I nat mødes Seattle Seahawks og Denver Broncos i New Jersey til en af årets største sportsbegivenheder: Super Bowl 2014.
En begivenhed der kalder på Budweisere, Roethlisburgere og TV. På grund af tidsforskellen starter TV3+ først på optakten til årets NFL-brag kl. 22:00 og det giver plads til lidt opvarmning på Netflix.
Desværre er udvalget af film om amerikansk fodbold på Netflix stærkt begrænset, men Flixnyt-redaktionen har dog fundet en enkelt film, som vi mener bør fremhæves: Touchback med bl.a. Kurt Russell og Brian Presley fra 2010.
Filmen handler om den talentfulde football-spiller Murphy (Brian Presley), som gik glip af en strålende karriere, da han blev skadet under en vigtig kamp. Nu lever han et deprimerende liv og drømmer om, hvordan hans liv kunne være blevet, hvis skaden aldrig var sket. Og så sker det utrolige – på magisk vis kommer han tilbage til den skæbnesvangre kamp. Nu har han chancen for at lave sit liv om…
Da “Touchback” er 2 timer lang, kan du nemt gå i gang med den kl. 20 og samtidig være klar til en marathon-nat med Super Bowl. Se filmen på Netflix HER. God fornøjelse!
Se traileren til “Touchback” her: