Kategorier
BREAKING FILM

The Legend of Tarzan

Den amerikanske eventyrfilm fra 2016,  The Legend of Tarzan kan nu ses på Netflix.

Der er gået et år siden manden der er bedre kendt som Tarzan (Alexander Skarsgård / Rory J. Saper) forlod junglen i Afrika for at starte et nyt liv som John Clayton med sin elskede hustru Jane (Margot Robbie) ved sin side.

Nu er han blevet inviteret tilbage til Congo for at virke som handelsudsendt for parlamentet, uvidende om at han er en brik i et dødsensfarligt spil, der involverer griskhed og hævn styret af belgieren Captain Leon Rom (Christoph Waltz).

Men dem som står bag denne morderiske sammensværgelse, aner ikke, hvad de er ved at sætte i gang.

Filmen er instrueret af David Yates, som vi kender fra de sidste Harry Potter-film. Den danske skuespiller Casper Crump kan i øvrigt ses i rollen som Major Kerckhover.

The Legend of Tarzan på Netflix

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: The Legend of Tarzan er en flot og underholdende eventyrfilm, en fornem eksponent for sin genre.”

The Legend of Tarzan kom på Netflix den 22. maj 2017. 

Se traileren til The Legend of Tarzan

Kategorier
BREAKING KOMMENDE FILM & SERIER

Kommer i 2017: Mute på Netflix

Mute er en ny, kommende original film fra Netflix, der lander på streamingtjenesten i 2017.

Den Filmen foregår i år 2052 og handler om bartenderen Leo (Alexander Skarsgård), der bor i det pulserende Berlin.

Som barn var han ude for en ulykke, hvor han mistede evnen til at tale, og det eneste lyspunkt i hans tilværelse nu er kæresten Naadirah (Seyneb Saleh). Da hun pludselig en dag forvinder sporløst, starter Leos søgen, der hurtigt fører ham til byens skumle underverden.

Leos eneste tilbagevendende spor er to amerikanske kirurger (Paul Rudd og Justin Theroux), så Leo er tvunget til at blive i den mystiske underverden for at finde sit livs kærlighed.

På rollelisten ses store profiler som Alexander Skarsgård, Paul Rudd og Justin Theroux, men vi bliver også præsenteret for et helt nyt stjernefrø på listen i form af Sayneb Saleh.

I instruktørstolen sidder Duncan Jones, der lavede historien til filmen for 12 år siden. Nu vender han tilbage til sine kreative rødder med dette originale og gribende univers i Mute.

Mute på Netflix

Mute kommer eksklusivt på Netflix i løbet af 2017. Den endelig dato er ikke fastsat.

Se flere billeder fra Mute

Billede fra den nye Netflix-film, Mute.
Kategorier
FILM

What Masie Knew

Det stærke skilsmissedrama fra 2013, What Masie Knew med Julianne Moore og Alexander Skarsgård kan nu ses på Netflix.

Den 7-årige Maisie (Onata Aprile) er fanget midt i forældrenes skilsmisse og den bitre strid om forældremyndigheden over hende. Hun kastes frem og tilbage mellem sine forældre, Susanna (Julianne Moore) en aldrende rockstjerne, der jagter et sidste hit og faderen Beale (Steve Coogan) der travl kunsthandler med mange rejsedage.

Begge gifter sig med nye partnere for at stå stærkere i en retssag og i takt med at Maisie knytter sig til moderens nye mand, bartenderen Lincoln (Alexander Skarsgård), indser hun, at hun selv må være den voksne i sin egen lille familie.

What Masie Knew er baseret på Henry James’ klassiske roman og er en moderne pendant til Kramer mod Kramer set gennem den syv-årige Maisies øjne.

Politiken gav filmen 5 stjerner og skrev: “…på elegant vis lykkes det Siegel og McGehee at dosere følelserne, så tårerne først for alvor presser sig på i filmens sidste scene, hvor filmen med et længe tilbageholdt åndedrag endelig vejrer morgenluft med Maisie.”

What Masie Knew kom på Netflix den 15. april 2016.

Se traileren til What Masie Knew