Netflix har netop offentliggjort traileren til den nye sæson af Chef’s Table, som får premiere fredag d. 27 maj – eksklusivt på Netflix.
I sæson 2 den anmelderroste dokumentarserie kommer vi igen på en rejse med nogle af verdens bedste kokke.
Her fortæller de, hvad der inspirerer dem, og hvordan det kommer til udtryk i deres madlavning. Vi kommer ind bag den personlige facade og lærer kokkenes liv og baggrunde at kende.
Blandt kokkene, der er med i Chef’s Table sæson 2, er Alex Atala (Brasilien), Ana Ros (Slovenien), Dominique Crenn (USA), Enrique Olvera (Mexico), Gagan Anand (Thailand), og Grant Achatz (USA), og der er således lagt op til en indføring i forskellige madkulturer.
Chef’s Table sæson 2 kommer på Netflix den 27. maj 2015.
Der er dømt action for familiens yngste i den nye animationsserie Kong – King of the apes, somnu kan ses eksklusivt på Netflix.
Vi er i 2050 og San Francisco’s berømte fængselsø Alcatraz er omdannet til et imponerende marine- og naturreservat, men pludselig går den største attraktion, kæmpe-apen Kong amok og smadre dele af den historiske del af øen. Hurtigt bliver han folkets fjende nummer et og en hær af robot-dinosaurer sendes ud for fange ham.
Hvad de færreste mennesker er klar over er, at en ond professor har tænkt sig at terrorisere hele verden med de enorme højteknologiske bæster.
Kong er den eneste, der er stærk nok til at redde menneskeheden fra dinosaurerne og den onde professor, men hvad kan han gøre når han samtidig er efterlyst i hele verden. Heldigvis får han hjælp fra nogle børn, der som de eneste kender sandheden om ham.
Kong – King of the apes på Netflix
“Jeg har altid elsket King Kong og dette er en unik mulighed for at præsentere ham i flot CGI animation til børn i hele verden ved hjælp fra Netflix.” siger produceren af serien, Avi Arad og han ved hvad der skal til for at skabe en actionfyldt superhelte-serie. Han var også produceren bag superhelte film og serier som Spider-Man, X-Men, Iron-Man og The Incredible Hulk, ligesom han har produceret en anden animeret Netflix-serie: Pac-Man and the Ghostly Adventures.
Kong – King of the apes sæson 1 kom på Netflix den 15. april 2016, hvor den kan ses med dansk, engelsk eller tysk tale.
Først afsnit er en lille film om, hvordan Kong blive fanget af krybskytter, men slipper fri. Den er 85 minutter lang. De følgende afsnit er på 23 minutter. Når du har set et afsnit låser det samtidig op for muligheden for at se en kamp mellem Kong og dinoerne. Miniafsnit, der kun kan ses, når det foregående afsnit er set.
Se traileren til Kong – King of the apes (engelsk)
Til november får den første britiske Netflix-serie The Crown premiere på streamingtjenesten og nu løfter Netflix lidt af sløret for hvad serien kommer til at handle om.
The Crown fortæller historien om den britiske Dronning Elizabeth II (Claire Foy), der som 25-årig og nyforlovet med prins Phillip (Matt Smith) pludselig skal overtage tronen i verdens mest kendte monarki. Vi følger hende fra brylluppet i 1947 frem til nutiden.
Det britiske imperium var på daværende tidspunkt i tilbagegang, den politiske arena var ved at falde fra hinanden, da den unge kvinde overtager tronen. En helt ny æra skal til at begynde – en æra som kommer til at forme den anden halvdel af det 20. århundrede.
Glæd dig til en verden af magt og privilegier, personlige intriger, romancer og politiske slåskampe, når vi alle kommer med bag de lukkede døre i Westminster og på Buckingham Palace.
På rollelisten ses også John Lithgow som Sir Winston Churchill, Victoria Hamilton som dronningens mor, Jared Harris som Kong George VI, Vanessa Kirby som prinsesse Margaret og Dame Eileen Atkins som Queen Mary.
The Crown på Netflix
The Crown er løst baseret på teaterstykket The Audience og det er Peter Morgan, manden bag filmen The Queen, der har skrevet serien. Den er med et budget på godt 1 milliard kroner den dyreste Netflix-produktion nogensinde og serien er planlagt til at indeholde i alt 60 afsnit fordelt på 6 sæsoner.
The Crown sæson 1 består af 10 afsnit, som alle kommer på Netflix den 4. november 2016.
Den fælles europæiske tv-krimi Mord Uden Grænser (The Team) fra 2015 kan nu ses på Netflix.
