Kategorier
BREAKING SERIER

Britiske tv-serie ‘Mrs. Biggs’ nu på Netflix

Den britiske krimiserie Mrs Biggs, der på dansk hedder Togrøverens kone, er netop kommet på den danske Netflix.

Mrs Biggs beskriver den autentiske historie om den unge Charmain Powell (Sheridan Smith), der i 1957 møder den charmerende, men småkriminnelle tømrer Ronald Biggs (Daniel Mays) ombord på et tog til London. De forelsker sig, men hendes familie er alt andet end begejstret for forholdet og parret må stikke af til Devon, hvor Charmian gifter sig med Ronald på den betingelse, at han holder sig inden for lovens rammer.

Ronald starter et byggefirma, parret får to sønner, og fremtiden ser lys ud. Men da parret får brug for penge til et hus går Ron til sin ven Bruce Reynolds for at bede om et lån. I stedet for han tilbudt at deltage i et togrøveri. Et togrøveri som for eftertiden kendes som ‘Det store togrøveri’ og som gjorde de 15 mænd bag både berømte og berygtede over hele verden.

Det bliver samtidig starten på et liv på flugt for Charmain, der mod alle odds kæmper for at holde familien samlet.

Den rigtige Charmain har været konsulent på serien om sit eget liv.

1. sæson af Mrs Biggs, som nu er på Netflix, består af 5 afsnit. Det er uvist om, der den britiske tv-station ITV planlægger endnu en sæson af den populære serier.

Se traileren til Mrs Biggs

http://youtu.be/raSP3xFTUgg

Kategorier
BREAKING SERIER

3. sæson af Spielberg-serien ‘Falling Skies’ på Netflix

OPDATERET 6. april 2016: Serien Faling Skies er nu tilbage på Netflix Danmark, efter at have været væk i en længere periode. 

Der er helt sikkert mange fans af Steven Spielberg-serien Falling Skies, som gnider sig i hænderne over udsigten til endnu en fantastisk sæson af sci-fi serien på Netflix.

Den nye sæson af Falling Skies garanterer mere action og endnu flere fremmede væsener fra rummet, som skal snart vise sig at blive en endnu større udfordring for menneskeheden. For ud over den udmattende kamp, de selv kæmper mod de fremmede fra rummet – så peger meget i retning af at en ny og endnu farligere krig snart ser dagens lys her på Jorden.

Det er fortsat Steven Spielberg, der producerer Falling Skies og her i 3. sæson har Spielberg ladet sig inspirere af den gammel gyser film The Tingler fra 1959.

Glæd dig til at se 3. sæson af Falling Skies, som kom på Netflix den 1. maj 2014 – og er du endnu ikke begyndt på serien, så ligger de to første sæsoner også på streamingtjenesten.

Til juni får 4. sæson af Falling Skies i øvrigt premiere på den amerikanske kabel tv-kanal TNT.

Se traileren til 3. sæson af Falling Skies

 

 

Kategorier
BREAKING SERIER

2. sæson af ‘Breakout Kings’ nu på Netflix

Så kom 2. og sidste sæson af den amerikanske serie Breakout Kings endelig på Netflix. Serien er lavet af producenten, som også stod bag den populære serie ‘Prison Break’.

Breakout Kings handler om de to US Marshals, DuChamp (Laz Alonso) og hans partner, Zancanelli (Domenick Lombardozzi), som jagter farlige forbrydere på flugt. Til at hjælpe dem har de fået lov til at bruge kriminelle i jagten og ender med et lille trekløver af indsatte, som selv er mestre i at flygte.

Lloyd (Jimmi Simpson) står i spidsen af dette trekløver, som geniet med en vildt sarkastisk humoristisk sans, og et talent for at forudsige, hvad andre gør. Sammen med den smarte “iværksætter” Shea  (Malcolm Goodwin) og den sexede Erica (Serinda Swan), som er ekspert i at finde spor, vil de tre Breakout Kings bevise, at det kræver en forbryder at fange en forbryder.

SE LISTEN OVER 15 FANTASTISKE DOKUMENTARFILM PÅ NETFLIX

Breakout Kings får flotte ord på vejen af Netflix-brugerne, hvor knap 50.000 brugere giver den 4 ud af 5 stjerner og blandt de danske Netflix-brugere er det især karakterenes udvikling og historie, som fremhæves.

