Kategorier
BREAKING SERIER

One Day at a Time

Netflix er nu klar med en nyfortolkning af tv-serie klassikeren, One Day at a Time, der oprindelig er fra 1975.

Her i 2017-udgaven følger vi en cubansk-amerikansk familie, Alcarez.

Den styres af den nyskilte mor, Penelope (Justina Machado), som opfostrer sine to børn med “hjælp” fra sin mere traditionelle mor, Lydia (Rita Moreno).

Serien er produceret af den legendariske tv-serie producer, Norman Lear, der også stod bag sit-com succesen  All In The Family.

One Day at a Time kom på Netflix den 6. januar 2017.

Se traileren til One Day at a Time

https://www.youtube.com/watch?v=wNFFleycS8k

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

iZombie sæson 2 på Netflix

Den amerikanske krimi/horror-serie iZombie sæson 2 kan nu endelig ses i Danmark på Netflix.

Serien handler om den disciplinerede og dygtige medicinstuderende Olivia “Liv” Moore (Rose McIver), der har lagt store karriereplaner for sig selv. Pludselig tager hendes liv en noget uvendet drejning, da hun ud af det blå forvandles til en zombie.

Som en af de levende-døde lykkedes det hende på snedig vis at tilfredsstille sit behov for menneskekød, uden at hun skal ud og dræbe mennesker. Hun tager et job på en retsmedicinsk-afdeling hvor hun uden de store problemer, kan spise alt det menneskekød hun vil uden at gøre skade på andre.

Liv indser hurtigt, at livet som zombie giver hende visse fordele. Hun elsker nemlig at spise hjerner og det har nogle fascinerende bivirkninger. Hver gang hun spiser en hjerne, arver hun nemlig ligets erindringer, hvilket kan hjælpe hende med at opklare de forbrydelser, som har forårsaget ofrets død.

Nu forsøger Liv, hendes excentriske chef Ravi (Rahul Kohli) og den nyuddannede kriminalbetjent Clive (Malcolm Goodwin) i fællesskab at få retfærdigheden til at ske fyldest i første sæsons 13 episoder fra Rob Thomas, hjernerne bag Veronica Mars og baseret på DC Entertainments Vertigo.

iZombie på Netflix

iZombie er blevet et rimeligt stort hit for den amerikanske tv-kanal The CW, hvor knap 2,5 millioner amerikanere så med, da første afsnit løb over skærmen i foråret 2015. På nuværende tidspunkt ligger det fast, at der også kommer en iZombie sæson 3, som får premiere på amerikansk tv den 4. april i 2017. Indtil videre må vi dog klare os med de to første sæsoner af serien på Netflix Danmark.

iZombie sæson 2 kom på Netflix Danmark den 6. januar 2017.

Se traileren til iZombie sæson 1

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Shadowhunters – The Mortal Instruments sæson 2 på Netflix

Den længe ventede fantasy-serie Shadowhunters – The Mortal Instruments sæson 2 kan nu ses eksklusivt på Netflix.

Serien følger Clary Fray (Katherine McNamara) er en typisk teenager, hvis liv bliver vendt på hovedet, da hun på sin 18-års fødselsdag finder ud af, at hun er en del af en særlig menneskeracen Shadowhunters, der har engleblod og jager dæmoner for at beskytte menneskeheden.

Da hendes mor, Jocelyn kidnappes af en magtfuld fjende fra fortiden, kastes Clary ud i sit nye liv som dæmonjæger. Hun tages dog under oplæring af den charmerende Shadowhunter Jace Wayland (Dominic Sherwood).

Shadowhunters – The Mortal Instruments sæson 2

Spoileralt: Dele af handlingen i sæson 1 kan afsløres herunder, så har du ikke set sæson 1 færdig bør du stoppe med at læse og få tændt for Netflix i en fart.

Her i sæson 2 genforenes Jocelyn (Maxim Roy) endelig med sin familie, men der er problemer. Clary og instituttes leder er uenige om, hvorvidt Jace skal reddes fra Valentine (Alan Van Sprang), der har afsløret en dyster hemmelighed.

Glæd dig til Shadowhunters – The Mortal Instruments sæson 2, der begynder præcis hvor sæson 1 sluttede.

Og så er der meget der tyder på, at vi i sæson 2 vil få Sebastian at se. Han var jo en af de fremtrædende figurere i Cassandra Clare’s bestseller bøger The Mortal Instruments, som serien er en spin-off af.

