Den amerikanske film fra 2016, The Fundamentals of Caring kan nu ses eksklusivt på Netflix.
Filmen følger Ben (Paul Rudd), en pensioneret forfatter, der bliver plejer efter en personlig tragedie. Efter 6 ugers uddannelse får Ben sin første kunde, Trevor (Craig Roberts), en flabet 18-årig mand med muskelsvind.
Den ene er lammet i sjælen, og den anden er lammet fysisk, men Ben og Trevor tager på en spontan tur rundt til alle de steder, som Trevor er blevet besat af, mens han har set lokalnyheder, herunder deres hellige gral: verdens dybeste hul.
På vejen samler de en rapkæftet, vordende mor (Selina Gomez) op, som er stukket af hjemmefra, og hun hjælper med at afprøve parrets overlevelsesevner uden for deres komfortzone, og de begynder at forstå vigtigheden af håb og ægte venskab.
The Fundamentals of Caring på Netflix
The Fundamentals of Caring blev vist på den store Sundance Film Festival hvor anmelderne var meget begejstrede. Inden premieren havde Netflix imidlertid sikret sig rettighederne til filmen, som kan ses eksklusivt på streamingtjenesten.
Filmen er skrevet og instrueret af Rob Burnet og den er baseret på forfatter Jonathan Evisons bog af samme navn.
The Fundamentals of Caring kom på Netflix den 28. juni 2016.