Anden sæson af Breakout Kings, som nu kan ses på Netflix blev samtidig seriens sidste. Den amerikanske kabel tv-kanal A&E meddelte umiddelbart efter de var færdige med at sende 2. sæson, at det blev de sidste sæson og at man lukkede serien ned.

Se traileren til 2. sæson af Breakout Kings

http://youtu.be/Pz2hf7Mjdwk

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Det britiske drama ‘Mr. Selfridge’ nu på Netflix

Med tv-serien Mr. Selfridge har endnu en britisk tv-serie fået premiere på Netflix.

Mr. Selfridge følger den farverige og visionære amerikanske forretningsmand Harry Gordon Selfridge (Jeremy Piven), som kommer til London i 1908.

Året efter åbner han Londons største og fineste stormagasin, ‘Selfridges’. Hans ambition er at gøre shopping ligeså attraktivt som sex. 

Med pionerånd, overmod og en nærmest manisk energi skabte han et indkøbsmekka, hvor enhver trend, der var ny, spændende, underholdende eller bare en smule excentrisk fik plads.

OVERSIGTEN OVER NYE FILM OG SERIER PÅ NETFLIX

Udover Jeremy Piven i hovedrollen, ses også Frances O’Connor, som Harry’s kone, Rose og Katherine Kelly spiller Lady Mae, som er en attraktiv og velbevandret society kvinde, der viser sig at have nogle meget gode forretningsforbindelser, som Harry gør brug af i opbyggelsen af sit imperium. 

Billede fra tv-serien Mr. SelfridgeMr Selfridge er skabt af Andrew Davies over Lindy Woodheads biografi om Harry Selfridge: Shopping, Seduction & Mr Selfridge.

KØB BOGEN: MR SELFRIDGE ‘ROMANCE OF COMMERCE’

Serien blev sendt på den britiske tv-kanal ITV, som allerede har bestilt endnu en sæson af den populære serie. Den nye sæson kommer til at foregå i perioden fra 1914 til begyndelsen på 2. verdenskrig. Serien har været sendt på DR TV under titlen Store forretninger, men på Netflix ligger den kun under den originale titel.

Første sæson af Mr Selfridge kom på Netflix den 20. april 2014.

Se traileren til Mr. Selfridge

Kategorier
BREAKING SERIER

Endelig: 2. sæson af ‘Homeland’ på Netflix!

Så kom 2. sæson af den prisvindende serie Homeland endelig på Netflix Danmark og dermed kan seriens mange fans endelig få besvaret en del af de spørgsmål, som 1. sæson efterlod os med.

Homeland vender tilbage i bedste stil: Marinesergenten Nicholas Brody ( Damian Lewis) er nu amerikansk kongresmedlem og den tidligere CIA-agent Carrie Mathison (Claire Danes) lever et helt normalt civilt job.

Pludselig opstår en ny og potentielt ødelæggende terrortrussel og Brody og Carries veje mødes igen og ligesom i første sæson står den på mistanke, bedrag og begær.

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Glæd dig til 2. sæson af Homeland, som har vundet seks Emmy-priser inklusiv bedste kvindelige hovedrolle til Claire Danes, bedste mandelige hovedrolle til Damian Lewis og bedste dramaserie. Serien vandt også en Golden Globe for bedste tv-drama i 2012.

Se traileren til 2. sæson af ‘Homeland’

http://youtu.be/9r09K7bu9Q8

Optagelserne til 4. sæson af Homeland begynder i øvrigt til maj og forventes at få premiere i USA på tv-kanalen Showtime i slutningen af september 2014.

Kategorier
BREAKING SERIER

Ny europæiske serie ‘Crossing Lines’ på Netflix

Den tysk-franske krimiserie Crossing Lines er nu på Netflix i Danmark, hvor første sæson netop har haft premiere.

Det er en stjernespækket serie med navne som Donald Sutherland, William Fichtner, Marc Lavoine og Gabriella Pession.

I serien følger vi den tidligere politimand Carl Hickman (William Fichtner), hvis liv er faldet fra hinanden, efter at han blev skadet på jobbet. Han er blevet afhængig af morfin og arbejder som skraldemand i et tivoli i Holland.