Shadowhunters – The Mortal Instruments på Netflix.

Netflix har købt globale rettigheder til serien, men i USA vises serien på tv-kanalen ABC og derfor må du vente lidt med at få alle afsnit af sæson 2. Lidt usædvanligt for Netflix kommer der kun et nyt afsnit om ugen, hvilket skyldes, at ABC har retten til at vise afsnittet først og dagen efter kommer det så på Netflix.

Der er indtil videre kun lavet de to sæsoner af serien og det er derfor endnu uvist om der kommer en sæson 3.

Shadowhunters – The Mortal Instruments sæson 2 kom på Netflix den 4. januar 2017 og fremover kommer der et nyt afsnit hver tirsdag.

Se traileren til Shadowhunters – The Mortal Instruments sæson 2

https://www.youtube.com/watch?v=gXmD2R0APUk

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Sherlock sæson 4 nu på Netflix

For fans af den Emmy-vindende, populære BBC-serie Sherlock er der virkelig noget at se frem til på Netflix, hvor streamingtjenesten viser Sherlock sæson 4 dagen efter afsnittet har haft premiere på BBC.

Det er første gang, at Netflix er så hurtig ude med nye afsnit af serien og det betyder også, at du ikke får alle sæsonens afsnit på én gang, men må vente til næste mandag med en nyt afsnit.

Præcis som i de foregående sæsoner, består sæson 4 af tre afsnit: The Six Thatchers, The Lying Detective og The Final Problem

BBC-serien Sherlock

Hvis du troede, at Sherlock Holmes på TV var noget der hørte 70’erne og 80’erne til, så kan du godt tro om igen. Med BBC-serien Sherlock er den excentriske detektiv virkelig rykket ind i det 21. århundrede.

I rollen som Sherlock Holmes ser vi Benedict Cumberbatch og i rollen som hans trofaste følgesvend,  Dr. John Watson ses Martin Freeman. Netop samspillet mellem Sherlock og Watson er eminent og med til at gøre lige netop denne serie til noget helt specielt. Bevares, der er mysterier, som skal opklares, men kemien mellem de to er intet mindre end fantastisk.

Sherlock sæson 4

Selv om denne sæson kommer efter særafsnittet The Abominable Bride, er den i virkeligheden efterfølgeren til sæson 3, som jo sluttede noget hårrejsende.

Scotland Yard henvender sig til Sherlock (Benedict Cumberbatch) med en mystisk sag, der indvolverer en ministers søn og ødelagte billeder af den afdøde premierminister Margaret Thatcher.

Sherlock på Netflix

Serien Sherlock er nomineret til et hav af priser og er blevet rost til skyerne af anmelderne. På Imdb (Internet Movie DataBase) får den karakteren 9,3 (ud af 10), hvilket er ganske usædvanligt.

Selv om der er lavet mere end 200 forskellige film og serier om Sherlock Holmes, så er dette en af de absolut bedste. Folkene bag serien rammer stemningen i Arthur Conan Doyles kendte historier fra midten af 1800-tallet. I denne serier foregår handlingen dog i nutidens London og det er muligt at følge med i Dr. Watsons blog på nettet.

Der er indtil videre kun lavet de fire sæsoner af Sherlock, men noget tyder dog på, at der også kommer en Sherlock sæson 5. Folkene bag serien, Steven Moffat and Mark Gatiss udtalte sidste år til RadioTimes, at de har manuskriptet klar og at de to kommende sæsoner (sæson 4 og 5) formentlig bliver deres bedste.

SE ALLE SERIE-NYHEDERNE PÅ NETFLIX HER

Sherlock sæson 4 kom på Netflix Danmark den 2. januar 2017, hvor også de tre foregående sæsoner og særafsnittet: The Abominable Bride kan ses.

Se traileren til Sherlock sæson 4

Kategorier
BREAKING SERIER

Shameless (U.S.) sæson 4 nu på Netflix

Den amerikanske dramakomedie, Shameless (U.S.) sæson 4, der er baseret på en britisk serie, kan nu ses på Netflix Danmark.

Serien handler om en dysfunktionel familie i Chicagos South Side Back of the Yards-kvarter, der knokler med deres alkoholiserede far, Frank Gallagher (William H. Macy).

Han elsker sine seks børn næsten lige så meget som han elsker sprut, cigaretter, sin månedlige pension og mere sprut.

