Kategorier
BREAKING FILM

How Do You Know (Alt Hvad Du Har) på Netflix

Den romantiske komedie fra 2010, How Do You Know (Alt Hvad Du Har) kan nu ses på Netflix.

Hun var kaptajn for USA’s softball-landshold i ti år, men som 31-årig er Lisa Jorgenson (Reese Witherspoon) kasseret som sportsstjerne og må til at finde et nyt ståsted.

Hendes kæreste, Matty (Owen Wilson), er kvik til at kaste bolde og ikke så meget andet.

Men så render hun på finansmanden George (Paul Rudd), hvis karriere er på vej ned i kloakken. Måske er Lisa bedre tjent med et kejtet, men sødt slipsedyr end en dum, blond baseballspiller?

Filmen er instrueret af James L. Brooks.

How Do You Know (Alt Hvad Du Har) på Netflix

De danske anmeldere har var alt andet end begejstrede for filmen. Politiken gav den 3 stjerner og skrev: “Problemet er kun, at ‘Alt hvad du har’ hverken er rigtig sjov, rigtig passioneret eller særlig dyb. Skønne spildte kræfter.”

 How Do You Know (Alt Hvad Du Har) kom på Netflix den 20. juni 2017.

Se traileren til How Do You Know

Kategorier
BREAKING KOMMENDE FILM & SERIER

Kommer i 2017: Mute på Netflix

Mute er en ny, kommende original film fra Netflix, der lander på streamingtjenesten i 2017.

Den Filmen foregår i år 2052 og handler om bartenderen Leo (Alexander Skarsgård), der bor i det pulserende Berlin.

Som barn var han ude for en ulykke, hvor han mistede evnen til at tale, og det eneste lyspunkt i hans tilværelse nu er kæresten Naadirah (Seyneb Saleh). Da hun pludselig en dag forvinder sporløst, starter Leos søgen, der hurtigt fører ham til byens skumle underverden.

Leos eneste tilbagevendende spor er to amerikanske kirurger (Paul Rudd og Justin Theroux), så Leo er tvunget til at blive i den mystiske underverden for at finde sit livs kærlighed.

På rollelisten ses store profiler som Alexander Skarsgård, Paul Rudd og Justin Theroux, men vi bliver også præsenteret for et helt nyt stjernefrø på listen i form af Sayneb Saleh.

I instruktørstolen sidder Duncan Jones, der lavede historien til filmen for 12 år siden. Nu vender han tilbage til sine kreative rødder med dette originale og gribende univers i Mute.

Mute på Netflix

Mute kommer eksklusivt på Netflix i løbet af 2017. Den endelig dato er ikke fastsat.

Se flere billeder fra Mute

Billede fra den nye Netflix-film, Mute.
Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Ant-Man på Netflix

Superheltefilmen fra 2015, Ant-Man, der er baseret på Marvel superhelten af sammen navn, kan nu ses på Netflix.

Den kriminelle Scott Lang (Paul Rudd) får en chance for at bevise sit sande værd, da forskeren Dr. Hank Pym (Michael Douglas) hverver ham til en usædvanlig opgave.

Pym har nemlig udviklet en dragt, som skrumper bæreren og giver denne stor styrke samt evnen til at kommunikere med myrer.

Denne superdragt skal Lang bruge til at begå et kup, som skal hindre skurken Darren Cross (Corey Stoll) fra at udnytte teknologien i det ondes tjeneste. En sag for Ant-Man!

Marvels mini-superhelt optrådte første gang i 1962, hvor han var en del af det originale Avengers-hold.

Filmen er instrueret af Peyton Reed.

Ekstra Bladet gav filmen 4 stjerner og skrev: “Der er sgu næsten dømt Olsen Banden på speed i et high-tech amerikansk univers.”

Ant-Man kom på Netflix den 25. december 2016.

Se traileren til Ant-Man

Kategorier
BREAKING FILM

Our Idiot Brother

Den amerikanske komedie fra 2011, Our Idiot Brother kan nu ses på Netflix Danmark.

Ned (Paul Rudd) er en lalleglad landmand med en fast tro på, at alle mennesker er ærlige og gode! Da han bliver vraget af kæresten og smidt ud hjemmefra, må søstrene Miranda (Elizabeth Banks), Natalie (Zooey Deschanel) og Liz (Emily Mortimer) komme deres bror til undsætning.

De skiftes til at have Ned boende, men hans ufravigelige tro på ærlighed vender op og ned på søstrenes daglige rutiner. Neds positive livssyn er imidlertid ved at drive dem alle til vanvid og splitte familien for alle vinde – men er det i virkeligheden Neds livsførelse som er den forkerte?

Our Idiot Brother er en hjertevarm komedie om familie, kærlighed og det gode (og onde) i alle mennesker.

Filmen, der ikke kom i de danske biografer, er instrueret af  Jesse Peretz.

Our Idiot Brother kom på Netflix den 15. juli 2016.

Se traileren til Our Idiot Brother

https://www.youtube.com/watch?v=ofRMiDduTx0

 

Kategorier
BREAKING FILM

The Fundamentals of Caring kun på Netflix

Den amerikanske film fra 2016, The Fundamentals of Caring kan nu ses eksklusivt på Netflix.

Filmen følger Ben (Paul Rudd), en pensioneret forfatter, der bliver plejer efter en personlig tragedie. Efter 6 ugers uddannelse får Ben sin første kunde, Trevor (Craig Roberts), en flabet 18-årig mand med muskelsvind.

Den ene er lammet i sjælen, og den anden er lammet fysisk, men Ben og Trevor tager på en spontan tur rundt til alle de steder, som Trevor er blevet besat af, mens han har set lokalnyheder, herunder deres hellige gral: verdens dybeste hul.

På vejen samler de en rapkæftet, vordende mor (Selina Gomez) op, som er stukket af hjemmefra, og hun hjælper med at afprøve parrets overlevelsesevner uden for deres komfortzone, og de begynder at forstå vigtigheden af håb og ægte venskab.

The Fundamentals of Caring på Netflix

The Fundamentals of Caring blev vist på den store Sundance Film Festival hvor anmelderne var meget begejstrede. Inden premieren havde Netflix imidlertid sikret sig rettighederne til filmen, som kan ses eksklusivt på streamingtjenesten.

Filmen er skrevet og instrueret af Rob Burnet og den er baseret på forfatter Jonathan Evisons bog af samme navn.

The Fundamentals of Caring kom på Netflix den 28. juni 2016.

Se traileren til The Fundamentals of Caring