Kategorier
BREAKING SERIER

To ny sæsoner af ‘Luther – strømer på kanten’

Netflix har netop tilføjet to nye sæsoner af den fremragende BBC-krimiserie ‘Luther’, som herhjemme hedder ‘Luther – Strømer på kanten’.

Serien hander om den hårdkogte politimand John Luther ( Idris Elba), der ikke altid gør tingene efter bogen i forsøget på at få de skyldige bag lås og slå. Han er en dedikeret detektiv, der prøver at bevare herredømmet over sit privatliv og samtidig håndtere de psykologiske faktorer, der ligger bag ved de forbrydelser, han opklarer.

Idris Elba har modtaget en Golden Globe for sin rolle som Luther og serien har været nomineret til fem Emmy-awards.

Første sæson af ‘Luther’ ligger allerede på Netflix og med de to nye afsnit er serien komplet, for manden bag ‘Luther’, Neil Cross har desværre bekræftet, at der IKKE kommer en 4. sæson af serien. Der er dog overvejelser om, at lave en film med John Luther i hovedrollen.

Se traileren til ‘Luther’

Kategorier
BREAKING SERIER

2. sæson af ‘Sherlock’ nu på Netflix

2. sæson af den populære BBC-serie ‘Sherlock’ er nu kommet på Netflix.

Hvis du troede, at Sherlock Holmes på TV var noget der hørte 70’erne og 80’erne til, så kan du godt tro om igen.

Med ‘Sherlock’ er den excentriske detektiv virkelig rykket ind i det 21. århundrede.

I rollen som Sherlock Holmes ser vi Benedict Cumberbatch og i rollen som hans trofaste følgesvend,  Dr. John Watson ses Martin Freeman. Netop samspillet mellem Sherlock og Watson er eminent og med til at gøre lige netop denne serie til noget helt specielt. Bevares, der er mysterier, som skal opklares, men kemien mellem de to er intet mindre end fantastisk.

LÆS BOGEN ‘FRA HOLMES TIL SHERLOCK’

Selv om der er lavet mere end 200 serier og film om Sherlock Holmes, så tøver vi ikke med at kalde denne BBC-serier for den bedste Sherlock Holmes-serier nogensinde!

Serien rammer fuldstændig stemningen i Arthur Conan Doyles klassiske historier fra midten af 1800-tallet, men med en handling som foregår i nutidens London. For eksempel har Dr. Watson en blog på nettet, hvor du som seere kan følge med i de to detektivers arbejde.

2. sæson af ‘Sherlock’ kom på Netflix i Danmark den 31. marts 2014. Hver sæson består kun af 3 episoder, men de er til gengæld af halvanden times varighed.

Se traileren til 2. sæson af ‘Sherlock’

http://youtu.be/IOkLuk3Nx4Q

3. og 4. sæson af ‘Sherlock’

Når 3. sæson en gang kommer på Netflix, kan vi danskere i øvrigt glæde os over, at Lars Mikkelsen har fået en fremtrædende rolle i serien, som superskurken Charles Augustus Magnussen.

Og bare rolig – der kommer en 4. sæson af ‘Sherlock’. Efter en del rygter kunne BBC Crime i starten af marts bekræfte, hvad fans havde håbet på: Der kommer en 4. sæson, men du må væbne dig med tålmodighed. Serien forventes først at få premiere på BBC i 2016.

 

 

Kategorier
BREAKING SERIER

7. sæson af ‘How I Met Your Mother’ på Netflix

Så kom 7. sæson af den Emmy-vindende sitcom ‘How I Met Your Mother’ endelig på den danske Netflix.

Serien handler om, hvordan Ted Mosby (Josh Radnor) møder moderen til sine børn. Her efter så mange sæsoner er der endnu ingen der ved hvem moderen rent faktisk er, men mon det afsløres i denne sæson?

‘How I Met Your Mother’ fik premiere på den amerikanske tv-station CBS i 2005 og har været en gigantisk seersucces. Serien har efterhånden opnået kultstatus og den har vundet ikke færre end 6 Emmy-awards.

FÅ SÆSON 8 AF ‘HOW I MET YOUR MOTHER’ ALLEREDE NU

Den 9. og formentlig også sidste sæson af serien vises netop nu i USA og det sidste afsnit sendes den 31. marts 2014.

De første syv sæsoner af ‘How I Met Your Mother’ ligger nu på den danske Netflix.

http://youtu.be/xGPQklYi84I

 

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Politiserien ‘The Glades’ nu på Netflix

Er du til en god, gammeldags politiserie, så er den nye Netflix-serie ‘The Glades’ formentlig noget for dig.

Her følger vi  Jim Longworth (Matt Passmore), der kriminalassistent i drabsafdelingen i Chigago: Han vælger at forlade byen og i stedet flytte til Palm Glade i Florida Everglades for at slappe mere af og nyde livet på golfbanen.

En usædvanlig høj mordprocent i den lille by spænder dog ben for Jim’s planer.  Følg Jim og hans team i den søvnige ferieby, hvor vejrudsigten altid står på sol, med risiko for mord!