Hans ældste datter, den ansvarsbevidste Fiona (Emmy Rossum) påtager sig rollen som forældre for sine søskende….og far i denne hjertevarme, ukrukkede, oprørende og fantastisk sjove serie, som har skabt sin helt egen genre.

Shameless (U.S.) på Netflix

Serien er oprindelig skabt af den britiske tv-station Channel 4, mens det er den amerikanske tv-station Showtime, der står bag den amerikanske udgave. Den amerikanske version har været nomineret til en Golden Globe.

Der er lavet 7 sæsoner af Shameless (U.S.) og sæson 8 får premiere på Showtime i løbet af 2017.

Shameless (U.S.) sæson 4 kom på Netflix den 1. januar 2017.

Se traileren til Shameless (U.S.)

Kategorier
BREAKING SERIER

Johan Falk sæson 3 på Netflix

Den svenske krimiserie, Johan Falk sæson 3 kan nu ses på Netflix.

Kriminalbetjenten Johan Falk (Jakob Eklund) vender tilbage til kriminalpolitiet i Göteborg efter en stilling i Europol. Han skal være en del af den særlige gruppe under kriminalpolitiet kaldet GSI, der går yderst utraditionelt til værks for at opklare forbrydelser.

Der er lavet i alt 3 film om Johan Falk og 17 afsnit i serien, der alle er enkeltstående film af ca 90 minutters varighed. Det er tvivlsomt om der kommer flere afsnit af serien, især da sidste afsnit af sæson 3 har fået titlen: Afslutningen.

Mange af de sager som serien handler, om bygger angiveligt på autentiske svenske kriminalsager og begivenheder.

Sæson 1:

1: Gruppen for Særlige Indsatser

Johan Falk skal arbejde for GSI: Gruppen for Særlige Indsatser – en enhed indenfor det svenske politi, der har som sin eneste opgave at bekæmpe de hårdeste mafiaorganisationer i landet. Samme dag Johan ankommer til Göteborg starer GSI en operation for at identificere, opspore og konfrontere en gruppe voldsomme værditransportrøvere som kaldes “De Ukendte Seks”. Snart må Johan indse, at GSI anvender metoder, der er mere avancerede og indviklede, end han nogensinde havde forestillet sig fandtes indenfor det

2: Våbenbrødre

Johan Falk Våbenbrødre på NetflixJohan Falk arbejder sammen med Göteborg Politis specialenhed GSI, en norsk undercover-agent og en muldvarp. Planen er at købe seks maskingeværer af Göteborgs hårdeste kriminelle bande, og på den måde få dem væk fra gaden. Alt forandres dog pludseligt, da en ny ukendt spiller kommer på banen og efterspørger ikke bare de samme våben, men endnu flere – inklusive panserbrydende granater. GSI indser, at dette ikke kan være almindelige kriminelle. Nogen vil starte en krig i Göteborgs gader. Samtidig bliver situationen mere og mere mareridtsagtig for Johan Falks muldvarp, Frank Wagner, da lederen af den bande, han har infiltreret, indser, at en af hans egne folk lækker oplysninger til politiet.

3: National Target

Johan Falk og hans kolleger fra Göteborg politis eliteenhed GSI er dybt engageret i en kamp mod amfetamin, da de pludselig indser, at de er oppe imod en myteomspunden russisk mafiaboss. Kun få har set ham, og endnu færre ved, hvad han virkelig hedder. Han er kun kendt som “Mr. K”. Johans muldvarp, Frank Wagner, lader forstå, at han ønsker at lave en aftale med én, der kan levere store mængder amfetamin. Og pludselig bliver Franks værste mareridt til virkelighed, da han indser, at han er ved at infiltrere Europas farligste mafia – den estisk-russiske mafia bestående af tidligere KGB-officerer.

4: Leo Gaut

Johan Falk bliver klar over, at et værtshus, der modtager trusler, ejes af Leo Gaut, gangsteren, som Falk fik sat bag tremmer for ti år siden. Det er starten på en række hårde opgør og hævnaktioner, hvor både Johan og Leo – og deres familier – stilles overfor svære og ubarmhjertige beslutninger.

5: Operation Nattergal

Göteborg politis specialstyrke, GSI, har fået til opgave at identificere og pågribe dem, der står bag den voksende import af unge kvinder fra øst, da de bedriver prostitution på gaderne i Göteborg. Johan Falk rekrutterer Hanna, en ung polsk pige, der arbejder i baren på tysklandsfærgen, for at infiltrere bagmændenes organisation på øverste plan. Hanna går dog meget længere, end nogen havde ventet, og situationen spidser til, da Johan og hans kolleger kommer længere ud i den moralske gråzone end nogensinde før.

