Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

The man from U.N.C.L.E (Spionen fra U.N.C.L.E)

Den amerikanske thriller fra 2015, The man from U.N.C.L.E (Spionen fra U.N.C.L.E) kan nu ses på Netflix.

Vi er tilbage i 1963 under den kolde krig, hvor forholdet mellem verdens to supermagter, USA og Sovjetunionen er på frysepunktet. På hver sin side står CIA agenten Napoleon Solo (Henry Cavill) og KGB agenten Illya Kuryakin (Armie Hammer).

De tvinges til at tilsidesætte gammelt fjendskab, da de samarbejder om at standse en mystisk international kriminel organisation, der er opsat på at destabilisere den skrøbelige magtbalance ved hjælp af atomvåben og teknologi.

Agenternes eneste ledetråd er datteren til en forsvunden tysk videnskabsmand, som er nøglen til at infiltrere den kriminelle organisation, og det er et kapløb med tiden for at finde ham og forhindre, at der sker en katastrofe.

The man from U.N.C.L.E var oprindelig en amerikansk tv-serie, der kørte i fire år – fra 1964 til 1968. Nu 50 år bringes den klassiske agentserie til live igen af Guy Richie, der har instrueret filmen.

BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “Hvad filmen mangler på indholdssiden, kompenseres der i den grad for i udtrykket, som er en visuel tour de force ud i filmmediet. En stilistisk lækkerbisken.”

The man from U.N.C.L.E (Spionen fra U.N.C.L.E) kom på Netflix den 17. juli 2016.

Se traileren til The man from U.N.C.L.E 

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Haywire på Netflix

Den amerikanske agentfilm fra 2011, Haywire med Mixed martial arts superstjernen Gina Carano i hovedrollen, kan nu ses på Netflix.

Mallory Kane (Gina Carano) er født, opvokset og optrænet i CIA’s inderste og mest hårdtslående etliteenhed. Hun gennemfører de mest beskidte jobs når regeringer og myndigheder over hele verden skal have ryddet op efter sig.

Hun overlever de farligste missioner og nedkæmper de mest brutale bad guys. Indtil hun en dag kommer op imod den værste fjende af alle: CIA selv!

Forrådt af sine nærmeste starter Mallory en hæsblæsende kamp for at afsløre konspirationen, finde bagmændene… og overleve længe nok til at få sin søde hævn!

Channing Tatum, Michael Douglas, Antonio Banderas, Ewan McGregor, Michael Fassbender er bare nogle af de skuespillere, der står i kø for at få klø af Gina Carano – som naturligvis laver alle stunts selv!

Haywire på Netflix

Jyllands-Posten gav filmen 5 stjerner og skrev: “…en art-actionfilm, der ikke bare sætter en ære i at underholde med røvsparkende rutsjeture i adrenalinland, men som også byder på visuelle skævheder, viril montage og en udsøgt leg med musik- og lyduniverset.”

Haywire kom på Netflix den 11. marts 2016.

Se traileren til Haywire