De fleste husker sikkert billederne i nyhedsudsendelserne fra den egyptiske Tahrir-plads under det såkaldte arabiske forår i 2011. Det hele begyndte i nabolandet Tunesien, da frugtsælgeren Mohammed Bouazizi i frustration over korruption og politibrutalitet satte ild på sig selv i december 2010. Det efterfølgende oprør førte til, at den tunesiske leder Ben Ali måtte flygte ud af landet. Det tændte en gnist blandt egypterne, der også ville ud af diktatoren Hosni Mubaras jerngreb.
Men hvad skete der egentlig? I Netflix originals dokumentaren “The Square” kommer vi helt tæt på de unge aktivister i revolutionen i den arabiske verdens folkerigeste stat. Vi følger protesterne på Tahrir-pladsen fra omstyrtelsen af Hosni Mubarak i 2011 til afsættelsen af Mohammed Morsi i 2013.
De tre hovedpersoner i ‘The Square’ er Magdy, et medlem af Det Muslimske Broderskab, Khalid Abdalla, en egyptisk skuespiller, der bl.a. havde en stor rolle i ‘Drageløberen’, og den karismatiske Ahmed, der folder sig ud gennem poetisk storytelling.
Filmen, som er instrueret af Jehane Noujaim, har vundet publikumspriser på både filmfestivalen Sundance i år og på festivalen i Toronto. Dokumentaren er desuden stadig med i kapløbet om en Oscar-nominering.
Se traileren the “The Square”
“The Square” får premiere på Netflix over hele verden den 17. januar 2014