The Vampire Diaries sæson 6 på Netflix

The Vampire Diaries sæson 6 på Netflix

The Vampire Diaries sæson 6 kan nu endelig ses på Netflix Danmark.

Serien, der handler om vampyr-brødrene Damon (Ian Somerhalder) og Stefan (Paul Wesley), der begge kæmper om den smukke Elenas (Nina Dobrev) hjerte. Deres skæbnesvangre romance kompliceres af en 150 år gammel forbandelse, der betyder, at alskens mytiske og overnaturlige skabninger kæmper om magten i Mystic Falls gader.

OBS: Spoiler alert. Dele af handlingen i sæson 5 afsløres her under, så har du ikke fået set hele sæson 5 endnu, bør du stoppe med at læse og få set sæsonen på Netflix 🙂

Forbered dig på mere episk spænding, romance og forrygende action i The Vampire Diaries sæson 6.

Efter femte sæsons hårrejsende finale, hvor seriens karakterer blev sendt i tovene, fortæller sjette sæson historien om, hvordan de finder sammen igen, mens de udforsker deres indre dualitet af godt imod ondt. Den populære Matt Davis spiller Alaric Saltzman, der lige er vendt tilbage fra The Other Side.

The Vampire Diaries på Netflix

The Vampire Diaries var oprindeligt en bogserie skrevet af L.J. Smith, som den amerikanske tv-kanal CW gjorde til til kæmpe hit på tv.

I USA er man lige nu (vinter 2017) i gang med The Vampire Diaries sæson 8, hvor sidste afsnit løber over skærmen med udgangen af marts. Meget tyder desværre på, at sæson 8 bliver den sidste sæson af denne populære tv-serie.

The Vampire Diaries sæson 6 kom på Netflix den 1. januar 2017.

Se traileren til The Vampire Diaries sæson 6