Carl rekrutteres til Den Internationale Straffedomstols særlige forbrydelsesenhed i Haag. Enheden er en slags europæisk FBI, der undersøger forbrydelser, som krydser internationale grænser.

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Udover Carl omfatter denne særlig enhed også en mafia ekspter fra Italien, en teknisk specialist fra Tyskland, en forbrydelsesanalytiker fra Frankrig samt en våbenspecialist og taktisk ekspert fra Nordirland.

Det er skaberne af ‘Criminal Minds’, som står bag Crossing Lines, der  blev vist ved åbningen af den 53. udgave Monte-Carlo TV-festival, hvilket var første gang nogensinde, at festivalen åbnede med en tv-serie.

Første sæson af Crossing Lines kom på Netflix den 4. april 2014

Se traileren til Crossing Lines her:

 

 

Kategorier
BREAKING SERIER

7. sæson af kultserien ‘Dr Who’ på Netflix

Den populære britiske science-fiction serie Dr. Who har fået tilføjet 7. sæson på Netflix Danmark….eller rettere 7. serie, som det hedder på Dr. Who’sk.

Serien handler om den mystiske doktor, som ingen rigtig kender navnet på og som derfor blot kaldes for Doktoren. Han kan som timelord rejse gennem tid og sted – og han kan endda rejse til andre planeter i kampen for retfærdighed.

Her i 7. sæson når Doctor Whos rumeventyr i TARDIS et klimaks, da han genforenes med Amy og Rory, som overvejer at begynde et “normalt” liv sammen.

Kult-serien kørte i England fra 1963 til 1987, men genopstod i 2005 i en ny og moderne form. Siden 1963 har der været ikke færre end 12 forskellige doktorer, hvilket bruges meget kreativt i serien. Her i 7. sæson er det Matt Smith, der er Doktoren. Han havde rollen i tre år, men blev i 2013 afløst af den 55-årige Peter Capaldi.

KØB ‘DR. WHO BOXSÆT’ MED DE KLASSISKE AFSNIT

På Netflix ligger de første 7 serier, men desværre er der enkelte ‘huller’, som desværre ikke er på Netflix. En del fans savner især de særlige afsnit, der blev lavet efter afslutningen på den 4. serie (sæson). Disse afsnit er de sidste med den 10. Doktor, David Tennant og baner vej for den 11. Doktor, Matt Smith. Selv om det ikke er nødvendigt at se serien i kronologisk rækkefølge, giver det 1. afsnit af 5. serie ikke megen mening, hvis man ikke har set de særlige afsnit.

KØB ‘DR.WHO SPECIALS’ PÅ DVD FRA KUN 39,- 

7. sæson af Dr. Who kom på Netflix Danmark den 1. april 2014.

Se traileren til 7. sæson af Dr. Who:

Kategorier
BREAKING SERIER

7. sæson af horror-serien ‘Supernatural’ på Netflix

Den amerikanske fantasy-horror tv-serie Supernatural har været et kæmpe hit på Netflix, hvor de første seks sæsoner kom på i slutningen af 2013.

Nu er den syvende sæson om de to brødre Sam (Jared Padalecki) og Dean (Jensen Ackles) blevet tilføjet og denne gang slås de to brødre mod dæmoner – både ydre og indre.

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Supernatural begynder da brødrene mister deres mor til mørkets kræfter og siden forsvinder også deres far. De får Sam og Dean til at begynde en voldsom jagt på spøgelser og onde ånder. En jagt som bringer dem over det meste af USA i deres sorte Chevrolet Impala fra 1967.

Det var oprindeligt kun meningen, at der skulle laves tre sæsoner af Supernatural, hvilket senere blev forlænget til fem. Selve hovedhistorien i Supernatural sluttede med den 5. sæson, men man valgte at forlænge serien og lige nu er man i gang med 9. sæson i USA. Allerede nu tales der i krogene om en 10. sæson, ligesom det ligger fast, at der arbejdes på en spinoff af serien.

KØB 8. SÆSON AF ‘SUPERNATURAL’ – LIGE NU MED 50% RABAT!!

