet er oppe i halsen flere gange. Efterhånden som det uhyggelige bliver mere konkret, kommer ligegyldigheden desværre galoperende stadig hurtigere.”
Den amerikanske film fra 2016, The Fundamentals of Caring kan nu ses eksklusivt på Netflix.
Filmen følger Ben (Paul Rudd), en pensioneret forfatter, der bliver plejer efter en personlig tragedie. Efter 6 ugers uddannelse får Ben sin første kunde, Trevor (Craig Roberts), en flabet 18-årig mand med muskelsvind.
Den ene er lammet i sjælen, og den anden er lammet fysisk, men Ben og Trevor tager på en spontan tur rundt til alle de steder, som Trevor er blevet besat af, mens han har set lokalnyheder, herunder deres hellige gral: verdens dybeste hul.
På vejen samler de en rapkæftet, vordende mor (Selina Gomez) op, som er stukket af hjemmefra, og hun hjælper med at afprøve parrets overlevelsesevner uden for deres komfortzone, og de begynder at forstå vigtigheden af håb og ægte venskab.
The Fundamentals of Caring på Netflix
The Fundamentals of Caring blev vist på den store Sundance Film Festival hvor anmelderne var meget begejstrede. Inden premieren havde Netflix imidlertid sikret sig rettighederne til filmen, som kan ses eksklusivt på streamingtjenesten.
Filmen er skrevet og instrueret af Rob Burnet og den er baseret på forfatter Jonathan Evisons bog af samme navn.
The Fundamentals of Caring kom på Netflix den 28. juni 2016.
Steven Spielbergs 5-dobbelte Oscar-nominerede film fra 2005, München kan nu ses på Netflix.
Filmen er en historisk thriller om massakren på det israelske atletikhold under de Olympiske Lege i München i 1972. Her brød palæstinensiske terrorister ind i den olympiske lejr i München og dræbte to israelske atleter og tog ni andre som gidsler.
Aktionen blev øjeblikkeligt en mediebegivenhed. Alverdens TV-stationer var jo allerede på plads og rapporterede time for time om udviklingen, der sluttede med en forfejlet redningsaktion, hvorunder alle gidsler og de fleste terrorister blev dræbt.
Med gammeltestamentlig vrede beslutter Israel at slå igen og opretter en tophemmelig gruppe, der i strid med national og international lov skal opspore og likvidere 11 palæstinensiske ledere, der udpeges som ansvarlige for aktionen.
Dette er historien om disse fem mænd, der udrustet med ubegrænsede midler og en fast overbevisning om at gøre det rette, tegner et blodigt spor gennem Europa og Mellemøsten. Det er også historien om, hvordan aktionerne påvirker dem, og får dem til at stille spørgsmålstegn ved denne spiral af hævn over hævn.
München på Netflix
Steven Spielberg dykker endnu engang ned i et af historiens afgørende øjeblikke, det øjeblik, hvor terroren første gang rykkede ind i folks stuer på TV-skærmen.
Eric Bana, Daniel Craig, Ciaran Hinds, Mathieu Kassovitz og Hanns Zischler spiller de fem mænd, der skal håndhæve Israels hævn, men som undervejs må stå ansigt til ansigt med det ene moralske dilemma efter det andet.
Flere danske anmeldere – herunder Ekstra Bladet – gav filmen 5 stjerner og skrev: “…en af de modigst og vigtigste mainstreamfilm fra Hollywood i lange tider.”
Den amerikanske dokumentarfilm fra 2015, Salam Neighbor om flygtningekrisen, kan nu ses på Netflix.
To unge amerikanere Chris og Zach tager til den syriske flygtningelejr Za’atari i Jordan, hvor de vil prøve at bo og dele livsvilkår med flygtningene for at få besvaret spørgsmålet: Hvordan er det at bo i en flygtningelejr sammen med mange tusinder af andre mennesker?
I Za’tari lejren er der omkring 85.000 syrere, og i filmen følger man bl.a. Um Ali der ikke kan finde sig til rette i Jordan, den 10-årige Raouf der gemmer på et voldsomt traume, og et forældrepar der har mistet deres søn i borgerkrigen. Mennesker der har mistet alt og kæmper for at genopbygge deres liv. Filmen viser også menneskets ukuelige vilje til at overleve og skabe.
Salam Neighbor handler om livet som flygtning og forsøget på at få en almindelig hverdag i lejren.