Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

iZombie sæson 2 på Netflix

Den amerikanske krimi/horror-serie iZombie sæson 2 kan nu endelig ses i Danmark på Netflix.

Serien handler om den disciplinerede og dygtige medicinstuderende Olivia “Liv” Moore (Rose McIver), der har lagt store karriereplaner for sig selv. Pludselig tager hendes liv en noget uvendet drejning, da hun ud af det blå forvandles til en zombie.

Som en af de levende-døde lykkedes det hende på snedig vis at tilfredsstille sit behov for menneskekød, uden at hun skal ud og dræbe mennesker. Hun tager et job på en retsmedicinsk-afdeling hvor hun uden de store problemer, kan spise alt det menneskekød hun vil uden at gøre skade på andre.

Liv indser hurtigt, at livet som zombie giver hende visse fordele. Hun elsker nemlig at spise hjerner og det har nogle fascinerende bivirkninger. Hver gang hun spiser en hjerne, arver hun nemlig ligets erindringer, hvilket kan hjælpe hende med at opklare de forbrydelser, som har forårsaget ofrets død.

Nu forsøger Liv, hendes excentriske chef Ravi (Rahul Kohli) og den nyuddannede kriminalbetjent Clive (Malcolm Goodwin) i fællesskab at få retfærdigheden til at ske fyldest i første sæsons 13 episoder fra Rob Thomas, hjernerne bag Veronica Mars og baseret på DC Entertainments Vertigo.

iZombie på Netflix

iZombie er blevet et rimeligt stort hit for den amerikanske tv-kanal The CW, hvor knap 2,5 millioner amerikanere så med, da første afsnit løb over skærmen i foråret 2015. På nuværende tidspunkt ligger det fast, at der også kommer en iZombie sæson 3, som får premiere på amerikansk tv den 4. april i 2017. Indtil videre må vi dog klare os med de to første sæsoner af serien på Netflix Danmark.

iZombie sæson 2 kom på Netflix Danmark den 6. januar 2017.

Se traileren til iZombie sæson 1

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: Z Nation på Netflix

Den amerikanske zoombie-serie Z Nation kan nu ses på Netflix.

Serien begynder tre år efter, at en zombie-virus har hærget USA og udslettet det meste af befolkningen.

Her skal et et hold af transportere den eneste kendte overlevende af sygdommen, Murphy (Keith Allan) fra New York til Californien, hvor det sidste fungerende blodlaboratorium venter på at undersøge hans blod.

Selv om de antistoffer, han har i kroppen, er det bedste håb om at få skabt en vaccine som kan kurrere den frygtede ZN1 virus, gemmer Murphy på en mørk hemmelighed, der truer dem alle.

Med menneskehedens overlevelse på spil begiver den ulige flok sig ud på en rejse tværs hen over et post-apokalyptisk Amerika.

På rollelisten finder man bl.a. Harold Perrineau (Oz, Lost), Tom Everett Scott (Southland), DJ Qualls (Road Trip, Supernatural), Michael Welch (Twilight) og Kellita Smith (The Bernie Mac Show).

Z Nation på Netflix

Det er tv-kanalen Syfy og filmsselskabet Asylum  – ja, dem der stod bag Sharknado, som i fællesskab står bag serien.

Z Nation sæson 1 kom på Netflix den 9. april 2016.

Se traileren til Z Nation