Se den korte trailer til 7. sæson af ‘Supernatural’

http://youtu.be/l99SmsJo454

 

Kategorier
BREAKING SERIER

3. og 4. sæson af ‘Drop Dead Diva’ nu på Netflix

Både 3. og 4. sæson af den amerikanske komedieserie Drop Dead Diva er netop kommet på den danske Netflix

Serien omhandler den tynde, blonde model, Deb (Brooke D’Orsay), der er en overfladisk kvinde, som mister livet i en bilulykke. Da hun i sit liv på jorden hverken har gjort noget ondt, men bestemt heller ikke noget godt, kalder englene hende for en ‘zero-zero’.

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Dette er Deb bestemt ikke tilfreds med og hun trykker derfor på en knap, som skal sende hende tilbage på jorden igen. Turen retur går dog galt og Deb vågner i stedet op i den overvægtige Jane Bingums (Brooke Elliott) krop. Dette er en kvinde med en høj IQ, succes som advokat og masser af penge på kontoen. Pludselig er Deb advokaten, der skal føre sagter i retten og arbejde i advokatfirmaet.

Billede fra serien Drop Dead DivaDet kan lyde langt ude, men Josh Berman, som står bag serien har virkelig formået, at gøre emnerne i retsagerne og de interne stridigheder på jobbet relevante for alle. Kunne du lide serien ‘Ally McBeal’, så vil du helt sikkert elske denne serie.

Drop Dead Diva har været en stor succes for kabel tv-kanalen Lifetime og herhjemme har TV 3 Puls vist serien. Nu ligger alle fire sæsoner på den danske Netflix og dermed er serien komplet. Lifetime meddelte for et år siden, at der ikke kommer flere afsnit af serien. OPDATERET 2. september 2014: Tak til vores vågne brugere, som har gjort os opmærksom på, at det ikke er slut, når du har set den 4. sæson af Drop Dead Diva. Der er lavet yderligere to sæsoner, som vi naturligvis snart håber at få på Netflix.

Se traileren til ‘Drop Dead Diva’

Kategorier
BREAKING SERIER

7. sæson af ‘Dexter’ på Netflix

Det vil helt sikkert glæde fans af den populære tv-serie Dexter, at Netflix Danmark nu har tilføjet den 7. sæson.

I den prisbelønnede serie følger vi Dexter Morgan (Michael C. Hall), der arbejder som kriminaltekniker hos politiet i Miami, men i fritiden er han en blodtørstig seriemorder.

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Han har siden sin barndom haft trang til at dræbe, men hans far lærte ham at styre denne trang. Nu er faderen imidlertid død og dermed er Dexter’s blodtørst umulig at styre. Han får dækket sit behov ved at dræbe dem der ‘fortjener det’ – altså kriminelle som undslipper lovens lange arm – og samtidig bruger han sin tekniske viden fra politiet til ikke at blive opdaget.

Her i 7. sæson får vi muligvis svaret på hvorfor Dexter er så dybt traumatiseret, at han er blevet seriemorder og hvilken hemmelighed han gemmer på. Glæd dig til endnu en sæson med spænding, action og romantik!dexter2

Serien havde premiere på kabel tv-kanalen Showtime og Dexter er med tiden blevet tv-stationens største seriesucces. Den 7. sæson er i øvrigt seriens næstsidste sæson, men vi må nok væbne os med tålmodighed for 8. sæson kommer nok tidligst på Netflix i Danmark i starten af 2015. Sidste afsnit af 8. sæson løb nemlig over skærmen på amerikansk tv for omkring 6 måneder siden.

FÆRDIG MED 7. SÆSON? KØB 8. SÆSON AF ‘DEXTER’ PÅ DVD ALLEREDE NU

‘Dexter’ har inspireret virkelige mordere

Dexter er en fantastisk spændende serie med et eminent plot. Desværre har serien været brugt som inspiration til flere virkelige mordere.  Mindst fem mordere er blevet inspireret af Dexter Morgan. Det samme gælder massemorderen Anders Behring Breivik, der i 2011, forklædt som politibetjent, koldblodigt myrdede 77 uskyldige mennesker i Norge. Netop serien Dexter omtales ifølge Ekstra Bladet i Breivik’s 1500 sider lange manifest.

‘Dexter’-producent Melissa Rosenberg fortæller, ifølge The Vancouver Sun, at man fra starten af har været klar over muligheden for, at folk kopierer Dexters rolle. Rosenberg mener dog, at de aldrig har forsøgt at glorificere mordene.

Se traileren til 7. sæson af ‘Dexter’:

http://youtu.be/ZH4ML1TlJWI