Kategorier
BREAKING SERIER

Fra folkene bag “Friends” kommer “Episodes”

Du husker ham sikkert som Joey i tv-serien “Friends”, men i tv-serien ”Episodes” – som netop er kommet på Netflix i Danmark – spiller Matt LeBlanc en parodi på sig selv.

Serien handler om det britiske manuskriptforfatterpar Sean og Beverly Lincoln, der i hjemlandet har haft stor succes med en komedieserie på tv. Parret lokkes til Hollywood for at lave en amerikansk udgave. Det amerikanske tv-selskab ønsker dog, at serien skal undergå nogle store ændringer og forlanger samtidig, at Matt LeBlanc skal spille hovedrollen. Det britiske ægtepar mener ikke, at ”Joey” er det bedste bud på hovedrollen og et større drama bryder ud.

Billede af Tamsin Greig, Matt LeBlanc, Stephen Mangan“Episodes” er skabt af David Crane, som var en af folkene bag tv-serien “Friends”. Seriens halv-realistiske stil er blevet sammenlignet med stilen i tv-serien ‘Curb Your Enthusiasm’, som også har inspireret Casper Christensen og Frank Hvam til tv-serien “Klovn”

“Episodes” blev sendt i 2011 på kabel tv-kanalen Showtime i USA og i Storbritannien blev den vist på BBC2. Den blev godt modtaget og i 2012 vandt LeBlanc en Golden Globe for sin rolle som….sig selv. Serien kører netop nu på 3. sæson på Showtime.

1. sæson af “Episodes” kom på Netflix i Danmark den 3. februar 2014. Se Episodes på Netflix HER

Se traileren til “Episodes”

Kategorier
BREAKING FILM

Se Nikolaj Coster-Waldau i “Blackthorn”

Der er et dansk islæt i western filmen “Blackthorn”, som netop er kommet på Netflix i Danmark. Her ses Nikolaj Coster-Waldau nemlig i rollen, som den unge Cassidy.

“Blackthorn” bygger videre på filmklassikeren ”Butch Cassidy and the Sundance Kid” fra 1969. Her slutter filmen, da Butch og Sundance bliver skudt ned af den bolivianske hær. Det vil sige, man ser ikke at de skydes ned. I slutscenen stormer de to banditter ud af døren og billedet fryser. Lige præcis her tager ‘Blackthorn’ sin begyndelse. For hvad nu hvis Butch Cassidy overlevede? Ny viden tyder faktisk på at det var tilfældet og at han levede mange år under en ny identitet som James Blackthorn.

Handlingen i “Blackthorn” foregår i 1927, altså knap 20 år efter Cassidy (Sam Shepard) det voldsomme opgør mod den bolivianske hær. Butch tilbringer sit otium i 1920’ernes Bolivia, men ønsker at vende tilbage til USA, så han kan gense sin familie. På turen til San Francisco slår Blachthorn sig sammen med en spansk røver (Eduardo Noriega), på flugt fra en bande. Han lover Cassidy et sidste eventyr, han ikke kan modstå. Han opdager dog snart, at han ikke er den eneste, der bærer på en dyb hemmelighed.

Filmen giver nogle korte tilbageblik til Cassidys og Sundance’ liv i mellem 1900 og 1908. Her spilles den unge Cassidy af Nikolaj Coster-Waldau.

“Blackthorn” er både en traditionel western med gode skuddueller, men samtidig følger man også personen Cassidy. Filmen har et par spændende twists, som gør at man bevarer spændingen under hele filmen. Bestemt et film, der er værd at se.

“Blackthorn” kom på Netflix Danmark den 1. februar 2014. Du kan se filmen på Netflix HER.

Se traileren til “Blackthorn”:

http://youtu.be/7n84b52fC3o

Kategorier
BREAKING FILM

Den rørende komedie “Silver Linings Playbook” på Netflix

Blot 9 måneder efter den danske biografpremiere er den Oscar-vindende film  “Silver Linings Playbook” nu på den danske Netflix.

Her følger vi den tidligere skolelærer Pat (Bradley Cooper), som har en bipolar lidelse, der giver ham nogle voldsomme vredesudbrud. Pat vender tilbage til hjemby for at bo hos sine forældre (Robert De Niro og Jacki Weaver), efter at have tilbragt 4 år på et psykiatrisk hospital grundet et voldligt overfald på den mand hans kone var ham utro med.