Serien ‘The Glades’ er lavet af  Clifton Campbell og sendt på den amerikanske kabel tv-kanal A&E fra juli 2010 og frem til august 2013, hvor serien flere gange slog seerrekorderne for tv-kanalen. Der er lavet i alt 4 sæsoner af ‘The Glades’ og serien har ikke været vist på dansk tv.

‘The Glades’ er en af de kriminalserie, der hverken er for blød eller for hård og som kan ses af alle i familien.

De første tre sæsoner af ‘The Glades’ kom på Netflix den 1. marts 2014.

 

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Science fiction-serien ‘Alphas’ nu på Netflix

Opdateret d. 20. februar 2017: Serien Alphas forsvinder fra Netflix den 28. februar 2017. Det er uvist hvornår serien vender tilbage på Netflix.

Den anmelderroste amerikanske science fiction-serie ‘Alphas’ kan nu ses på den danske Netflix.

I serien følger vi Dr. Lee Rosen (David Strahairn) som leder en gruppe mennesker med særlige kræfter, de såkaldte ‘Alphas’.

Gruppen tæller Gary Bell (Ryan Cartwright), en autistisk ung mand, som kan se elektromagnetisk stråling. Marinesoldaten Cameron (Warren Christie), som behersker hyperkinesi. Han har et forhold med Nina (Laura Mennell), hvis talent er at overtale andre. Rachel Pirzad (Azita Ghanizada) har evnen til at bemærke selv de mindste detaljer og den tidligere FBI-agent Bill Harken (Malik Yoba) som for korte perioder kan øge både styrke, hurtighed og udholdenhed.

Gruppen arbejder på at uskadeliggøre andre ‘Alphas’ som bruger deres superkræfter på knap så gode hensigter.

Der er lavet to sæsoner af ‘Alphas’, men desværre tyder intet på, at der kommer en 3. sæson af serien. Den amerikanske kabel tv-kanal SyFy valgte nemlig at trække stikket på serien, da 2. sæson var sendt.

Alle 24 afsnit af ‘Alphas’ kom på den danske Netflix den 1. marts 2014.

 

 

 

Kategorier
BREAKING SERIER

2. sæson af ‘Falling Skies’ nu på Netflix

Millioner af seere følger med i denne Steven Spielberg producerede sci-fi serie ‘Falling Skies’, hvor sæson to netop er kommet på den danske Netflix.

Serien foregår seks måneder efter en invasion af rumvæsner, som har efterladt det meste af verden ude af funktion. Byer ligger i ruiner og infrastrukturen er smadret.

Vi følger Tom Mason (Noah Wyle), som tidligere var historieprofessor og far til tre, men nu er leder af modstandsbevægelsen i Boston, kendt som 2:e Mass. En gruppe, der vil gøre gå langt for at trænge de ondsindede aliens tilbage.

Den nye sæson af ‘Falling Skies’ garanterer mere action. For ud over den udmattende kamp, de selv kæmper mod de invaderende rumvæsner, så tyder meget på at en ny og meget farligere krig er på vej på Jorden.

Serien kører fortsat på den amerikanske kabel tv-kanal TNT, hvor man til sommeren 2014 gør klar til at vise 4. sæson af ‘Falling Skies’

De to første sæsoner ligger på den danske Netflix og består af hver 10 afsnit.

Kategorier
BREAKING SERIER

Alle afsnit af tv-serien ‘Chuck’ nu på Netflix

Fans af tv-serien ‘Chuck’ kan godt glæde sig. Nu er sæson 4 og 5 nemlig kommet på den danske Netflix og dermed er alle sæsoner tilgængelig på tjenesten.

Serien hander om Chuck Bartowski (Zachary Levi), der er en genial computernørd hos BuyMore. Han levede et almindeligt liv indtil han åbnede en e-mail, som indlæste stjålne regeringsoplysninger i hans hukommelse. Lige siden har hans liv været fyldt med action, spænding og en cool kæreste, der er hemmelig CIA agent. I starten skulle Sarah Walker (Yvonne Strahovski) blot passe på Chuck, men siden blev de to kærester.

Især seriens 4. sæson betegnes som et højdepunkt med gæsteoptræden fra mange spændende skuespillere, som f.eks Terminator-skuespilleren Linda Hamilton, Dolph Lundgren, Steve Austin og Timothy Dalton, som super skurk.

Seriens producere, Josh Schwartz og McG kombinerer avancerede tekniske dimser, heftig kampsport og redninger i sidste sekund med vidunderlige spioner i denne action-komedie om en helt almindelig fyr ved årtusindskiftet.

‘Chuck’ kørte på den amerikanske tv-station NBC i perioden 2008 til 2012, hvor sidste afsnit blev sendt. Fans af serien har længe diskuteret om det var den rigtige afslutning eller om et dalende antal seere var årsagen til, at stikket blev trukket.