6: De Fredløse

johan-falk-screenshotDa en kvindelig anklager, der fører sag mod en af landets farligste rockerbander, udsættes for et bombeattentat, kører mediekarrusellen. Politiet kritiseres voldsomt for ikke at få ram på den organiserede kriminalitet, men politiet er mere aktive end medierne aner. Politiledelsen pålægger den enhed, der har som sin eneste opgave at bekæmpe den organiserede kriminalitet – Gruppen for Særlige Indsatser, GSI – at sætte alle midler ind i kampen. Men mareridtet bliver til virkelighed, da det kommer frem, at attentatet er udført med netop de metoder, som politiledelsen har sanktioneret, og at flere attentater er på vej.

Sæson 2:

1: Spillets Regler

To år er gået siden Johan Falk og Frank Wagner afbrød deres samarbejde, og Frank endte som muldvarp hos politiet. Frank har lige netop genåbnet sin bar, da hans ekskærestes bror Kevin kommer i vanskeligheder på grund af spillegæld. Samtidig arbejder Johan og GSI-gruppen sammen med det tyske politi på at sprænge en usædvanlig hensynsløs narkoring, der sælger en ny type stof, der gør stor skade på de unge. Nye muligheder for samarbejde opstår mellem Frank og Johan, da deres veje krydses – men med den store forskel, at denne gang er det personligt for Frank. Johan og GSI må iscenesætte en kompliceret operation for at overliste lederene af en narkoring. Situationen bliver endnu mere farlig en sædvanligt, da der er en muldvarp med i spillet.

2: De 107 Patrioter

Johan Falk - De 107 Patrioter på NetflixDet er en smuk dag i Slottsskogen, Göteborgs idylliske bypark, da det utænkelige pludselig sker – skyderi midt imellem helt almindelige mennesker. To bander bekriger hinanden, og en stor politiaktion sættes i gang. Konflikten udvikler sig og omfatter hurtigt flere bander fra Göteborgs kriminelle underverden. GSI kommer på banen for at identificere en ny bande, der viser sig at være både større og bedre bevæbnet end alle de andre. Det eneste spor er en tatovering på en af de dræbte bandemedlemmer. Johan Falk og hans kolleger fra GSI indser snart, at den eskalerende bandekrig er den farligste situation, de nogensinde har stået i.

3: Alle Røveriers Moder

Nogle mænd bryder ind hos den pensionerede maskinchef Arthur Jönsson. Systematisk roder de lejligheden igennem efter nogle tegninger. Noget tid senere udfører de samme mænd, som viser sig at være tidligere svenske soldater, et røverier mod en pengetransport. Johan Falk og hans kolleger hos GSI får en ubehagelig fornemmelse af, at det her kun er en generalprøve på et langt større røveri – et røveri, der vil få alle de andre røverier i politiets historie til at blegne.

4: Møde om Natten

Johan Falks steddatter Nina har endelig fået bedre kontakt med sin biologiske far, byggeentreprenøren Örjan. Samtidig går alt galt for Örjan. Hans gæld til et estisk byggefirma på et af kommunens byggeprojekter i Göteborg, leder til at Nina kidnappes. Hvad kidnapperne ikke har regnet med, er at Ninas stedfar er fra politiet. Johan og GSIs indblanding skaber en kædereaktion, der fører hele vejen op til toppen af Nordeuropas farligste mafia, den estisk russiske Karayan – en mafia bestående af tidligere efterretningsagenter fra KGB. Karayan beslutter at løse situationen i Sverige permanent. For Johan bliver det hans livs mest personlige rejse ned i Göteborgs underverden.

5: Meddelleren

En ung bande, som har specialiseret sig i at røve de vagter, der transporterer omsætning fra butikkerne i et indkøbscenter, hærger i Göteborg. Politiet kalder banden for “nøgenrøverne”, da de tvinger vagterne til at klæde sig af, før de forsvinder med værdierne. Et røveri går galt, da en uskyldig forbipasserende bliver dræbt, samtidig med at farveampullerne i en af pengetaskerne udløses. Nu må bandens unge leder Ricky få fjernet pengenes blå farve, hvilket blot ganske få eksperter i landet kan gøre. Det skal gå stærkt, da han skal betale den person, der solgte røverkonceptet til ham. Johan Falk og hans kolleger i GSI intensiverer jagten og kontakter sine politistikkere i et forsøg på at finde ud af, hvem der begår røverierne, og hvem der er hjernen bag det hele.

