Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Gilmore Girls: A Year in the Life

Så er Netflix klar med efterfølgeren til den populære tv-serie Gilmore Girls. Nu kan Gilmore Girls: A Year in the Life (Et år med Gilmore Girls) ses på streamingtjenesten.

Handlingen foregår 10 år efter den orginale serie, der efter syv sæsoner sluttede i 2007.

Hvis du synes, der er nogle løse ender og nogle spørgsmål, som du endnu ikke har fået svar på efter at have set serien, kan du godt begynde at glæde dig. Alle de løse ender bliver bundet sammen i Gilmore Girls: A Year in the Life. 

Glæd dig også til et gensyn med mange af de velkendte skuespillere fra den originale serie. Og det er ikke kun datter-duoen, Lorelai (Lauren Graham) og Rory (Alexis Bledel), der vender tilbage.

Også Sookie (Melissa McCarthy), Luke (Scott Patterson), Emily (Kelly Bishop), Sean Gunn og Keiko Agena, som var en del af det originale set-up , optræder i de nye film.

Den oprindelige Gilmore Girls-skaber Amy Sherman-Palladino og producent Daniel Palladino er med på holdet.

Gilmore Girls: A Year in the Life på Netflix

Gilmore Girls: A Year in the Life kom på Netflix den 25. november 2016.

Se traileren til Gilmore Girls: A Year in the Life

https://www.youtube.com/watch?v=fTnU5MG5Edw

Kategorier
BREAKING SERIER

Gilmore Girls – alle afsnit på Netflix

Alle 7 sæsoner af den populære tv-serie Gilmore Girls kan nu ses på Netflix Danmark.

Velkommen til den lidt ejendommelige by Stars Hollow i Connecticut. Her bor den viljestærke alenemor Lorelai Gilmore (Lauren Graham), sammen med teenagedatteren Rory (Alexis Bledel). Udefra virker de to smukke kvinder mere som søstre end som mor og datter.

De to kvinder står over for de samme udfordringer i dagligdagen, det være sig kærlighedskvaler, indbyrdes uenigheder eller forholdet til Lorelais snobbede mor, der har en tendens til at ville blande sig i alt.

Men Lorelai må i det første afsnit af serien sluge sin stolthed og bede sine velhavende forældre om penge, da Rory kommer ind på en prestigefyldt privatskole. Den eneste måde datteren kan få sin drøm opfyldt er, hvis bedsteforældrene betaler skolepengene.

Denne begavede og humoristiske dramaserie henvender sig både til de unge og de mere modne med sin blanding af traditionelle familieproblemstillinger og det moderne samfunds genvordigheder. Når alt kommer til alt, er det tydeligt, at Lorelai og Rory står sammen, lige meget hvad der sker i livet.

Gilmore Girls på Netflix

Serien kørte i periode 2000 til 2007, hvor serien sluttede og samtlige syv sæsoner kan nu ses på Netflix. Dermed varmer streamingtjenesten op til efteråret, hvor Gilmore Girls vender tilbage eksklusivt på Netflix.

Gilmore Girls kom på Netflix den 1. juli 2016.

Se traileren til Gilmore Girls