Med tilføjelsen af 4 og 5 sæson ligger alle 91 afsnit af ‘Chuck’ nu på den danske Netflix.

Kategorier
BREAKING SERIER

Mads Mikkelsen som seriemorderen ‘Hannibal’

I den nye Netflix serie ‘Hannibal’ kommer du helt tæt på den berømte seriemorder Hannibal Lecter (Mads Mikkelsen).

Serien er et spin-off på filmen “Ondskabens øjne” fra 1991, hvor Anthony Hopkins spiller rollen som den superintelligente litauiske psykiater med de kannibalistiske spisevaner. Filmen bygger på forfatteren Thomas Harris’ roman ‘Red Dragon’ fra 1981.

Serien ”Hannibal’ udspiller sig i tiden inden offentligheden får kendskab til Hannibal Lecters dystre hemmelighed og altså inden handlingen i både bøgerne og filmene.

Hannibal er psykolog og skal behandle den halvsynske FBI-agenten Will Graham (Hugh Dancy), som er ude af balance efter at have tilbragt mange dage med at jage seriemordere. Uden at vide det, fodrer Graham pludselig den værste seriemorder af dem alle med informationer om politiets opklaringsarbejde.

‘Hannibal’ fik en overvejende positiv modtagelse i hjemlandet USA, da den have premiere på den amerikanske tv-kanal NBC, mens de danske anmeldere var anderledes hårde ved den amerikanske serie, hvor især valget af den danske hovedrolleindehaver Mads Mikkelsen kritiseres.

Herhjemme blev serien vist på Kanal 5, hvor den slog seerrekorden for en udenlandsk tv-serie. Der er indtil videre lavet to sæsoner af ‘Hannibal’, hvor 2. sæson får premiere i USA den 28. februar 2014.

Se traileren til Netflix-serien ‘Hannibal’

http://youtu.be/IC-p41P6Taw

 

 

 

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Den prisvindende politiserie ‘The Shield’ på Netflix

Elsker du gode politiserier, så kan du se frem til mange timers god underholdning med det Golden Globe og Emmy-vindende politidrama ‘The Shield’, som nu er på den danske Netflix.

Serien handler om den barske og benhårde kriminaldetektiv Victor Samuel “Vic” Mackey (Michael Chiklis). Han er chef for afdelingen ‘Strike Team’ , der holder til i en nedlagt kirke. (Afdelingen skulle efter sigende, være inspireret af den virkelige CRASH-enhed under Los Angeles Police Department)

‘Strike Team’ består af en række korrupte betjente, der ved at bruge ulovlige metoder er fantastisk effektive til at opklare forbrydelser. Samtidig har gruppen dog også gang i mere lyssky aktiviteter, som salg af stoffer og røverier.

fratheshieldSerien er bygget op om et helt fantastisk persongalleri og historierne i serien virkelige fantastiske. Serien har vist ikke været vist på dansk tv, hvilket er noget besynderligt, da der er tale om en politiserie af virkelig højkvalitet. Det er til tider neglebidende spændende.

‘The Shield’ kørte på amerikansk tv i periode fra 2002-2008, hvor serien stoppede. I den periode nåede serien at vinde en Golden Globe, som bedste dramaserie og Michael Chiklis har vundet både en Golden Globe og en Emmy Awards for sin rolle i serien.

Samtlige 7 sæsoner af ‘The Shield’ ligger nu på Netflix Danmark. Serien fik premiere den 15. februar 2014. Se ‘The Shield’ på Netflix HER

Se traileren til ‘The Shield’

Kategorier
BREAKING SERIER

2. sæson af ‘House of Cards’ nu på Netflix

Så kom 2. sæson af ‘House of Cards’ på Netflix. Den måske mest ventede sæson-premiere i årevis.

Præcis kl. 9:01 dansk tid den 14. februar 2014 vendte Frank, Claire, Zoe og alle de andre tilbage i denne spændende politiske-thriller, der har taget hele verden med storm.

Efter blot 5 minutter online var ‘House of Cards 2’, den mest streamede serie på Netflix og det forventes at 5% af tjenestens 42 millioner abonnenter vil se alle 13 afsnit af serien inden for de første 48 timer.

I ‘House of Cards’ følger vi det hensynsløse og udspekulerede kongresmedlem Francis Underwood (Kevin Spacey) og hans mindst lige så skruppelløse og beregnende hustru Claire (Robin Wright). De vil begge have alt og intet kan stoppe dem mod målet, om at komme helt til tops på den politiske arena. Det politiske drama udspiller sig i en dunkel verden af grådighed, sex og korruption i nutidens Washington D.C.

LÆS 13 FANTASTISKE FAKTA OM ‘HOUSE OF CARDS’

2. sæson begynder lige præcis der, hvor 1. sæson sluttede, derfor mener Flixnyt det være en god idé, at du får set hele første sæson af ‘House of Cards’ før du går i krig med 2. sæson. Begge sæsoner ligger på Netflix – se dem HER

Se traileren til 2. sæson af ‘House of Cards’