Alle 7 sæsoner af den populære tv-serie Gilmore Girls kan nu ses på Netflix Danmark.
Velkommen til den lidt ejendommelige by Stars Hollow i Connecticut. Her bor den viljestærke alenemor Lorelai Gilmore (Lauren Graham), sammen med teenagedatteren Rory (Alexis Bledel). Udefra virker de to smukke kvinder mere som søstre end som mor og datter.
De to kvinder står over for de samme udfordringer i dagligdagen, det være sig kærlighedskvaler, indbyrdes uenigheder eller forholdet til Lorelais snobbede mor, der har en tendens til at ville blande sig i alt.
Men Lorelai må i det første afsnit af serien sluge sin stolthed og bede sine velhavende forældre om penge, da Rory kommer ind på en prestigefyldt privatskole. Den eneste måde datteren kan få sin drøm opfyldt er, hvis bedsteforældrene betaler skolepengene.
Denne begavede og humoristiske dramaserie henvender sig både til de unge og de mere modne med sin blanding af traditionelle familieproblemstillinger og det moderne samfunds genvordigheder. Når alt kommer til alt, er det tydeligt, at Lorelai og Rory står sammen, lige meget hvad der sker i livet.
Gilmore Girls på Netflix
Serien kørte i periode 2000 til 2007, hvor serien sluttede og samtlige syv sæsoner kan nu ses på Netflix. Dermed varmer streamingtjenesten op til efteråret, hvor Gilmore Girls vender tilbage eksklusivt på Netflix.
Gilmore Girls kom på Netflix den 1. juli 2016.