Menneskehandel, tvangsprostitution, moderne slaveri, pengevask, skattesvindel – statistikkerne over organiseret kriminalitet i Europa er svimlende. For nogle få år siden indledtes en ny æra i europæisk politiarbejde, da de fleste europæiske lande underskrev en samarbejdsaftale om at forebygge og bekæmpe international kriminalitet ved at etablere små og fleksible politienheder på tværs af grænserne, såkaldte ’Joint Investigation Teams’ (JIT).
Disse hold kan operere hurtigt og ubureaukratisk og har bemyndigelse til at overtage og lede efterforskninger. I Mord Uden Grænser (The Team) fortælles historien om et af disse europæiske JIT’s, som består af Harald Bjørn (Lars Mikkelsen) fra Danmark, Jackie Mueller (Jasmin Gerat) fra Tyskland og Alicia Verbeek (Veerle Beatens) fra Belgien, mens de optrevler en skruppelløs kriminel organisation i Europa.
Deres arbejde er ikke uden personlige omkostninger. Der rippes op i gamle sår. Nye sår tilføjes. I deres efterforskning står de ofte og stirrer ned i en afgrund af død og ødelæggelse. Men det er også der, de finder sandheden. Og deres venskab.
Mord Uden Grænser (The Team) på Netflix
Serien havde et budget på 75 millioner kroner og er en co-production mellem de nationale tv-stationer i Danmark, Tyskland, Belgien, Schweiz, Østrig og Sverige. Holdet bag Mord Uden Grænser er præget af mange danske navne fra tidligere DR drama produktioner: Mai Brostrøm og Peter Thorsboe er hovedforfattere og Kathrine Windfeld er konceptuerende instruktør. Derudover står Søren Gam og Knirke Madelung for production design og art direction.
Filmmagasinet EKKO gav serien 4 stjerner og skrev: “Good cop, sexy cop og feminist cop infiltrerer Europa i DR’s krimiserie med skyhøje ambitioner. Indtil videre kan ingen af dem konkurrere med Sarah Lund.”
Desværre er der meget der tyder på, at slutningen ikke levede op til forventningerne. Politiken gav således kun serien’s sidste afsnit 2 stjerner.
Mord Uden Grænser (The Team) kom på Netflix den 1. april 2016, hvor alle 8 afsnit af der, der tyder på at blive eneste sæson, kan ses.
Den eventyrlige DreamWorks-animationsfilm fra 2012, De Eventyrlige Vogtere (Rise of the Guardians) kan nu ses på Netflix. En fantastisk film for hele familien fra folkene bag Sådan Træner Du Din Drage.
Her spreder de eventyrlige vogtere: Tandfeen, Julemanden, Påskeharen, Jack Frost og Sandmanden (en slags Ole Lukøje) hver dag glæde i verden gennem børns fantasi og vogter samtidig over dem.
De fem legendariske helte har hver deres helt ekstraordinære evne, som de for alvor kommer til at bruge, da bøhmanden Pitch lægger en plan for at dominere hele verden og fylde den med frygt.
De må derfor skabe deres hele eget drømmehold og tage kampen op for at bevare magien, fantasien og ikke mindst troen hos børn i hele verden.
Filmen giver et utraditionelt twist på nogle højtelskede, traditionelle figurer. Filmen er baseret på en børnebog af William Joyce med titlen ‘The Guardians of Childhood’. Han skrev også bogen og instruerede filmen ‘The Fantastic Flying Books of Mr. Morris Lessmore’, som i 2012 vandt en Oscar for Bedste korte animationsfilm.
BT gav De Eventyrlige Vogtere 4 stjerner og skrev: “… et sandt sansebombardement, leveret i højt tempo, med mange sjove og godt tænkte indslag og en imponerende flot animation.”
De Eventyrlige Vogtere (Rise of the Guardians) kom på Netflix den 1. april 2016, hvor den naturligvis kan ses med dansk tale eller på originalsproget med danske undertekster.
Den romantiske komedie fra 2011, Venskab med Fryns (No Strings Attached) med Ashton Kutcher og Natalie Portman i hovedrollerne, kan nu ses på Netflix.
Da Adam (Ashton Kutcher) finder ud af, at hans ekskæreste går i seng med hans far, søger han trøst hos sin veninde igennem mere end 15 år, Emma (Natalie Portman).
Noget uventet ender de to i kanen sammen. Ingen af dem ønsker, at de skal blive kærester og forsøger at holde deres venskab på et fysik plan. Som travl medicinstuderende ønsker Emma ikke et fast forhold, mens Adam efterhånden begynder, at se mere romantisk på arrangementet.
Venskab med Fryns (No Strings Attached) på Netflix
Filmen røg direkte ind på 1. pladsen i USA’s biografer, hvilket nok skyldes de to attraktive hovedroller og det faktum, at de dyrker en del sex i filmen.
BT gav den 4 stjerner og skrev: “Det er hverken særlig originalt eller nyskabende. Men som en god popsang fyres hele filmen af med flair og gnidningsfrit talent.”
