Der er dømt action for familiens yngste i den nye animationsserie Kong – King of the apes, som nu kan ses eksklusivt på Netflix.
Vi er i 2050 og San Francisco’s berømte fængselsø Alcatraz er omdannet til et imponerende marine- og naturreservat, men pludselig går den største attraktion, kæmpe-apen Kong amok og smadre dele af den historiske del af øen. Hurtigt bliver han folkets fjende nummer et og en hær af robot-dinosaurer sendes ud for fange ham.
Hvad de færreste mennesker er klar over er, at en ond professor har tænkt sig at terrorisere hele verden med de enorme højteknologiske bæster.
Kong er den eneste, der er stærk nok til at redde menneskeheden fra dinosaurerne og den onde professor, men hvad kan han gøre når han samtidig er efterlyst i hele verden. Heldigvis får han hjælp fra nogle børn, der som de eneste kender sandheden om ham.
Kong – King of the apes på Netflix
“Jeg har altid elsket King Kong og dette er en unik mulighed for at præsentere ham i flot CGI animation til børn i hele verden ved hjælp fra Netflix.” siger produceren af serien, Avi Arad og han ved hvad der skal til for at skabe en actionfyldt superhelte-serie. Han var også produceren bag superhelte film og serier som Spider-Man, X-Men, Iron-Man og The Incredible Hulk, ligesom han har produceret en anden animeret Netflix-serie: Pac-Man and the Ghostly Adventures.
Kong – King of the apes sæson 1 kom på Netflix den 15. april 2016, hvor den kan ses med dansk, engelsk eller tysk tale.
Først afsnit er en lille film om, hvordan Kong blive fanget af krybskytter, men slipper fri. Den er 85 minutter lang. De følgende afsnit er på 23 minutter. Når du har set et afsnit låser det samtidig op for muligheden for at se en kamp mellem Kong og dinoerne. Miniafsnit, der kun kan ses, når det foregående afsnit er set.
Se traileren til Kong – King of the apes (engelsk)