6: Kodenavn: Lisa

Frank Wagner ligger og sover med sin familie i lejligheden i Göteborg. Alle deres personlige ejendele er pakket ned i flyttekasser. Kontrakten på hans livsdrøm, bistroen ved den franske kyst, ligger på køkkenbordet sammen med alle de penge, han sparet sammen gennem årene som muldvarp for politiet. Pludselig bryder en gruppe svært bevæbnede mænd ind i lejligheden. Frank reagere hurtigt og når at flygte med sin familie til den eneste person, han kan stole på: Johan Falk. Mens de spekulerer på, om det værst tænkelige er sket, nemlig at Franks samarbejde med politiet omsider er blevet afsløret, finder yderligere angreb sted i Göteborg mod både bandeledere og politifolk.

Sæson 3:

1: Fra aksen til ilden

Falk rejser til Letland for at løse en gammel gåde. Rydells bande får frisk blod og mangtbalancen i Göteborg skifter. GSI får en ny fjende.

2: Det tavse diplomati

I Stockholm møder Falk sin kollega Pernilla, som tilsyneladende forsyner terrorister med våben. Begivenhederne viser, at ikke alt er, som det ser ud på overfladen.

3: Bloddiamanter

GSI’s specialist i undercover-operationer Niklas Saxlid, infiltrerer Kavkaz-mafiaen, som indser, at der er en forræder blandt dem. Niklas forsvinder.

4: Lockdown

Politistationen i Göteborg er lukket på grund af et terrorangreb. Helén Falks eksmand, Örjan, tilbyder stjålne dokumenter for at få lov til at møde sin datter.

5: Afslutningen

Den ukendte mafiaorganisation slår tilbage for fuld hammer. Johan Falks familie angribes, og nogen forsøger at slå hans kone ihjel. Det endelige opgør begynder.

Johan Falk på Netflix

Johan Falk sæson 3 kom på Netflix den 1. januar 2017, hvor også sæson 1 og 2 kan ses.

Se traileren til John Falk

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

The Vampire Diaries sæson 6 på Netflix

The Vampire Diaries sæson 6 kan nu endelig ses på Netflix Danmark.

Serien, der handler om vampyr-brødrene Damon (Ian Somerhalder) og Stefan (Paul Wesley), der begge kæmper om den smukke Elenas (Nina Dobrev) hjerte. Deres skæbnesvangre romance kompliceres af en 150 år gammel forbandelse, der betyder, at alskens mytiske og overnaturlige skabninger kæmper om magten i Mystic Falls gader.

OBS: Spoiler alert. Dele af handlingen i sæson 5 afsløres her under, så har du ikke fået set hele sæson 5 endnu, bør du stoppe med at læse og få set sæsonen på Netflix 🙂

Forbered dig på mere episk spænding, romance og forrygende action i The Vampire Diaries sæson 6.

Efter femte sæsons hårrejsende finale, hvor seriens karakterer blev sendt i tovene, fortæller sjette sæson historien om, hvordan de finder sammen igen, mens de udforsker deres indre dualitet af godt imod ondt. Den populære Matt Davis spiller Alaric Saltzman, der lige er vendt tilbage fra The Other Side.

The Vampire Diaries på Netflix

The Vampire Diaries var oprindeligt en bogserie skrevet af L.J. Smith, som den amerikanske tv-kanal CW gjorde til til kæmpe hit på tv.

I USA er man lige nu (vinter 2017) i gang med The Vampire Diaries sæson 8, hvor sidste afsnit løber over skærmen med udgangen af marts. Meget tyder desværre på, at sæson 8 bliver den sidste sæson af denne populære tv-serie.

The Vampire Diaries sæson 6 kom på Netflix den 1. januar 2017.

Se traileren til The Vampire Diaries sæson 6

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: Dicte på Netflix

TV2’s populære krimiserie, Dicte sæson 1 og 2 kan nu ses på Netflix.

Kriminalreporter Dicte Svendsen (Iben Hjejle) vender tilbage til barndomsbyen Aarhus med sin teenagedatter Rose (Emilie Claudius Kruse) for at starte på en frisk efter skilsmissen fra Roses far, Torsten (Lars Ranthe).

