Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER SERIER

Rita sæson 3 – nu på Netflix

Så er 3. sæson af TV2’s successerie om den politisk ukorrekte folkeskolelærer, Rita kan endelig streames på Netflix.

Her i sæson 3 har inklusionen i folkeskolen ført et stort kuld dybt utilpassede elever ind på Islevgård Skole. En pædagogisk udfordring, der hverken er mandskab eller redskaber til, og som truer med at vælte skolen fuldstændig.

Rita (Mille Dinesen) arrangerer en valgkamp mellem to drenge i sin 8. klasse på grund af det forestående kommunalvalg. Hjørdis’ kæreste Uffe er blevet ansat på skolen, og det skaber kurrer på tråden. Den nye trivselsrapport bliver desuden en vigtig brik i forholdet mellem Rita og Helle.

Men det er ikke kun skolen, der er ved at brænde sammen. Rita har altid været så stolt af at kunne klare sig selv. Det er nemt – når man har folk omkring sig. Men nu finder Rita pludselig sig selv alene – og pludselig sniger ensomheden og angsten sig ind på hende, og hun må kæmpe for ikke bare at bygge skolen op, men også sig selv. To kampe, der som altid kræver Ritas uortodokse våben.

Det er forfatteren Christian Torpe, der står bag manuskriptet, mens Lars Kaalund har instrueret serien.

Netflix støtter Rita sæson 3

Det er i øvrigt Netflix, der har skudt penge i 3. sæson af Rita. Ted Sarandos, der er Chief Content Officer hos Netflix udtalte tidligere på året, at streamingtjenestens misison er, at gøre de bedste tv-serier fra hele verden tilgængelig for deres seere på verdensplan. “Derfor er vi rigtig glade for partnerskabet med SF Film og TV2, så 3. sæson af Rita kunne realiseres” lyder det fra Netflix-bossen.
Det er første gang nogensinde at streamingtjenesten har støttet en dansk tv-serie.

Rita sæson 3 på Netflix

Rita sæson 3 kom på Netflix Danmark den 15. juni 2015, hvor også de to første sæsoner kan ses.

Se traileren til Rita sæson 3

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER NYHEDER SERIER

Orange Is The New Black sæson 3 på Netflix

Orange Is The New Black sæson 3

Ryd weekenden: Så blev det endelig den 12. juni og dermed tid til 3. sæson af en af de populæreste Netflix-serier overhovedet, Orange Is The New Black.

Vi er tilbage i blandt de indsatte kvinder i fængslet Litchfield og her i OITNB sæson 3 er det ikke længere kun Piper Chapman (Tayloe Schilling), der er seriens omdrejningspunkt. Vi ved på nuværende tidspunkt, at Pipers forlovede, Larry Bloom (Jason Biggs)  ikke er med her i 3. sæson og vi må formode, at deres forhold er et overstået kapitel efter at de begge var  hinanden utro i sæson 2. Jason Biggs har dog udtalt til flere medier, at han satser på at være tilbage i 4. sæson af Orange Is The New Black.

Her i 3. sæson bliver Pipers lebiske kæreste inde for murene, Alex (Laura Prepon)  en større del af serien, ligesom fokus også rettes mod den indsatte Daya (Dascha Polanco) og fængslesvagten Bennett (Matt McGorry). Parret venter sig og deres forhold er i den grad kompliceret af, Bennett mister sit arbejde hvis deres affære kommer for dagens lys. Samtidig er Joe Caputo (Nick Sandow) blevet forfremmet og er ny chef for fængslet.

Glæd dig til Orange Is The New Black sæson 3 hvor alle 14 nye afsnit ligger klar til at blive binge-watched!

Orange Is The New Black på Netflix

Orange Is The New Black har været nomineret til ikke færre end 12 Emmy-awayds og har vundet tre for bedste komedieserie, bedste manuskript og bedste kvindelige hovedrolle til Taylor Schilling.

Orange Is The New Black bygger på Piper Kerman’s bog om hendes egen tid i fængsel, hvor hun afsonede en dom for at smugle narkopenge for sin kæreste. Oprindelig var der kun materiale til en enkelt sæson, men forfatterne bag serien har på fornemmeste vis formået at udvikle serien til at være en af de populæreste Netflix-serier lige nu.