Hans kone har nu fået et polititilhold mod ham, hvilket gør Pats plan om at få sin kone tilbage noget nær umulig. Men så møder han enken Tiffany (Jennifer Lawrence), der er nøjagtig lige så tosset, som han selv er og sammen indgår de en aftale. Hun vil hjælpe ham, hvis han til gengæld vil hjælpe hende med at vinde en dansekonkurrence.

Hvis du var til filmen ‘Det bli’r ikke bedre’ med Jack Nicholson, så må du ikke gå glip af  “Silver Linings Playbook”. Filmens kvindelige hovedrolleindehaver, den blot 22-årige Jennifer Lawrence vandt en Oscar for sin rolle i denne rørende film.

Der var flotte anmeldelser fra det danske anmelder korps, da filmen kom i biografen herhjemme i april 2013.

“Silver Linings Playbook” kom på Netflix Danmark den 1. februar 2014. Du kan se filmen på Netflix HER

Se traileren til “Silver Linings Playbook”:

Kategorier
BREAKING FILM

Meryl Streep imponerer i “Jernladyen”

“Jernladyen” er titlen på det flotte og overraskende portræt af den første kvindelige premierminister i Storbritannien, Margaret Thatcher, som her knap to år efter biografpremieren er på Netflix Danmark.  

Filmen følger Thatchers (Meryl Streep) kamp om at komme helt til tops i den mandedominerede politiske verden, men filmen skildre også Margaret Thatchers forhold til sin mand og hvilken pris hun måtte betale for at få den magtfulde position. En position hun havde i 11 år, hvilket gør hende til den længst siddende britiske premiereminister i historien.

Hendes politiske modstandere gav hende tilnavnet “Jernladyen”. Et tilnavn Thatcher elskede og faktisk brugte når hun skulle omtale sig selv. Den hårde dame står i dag som en af det 20. århundredes mest berygtede og magtfulde kvinder.

Billed af Meryl Streep fra Jernladyen
Meryl Streep modtog en Oscar for sin rolle som Margaret Thatcher

Meryl Streep er ganske enkelt fremragende i denne rolle og hun kunne næsten være Jernladyen’s dobbeltgænger. Hun har da også modtaget stor ros for sin indsats, der gav hende en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle.

Da filmen kom i de danske biografer for snart to år siden (23. februar 2012) var anmelderne ikke specielt begejstret. De fleste endte på 3 stjerner – dog gav BT’s anmelder, Birgitte Grue filmen 5 stjerner. “Det er en helt fabelagtig præstation… Dybt bevægende viser Meryl Streep os denne kvinde og gør os interesserede i hendes liv…”

“Jernladyen” kom på Netflix Danmark den 1. februar 2014. Se den på Netflix HER

Se traileren til “Jernladyen” her:

http://youtu.be/IX9FdP2k6fk

Kategorier
FILM

Lovestruck: The Musical på Netflix

Den hyggelige tv-film “Lovestruck: The Musical” er nu på den danske Netflix.

“Lovestruck: The Musical” fortæller historien om Harper (Jane Seymour), en af de bedste Broadway-dansere nogensinde. En uheldig skade bliver skyld i, at hun må forlade rampelyset for i stedet at bruge tiden på at arbejde som koreograf og på at opdrage sin datter, Mirabella (Sara Paxton)og få hende til at blive en lige så stor stjerne som hun selv var. Mirabellas planer går imidlertid i en anden retning og hun ønsker at blive gift. Derfor beslutter hun sig for at forlade en stor produktion, hvor hun er hovedperson i. Harper vil nu gøre alt for at sætte en stopper for bryllupsplanerne og overbevise Mirabella om, at hun ikke skal opgive en lovende karriere for kærlighedens skyld.

Der er tale om film, som udelukkende er lavet til kabel tv, hvilket kan ses på kvaliteten og filmen lægger sig i den grad op ad “Mamma Mia”. Alligevel er der tale om en fin film med masser af fed musik og man er bestemt godt underholdt i de halvanden time filmen vare.