På lokalavisen Dagbladet skyr Dicte ingen midler for at finde frem til sandheden og giver ikke op, før hun finder den! Men Dictes ihærdighed er ofte en pestilens for politiets hovedefterforsker, John Wagner (Lars Brygmann).

Dictes både modige og følelsesmæssige indblanding i kriminalsagerne tager ofte en personlig drejning, som bringer hende tættere på den sandhed, hun søger allermest. Hendes egen.

Dicte på Netflix

Der er lavet i alt 3 sæsoner af krimiserien og ifølge TV2 blev sæson 3 også endestationen for den populære serie. Lars Brygmann, Dar Salim, Lærke Winther, Emilie Kruse og Ditte Ylva Olsen er alle enige om, at det er et vemodigt farvel til den lille serie-familie. Se mere her.

Dicte sæson 1 og 2 kom på Netflix den 1. januar 2016.

Se traileren til Dicte

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Modern Family sæson 7 på Netflix

Den Golden Globe-vindende komedieserie, Modern Family sæson 7 kan nu ses på Netflix i Danmark.

Vi er tilbage hos Pritchett-klanen, der består af Jay (Ed O’Neill), som har to børn: Datteren Claire (Julie Bowen) og sønnen Mitchell (Jesse Tyler Ferguson).

Claire er husmor i en traditionel familie og gift med Phil (Ty Burrell), som hun har tre børn sammen med. Mitchell er bøsse og her i 5. sæson skal han giftes med Cameron (Eric Stonestreet), med hvem han har adopteret den lille vietnamesiske pige, Lily.

Modern Family er en gribende, ærlig og supersjov “mockumentary”, der sætter fokus på tidens mange forskellige måder at være familie på. Serien ligner en dokumentar, men er fiktion. Herhjemme kender vi genren fra serien Klovn.

Modern Family sæson 7

Her i Modern Family sæson 7 kommer der gang i andedammen, da Phil tager nogle forældreløse ællinger til sig, og Dunphy-børnene spreder sine vinger.

Cam og Mitchel står over for finansielle udfordringer og de vilde college-drenge, Jay og Gloria vælger børnehave til Joe, og Manny kaster sig ud i datingverdenen. Men er Haley og Andy skabt til at være sammen? Der er flere grin, skøre idéer og mere kærlighed end nogensinde før.

Modern Family på Netflix

Først afsnit af Modern Family løb over skærmen i USA i september 2009, hvor man netop nu er i gang med sæson 8. Det er uvist om der kommer en Modern Family sæson 9.

Serien har flere år i træk vundet Emmy Awards som værende den bedste komedie serie, ligesom serien vandt en Golden Globe i 2012, da serien blev kåret til bedste komedie-serie.

Modern Family sæson 7 kom på Netflix den 1. januar 2017, hvor også de seks foregående sæsoner ligger.

Se traileren for Modern Family sæson 7

Kategorier
BREAKING SERIER

Jane The Virgin sæson 2 på Netflix

Den Golden Globe-vindende amerikanske komedieserie Jane the Virgin sæson 2 kan nu ses på Netflix.

Lige fra hun var en lille pige, har Jane Villanueva (Gina Rodriguez) fået banket én ting ind i hovedet af sin bedstemor: Du har en blomst, den er unik, og når du har ødelagt den, kan du aldrig få den tilbage!

Resultatet er, at selvom Jane er vokset op og er blevet en smuk ung kvinde, der har en hengivende kæreste, har hun aldrig haft sex. Da hun en dag går til lægen, sker der dog en lille smutter, og hun bliver kunstigt befrugtet. Og så har vi balladen, for pludselig er den 23-årige jomfru Jane gravid.

Og som om tingene ikke var komplicerede nok i forvejen. Da hun først får barnet bliver tingene virkelige komplicerede, da hun fanges imellem hendes kæreste Michael (Brett Dier) og hendes chef, Rafael (Justin Baldoni), der er barnets biologiske far,

Jane the Virgin på Netflix

Jane the Virgin er baseret på den venezuelanske tv-serie Juana la Virgen og er lidt en parodi på mellemamerikanske tv-serier.

Gina Rodriguez modtog en Golden Globe som bedste hovedrolleindehaver i en tv-serie.

Der er indtil videre lavet tre sæsoner af serien og Jane the Virgin kører netop nu på den amerikanske tv-kanal CW. Det er uvist om der kommer en sæson 4 af serien.

Jane the Virgin sæson 2 kom på Netflix den 31. december 2016.

Se traileren til Jane the Virgin