Kategorier
BREAKING FILM

Cowboys and Aliens på Netflix

Der bliver blandet sci-fi, western og gyser i filmen Cowboys and Aliens (2011), der nu kan ses på Netflix.

Vi er tilbage i 1873, hvor den ensomme cowboy Jake Lonergan (Daniel Craig) vågner op i ørkenen med en mystisk lænke om sin arm. Han kan ingenting huske og vakler ind i byen Absolution, hvor indbyggerne ikke er specielt imødekommende. Det er en by, som lever i frygt og styres med en jernnæve af Oberst Dolarhyde (Harrison Ford).

Tingene ændre sig imidlertid da byen invaderes af rumvæsner, der bortfører en stor del af indbyggerne. Noget tyder på, at lænken kan bruges til at få dem fri igen.

Filmen er instrueret af Jon Favreau.

BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “… et værk som på én gang underholder og rammer forbavsende dybt. … klassisk popcorn-bif-underholdning.”

Cowboys and Aliens kom på Netflix den 8. august 2016.

Se traileren til Cowboys and Aliens

Kategorier
BREAKING FILM

Steven Spielberg’s München på Netflix

Steven Spielbergs 5-dobbelte Oscar-nominerede film fra 2005, München kan nu ses på Netflix.

Filmen er en historisk thriller om massakren på det israelske atletikhold under de Olympiske Lege i München i 1972. Her brød palæstinensiske terrorister ind i den olympiske lejr i München og dræbte to israelske atleter og tog ni andre som gidsler.

Aktionen blev øjeblikkeligt en mediebegivenhed. Alverdens TV-stationer var jo allerede på plads og rapporterede time for time om udviklingen, der sluttede med en forfejlet redningsaktion, hvorunder alle gidsler og de fleste terrorister blev dræbt.

Med gammeltestamentlig vrede beslutter Israel at slå igen og opretter en tophemmelig gruppe, der i strid med national og international lov skal opspore og likvidere 11 palæstinensiske ledere, der udpeges som ansvarlige for aktionen.

Dette er historien om disse fem mænd, der udrustet med ubegrænsede midler og en fast overbevisning om at gøre det rette, tegner et blodigt spor gennem Europa og Mellemøsten. Det er også historien om, hvordan aktionerne påvirker dem, og får dem til at stille spørgsmålstegn ved denne spiral af hævn over hævn.

München på Netflix

Steven Spielberg dykker endnu engang ned i et af historiens afgørende øjeblikke, det øjeblik, hvor terroren første gang rykkede ind i folks stuer på TV-skærmen.

Eric Bana, Daniel Craig, Ciaran Hinds, Mathieu Kassovitz og Hanns Zischler spiller de fem mænd, der skal håndhæve Israels hævn, men som undervejs må stå ansigt til ansigt med det ene moralske dilemma efter det andet.

Flere danske anmeldere – herunder Ekstra Bladet – gav filmen 5 stjerner og skrev: “…en af de modigst og vigtigste mainstreamfilm fra Hollywood i lange tider.”

München kom på Netflix den 23. juni 2016.

Se traileren til München