“Lovestruck: The Musical” kom på Netflix Danmark den 1. februar 2014. Du kan se filmen på Netflix HER

Se traileren til “Lovestruck: The Musical”

Kategorier
FILM & SERIER

Varm op til Super Bowl med “Touchback”

I nat mødes Seattle Seahawks og Denver Broncos i New Jersey til en af årets største sportsbegivenheder: Super Bowl 2014.

En begivenhed der kalder på Budweisere, Roethlisburgere og TV. På grund af tidsforskellen starter TV3+ først på optakten til årets NFL-brag kl. 22:00 og det giver plads til lidt opvarmning på Netflix.

Desværre er udvalget af film om amerikansk fodbold på Netflix stærkt begrænset, men Flixnyt-redaktionen har dog fundet en enkelt film, som vi mener bør fremhæves: Touchback med bl.a. Kurt Russell og Brian Presley fra 2010.

Filmen handler om  den talentfulde football-spiller Murphy (Brian Presley), som gik glip af en strålende karriere, da han blev skadet under en vigtig kamp. Nu lever han et deprimerende liv og drømmer om, hvordan hans liv kunne være blevet, hvis skaden aldrig var sket. Og så sker det utrolige – på magisk vis kommer han tilbage til den skæbnesvangre kamp. Nu har han chancen for at lave sit liv om…

Da “Touchback” er 2 timer lang, kan du nemt gå i gang med den kl. 20 og samtidig være klar til en marathon-nat med Super Bowl. Se filmen på Netflix HER. God fornøjelse!

Se traileren til “Touchback” her:

 

Kategorier
BREAKING SERIER

4. sæson af “Fringe” nu på Netflix

Der åbnes op for et parallelunivers i denne 4. sæson af tv-serien “Fringe”, der nu er på den danske Netflix. Opdagelsen blev naturligvis gjort af FBI’s Fringe-team.

OPDATERET 1. FEBRUAR 2015: Serien Fringe er fjernet fra Netflix, da de ikke længere har rettigheder til at vise serien. Det kan være serien kommer tilbage!

I serien følger vi tre umage allierede: Den unge, smukke FBI-agent Olivia Dunham (Anna Torv), den dygtige videnskabsmand, Dr. Walter Bishop (John Noble), som har brugt 17 år på et sindssygehospital og så videnskabsmandens søn, Peter Bishop (Joshus Jackson). Sammen efterforsker de forskellige mystiske fringe begivenheder kaldet “The Pattern”. Der må bruges eksperimentelle teknikker for at optrævle de bizarre og overnaturlige hændelser, som udvisker grænserne mellem science fiction og teknologi.

KØB 5. SÆSON AF “FRINGE” HER

Billede fra Netflix-serien FringeFringe er skabt af J.J. Abrams – Manden der også stod bag LOST, en af de mest populære tv-serier nogensinde. De første 3 sæsoner af Fringe var et stort hit i USA, hvor næsten 10 millioner så med hver uge.

Herhjemme blev serien en overgang vist på Kanal 5, men tv-kanalen valgte at stoppe serien midt i sæson 3. Der er lavet i alt 5 sæsoner af Fringe og det uigenkaldeligt sidste afsnit blev sendt i USA i januar 2013. Kan du ikke vente til 5. sæson kommer på Netflix, kan du allerede nu købe sidste sæson hos Gucca.

4. sæson af Fringe kom på Netflix Danmark den 1. februar 2014.  Har du ikke fået starte på serien, er det bestemt ikke for sent. De første 3 sæsoner af Fringe ligger nemlig også på Netflix. Se serien på Netflix HER.

Se traileren til 4. sæson her (Bør ikke ses med mindre du har set de første 3. sæsoner)

Kategorier
FILM

Gyserfilmen “Don’t Be Afraid of the Dark”

Det bliver småuhyggeligt i filmen “Don’t Be Afraid of the Dark”, som er en genindspilning af kultgyseren fra 1973 med samme titel.