Venskab med Fryns (No Strings Attached) kom på Netflix den 23. marts 2016.
Se traileren til Venskab med Fryns (No Strings Attached)
Den amerikanske dokumentarfilm fra 2011, Justin Bieber – Never Say Never kan nu ses på Netflix.
Se den utrolige historie om det utrolige talent, og følg ham lige fra opvæksten i Ontario, hvor han som kun 2 årig kunne holde rytmen, som 8 årig spillede jazz og som 12 årig vandt en sangkonkurrence i hjembyen, hvilket i øvrigt var årsagen til, at han begyndte at lægge de første klip på YouTube, så familien kunne følge ham.
Det hele kulminere med en totalt udsolgt koncert i selveste Madison Square Garden i 2010.
Vi kommer helt tæt på livet af Justin og hans familie, og hører historien om, hvordan Usher tog ham under sine vinger.
Ud over Bieber medvirker også Miley Cyrus og Jaden Smith. Der er interviews med fans, der har fulgt sangfænomenet fra begyndelsen af hans karriere. En flot og festlig dokumentarfilm med masser af musik.
Justin Bieber – Never Say Never på Netflix
Politiken gav filmen 4 stjerner og skrev: “Den musik, han er endt med at lave, er lige så anonym som filmen om ham, men gennem anonymiteten skinner talentet, og det gør indtryk. Belieber eller ej.”
Justin Bieber – Never Say Never kom på Netflix den 22. marts 2016.
Marvel’s Daredevilsæson 2 kan nu ses eksklusivt på Netflix.
I serien spiller Charlie Cox hovedrollen som Matt Murdock, der som barn bliver blind. Som voksen bruger han sine sine evner til at kæmpe mod uretfærdighed – om dagen som advokat, om natten som superhelten Daredevil.
Mens første sæson omhandlede Matt Murdock’s beslutning om at blive en helt, stiller sæson 2 skarpt på Matt’s dobbeltliv, og hvornår det rigtige pludselig bliver det forkerte?
I sæson 2 møder Daredevil også den mystiske, dragende Elektra, og spændingen stiger til helt nye højder.
Udover Charlie Cox, har anden sæson også Jon Berthal (Frank Castle), Elodie Yung (Elektra), Deborah Ann Woll (Karen Page), Elden Henson (Foggy Nelson), Rosario Dawson (Claire Temple) og Scott Cleen (Stick) på rollelisten.
Serien er produceret af blandt andre Marco Ramirez, der står bag populære serier som Sons of Anarchy og Fear The Walking Dead.
Daredevil på Netflix
Marvel’s Daredevil sæson 2 kom på Netflix den 18. marts 2016, hvor også sæson 1 ligger.
Godt nyt til alle LEGO-fans for nu kan LEGO: Justice League vs The Legion of Doom ses på Netflix.
Kriminaliteten jages på porten, når Justice League holder Metropolis tryg og sikker – og det gør det onde geni Lex Luthor meget ked af det. Sammen med superskurkene Black Manta, Sinestro og et hensynsløst slæng, kalder han sit eget hold for Dommedagslegionen, som et led i sin plan om at stoppe Justice League. Er Lex ved at vinde?
Gør dig parat til klodser, der flyver om ørerne i denne helt nye, originale film fra Lego og DC Comics.
LEGO Justice League vs The Legion of Doom kom på Netflix den 17. marts 2016, hvor den kan ses med dansk tale.
Se traileren til LEGO Justice League vs The Legion of Doom (engelsk)
Den amerikanske agentfilm fra 2011, Haywire med Mixed martial arts superstjernen Gina Carano i hovedrollen, kan nu ses på Netflix.
Mallory Kane (Gina Carano) er født, opvokset og optrænet i CIA’s inderste og mest hårdtslående etliteenhed. Hun gennemfører de mest beskidte jobs når regeringer og myndigheder over hele verden skal have ryddet op efter sig.
Hun overlever de farligste missioner og nedkæmper de mest brutale bad guys. Indtil hun en dag kommer op imod den værste fjende af alle: CIA selv!
Forrådt af sine nærmeste starter Mallory en hæsblæsende kamp for at afsløre konspirationen, finde bagmændene… og overleve længe nok til at få sin søde hævn!
Channing Tatum, Michael Douglas, Antonio Banderas, Ewan McGregor, Michael Fassbender er bare nogle af de skuespillere, der står i kø for at få klø af Gina Carano – som naturligvis laver alle stunts selv!
Haywire på Netflix
Jyllands-Posten gav filmen 5 stjerner og skrev: “…en art-actionfilm, der ikke bare sætter en ære i at underholde med røvsparkende rutsjeture i adrenalinland, men som også byder på visuelle skævheder, viril montage og en udsøgt leg med musik- og lyduniverset.”