Kategorier
BREAKING SERIER

2. sæson af ‘House of Cards’ nu på Netflix

Så kom 2. sæson af ‘House of Cards’ på Netflix. Den måske mest ventede sæson-premiere i årevis.

Præcis kl. 9:01 dansk tid den 14. februar 2014 vendte Frank, Claire, Zoe og alle de andre tilbage i denne spændende politiske-thriller, der har taget hele verden med storm.

Efter blot 5 minutter online var ‘House of Cards 2’, den mest streamede serie på Netflix og det forventes at 5% af tjenestens 42 millioner abonnenter vil se alle 13 afsnit af serien inden for de første 48 timer.

I ‘House of Cards’ følger vi det hensynsløse og udspekulerede kongresmedlem Francis Underwood (Kevin Spacey) og hans mindst lige så skruppelløse og beregnende hustru Claire (Robin Wright). De vil begge have alt og intet kan stoppe dem mod målet, om at komme helt til tops på den politiske arena. Det politiske drama udspiller sig i en dunkel verden af grådighed, sex og korruption i nutidens Washington D.C.

LÆS 13 FANTASTISKE FAKTA OM ‘HOUSE OF CARDS’

2. sæson begynder lige præcis der, hvor 1. sæson sluttede, derfor mener Flixnyt det være en god idé, at du får set hele første sæson af ‘House of Cards’ før du går i krig med 2. sæson. Begge sæsoner ligger på Netflix – se dem HER

Se traileren til 2. sæson af ‘House of Cards’

 

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.