I filmen følger vi den unge pige Sally (Bailee Madison), der flytter til Rhode Island for at bo hos sin far (Guy Pearce) og hans nye kæreste (Katie Holmes), der er ved at modernisere et gammelt hus fra det 19. århundrede. Sally begynder at udforske sit nye hjem på egen hånd og her hører hun stemmer, der hvisker hendes navn. Hun finder ud af, at der bor nogle underlige væsener i kælderen og de er måske ikke så venlige, som Sally tror. 

Vi bevæger os i gyser-genren og et barn alene i en mørk kælder er altid uhyggeligt, men forventer du en super uhyggelig gyser, bliver du måske en anelse skuffet.  

“Don’t Be Afraid of the Dark” kom i de danske biografer i 2011 og fik pæne anmeldelser med på vejen. Både Berlingske’s og Jyllands-Postens anmeldere gav den 4 stjerner.  

Guillermo del Toro har produceret og skrevet manuskriptet  inspireret af de ting, der skræmte ham som barn og den er instrueret af hans lærling, Troy Nixey.

“Don’t Be Afraid of the Dark” kom på Netflix Danmark den 31. januar 2014. Se filmen på Netflix HER

Se traileren på “Don’t Be Afraid of the Dark”:

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR FILM OG SERIE NYT

Prisvindende Netflix dokumentar ‘The Square’

De fleste husker sikkert billederne i nyhedsudsendelserne fra den egyptiske Tahrir-plads under det såkaldte arabiske forår i 2011. Det hele begyndte i nabolandet Tunesien, da frugtsælgeren Mohammed Bouazizi i frustration over korruption og politibrutalitet satte ild på sig selv i december 2010. Det efterfølgende oprør førte til, at den tunesiske leder Ben Ali måtte flygte ud af landet. Det tændte en gnist blandt egypterne, der også ville ud af diktatoren Hosni Mubaras jerngreb.

Men hvad skete der egentlig? I Netflix originals dokumentaren “The Square” kommer vi helt tæt på de unge aktivister i revolutionen i den arabiske verdens folkerigeste stat. Vi følger protesterne på Tahrir-pladsen fra omstyrtelsen af Hosni Mubarak i 2011 til afsættelsen af Mohammed Morsi i 2013.

De tre hovedpersoner i ‘The Square’ er Magdy, et medlem af Det Muslimske Broderskab, Khalid Abdalla, en egyptisk skuespiller, der bl.a. havde en stor rolle i ‘Drageløberen’, og den karismatiske Ahmed, der folder sig ud gennem poetisk storytelling.

Filmen, som er instrueret af Jehane Noujaim, har vundet publikumspriser på både filmfestivalen Sundance i år og på festivalen i Toronto. Dokumentaren er desuden stadig med i kapløbet om en Oscar-nominering.

Se traileren the “The Square”

 

“The Square” får premiere på Netflix over hele verden den 17. januar 2014

Kategorier
BREAKING SERIER

“House of Lies” – Ny komedieserie på Netflix

Første sæson af den prisbelønnede dramakomedieserie “House of Lies” er netop kommet på Netflix Danmark.

Serien er baseret på den tidligere topkonsulent Martin Kihns bog “House of Lies: How Management Consultants Steal Your Watch and Then Tell You the Time”, der handler om hans tid i et konsulentfirma, hvor alt kan lade sig gøre.

I “House of Lies” følger vi den charmerende og hurtig talende Marty Kaan (Don Cheadle), som er chef-konsulenten i The Pod. En lille gruppe konsulenter som også består af Jeannie (Kristen Bell), Clyde (Ben Schwartz) og Doug (Josh Lawson). Vi følger hvordan denne lille gruppe bliver sendt ud til forskellige virksomheder, hvordan de arbejder og hvordan de præsenterer deres forslag for virksomhedsledelsen. Oplev masser af sex, løgne og korruption i alle 12 afsnit fra første sæson hvor den amerikanske virksomhedskultur i den grad sættes på spidsen.

“House of Lies” fik premiere på den amerikanske kabel tv-kanal Showtime i 2012, hvor man i øjeblikket (januar 2014) er i gang med 3. sæson.

Første sæson, som består af 12 afsnit, kom på Netflix Danmark den 29. januar 2014. Se serien HER

Don Cheadle modtog en Golden Globe i 2013 for sin indsats som Marty i serien “House of Lies”

Se traileren til 1. sæson af “House of Lies”