Alle de nye 14 afsnit i Orange Is The New Black sæson 3 kan ses på Netflix den 12. juni 2015. Når du har set alle afsnit af sæson 3 behøver du ikke frygte, at det er slut. Det ligger nemlig allerede nu fast, at Orange Is The New Black vender tilbage til næste år (2016) med endnu en sæson.

Se traileren til Orange Is The New Black sæson 3

https://youtube.com/watch?v=zLyUlTu4KbI

 

 

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER SERIER

Seriepremiere: The 100 nu på Netflix

Den amerikanske sci-fi serie The 100 (The Hundred) fra 2014 kan nu ses på Netflix Danmark.

The 100 (The Hundred) foregår 97 år efter en altødelæggende atomkrig på Jorden, der har udslettet alt liv på planeten. De eneste tilbageværende mennesker, var dem som befandt sig på 12 rumstationer, der var i kredsløb om Jorden, mens krigens stod på. Ny har beboerne i rumstationerne sluttet sig sammen til en kæmpe rumstation, der har fået navnet ‘The Ark’.

Desværre er ressourcerne ved at slippe op på ‘The Ark’ og derfor vælger man at ‘ofre’ 100 unge kriminelle, som her tre generationer efter Jorden blev ødelagt, skal sendes til den planet de kun har hørt omtalt, for at finde ud af, om Jorden igen er beboelig.

Ingen af de unge har nogensinde været på Jorden før og nu udspiller der sig et drama på liv og død, for Jorden viser sig ikke at være helt så ubeboet, som de havde regnet med.

The 100 (The Hundred) på Netflix

Det er folkene bag serien som Vampire Diries og Gossip Girl, der også står bag The 100 (The Hundred). Indtil videre er der lavet 2 sæsoner og til efteråret forventes 3. sæson at få premiere på den amerikanske tv-kanal CW. I Danmark har Kanal 5 vist serien.  The 100 (The Hundred) har været nomineret til en Primetime Emmy-awards.

1. sæson af The 100 (The Hundred) kom på Netflix den 25. maj 2015.

Se traileren til The 100 (The Hundred)

https://youtu.be/buVWdktiO2A

Kategorier
NYHEDER SERIER

Doctor Who sæson 8 nu på Netflix

Doctor Who series 8 på Netflix

Der er godt nyt til alle Whovians, som fans af den britiske BBC-serie Doctor Who kaldes. Sæson 8 – eller som man siger på Whoviansk serie 8 – kan nu streames på Netflix.

Her i Dr. Who sæson 8 skal den 12. doktor (Peter Capaldi) og hans tidsrejsende følgesvend, Clara (Jenna Coleman), kæmpe mod skurke og uretfærdighed fra Victoria-tidens London til Netherspheres skyggeverden.

De rejser tilbage i tiden og skal hjælpe Robin Hood med at bekæmpe en dræberrobot i Sherwood skovene, ligesom de kommer til at stå ansigt til ansigt med en mumie på Orientekspressen. Doktoren og Clara kommer ud for et forfærdeligt dilemma, da de opdager en minebase fyldt med lig og edderkoppelignende væsner på månen.

Doctor Who sæson 8 på Netflix

Glæd dig til Dr. Who sæson 8, som endnu en gang er sprængfyldt med action for Whovians. Hele serien handler om den mystiske doktor, som ingen rigtig kender navnet på og som derfor blot kaldes for Doktoren. Han kan som timelord rejse gennem tid og sted – og han kan endda rejse til andre planeter i kampen for retfærdighed.

Der er indtil nu lavet ni sæsoner af Doctor Who og på nuværende tidspunkt er det uvist, om der kommer en 10. sæson. Serien har vundet et hav af priser, der i blandt flere BAFTA awards.

Doctor Who sæson 8 kom på Netflix Danmark den 22. maj 2015. De 7 foregående sæsoner ligger også Netflix, så er du ikke kommet i gang med Doctor Who endnu, kan du starte fra begyndelsen.

Se traileren til Doctor Who series 8

Kategorier
NETFLIX SERIER NYHEDER SERIER

Grace & Frankie ny original Netflix-serie

Grace & Frankie sæson 1

Efter store succeser som House of Cards, Orange Is The New Black og Daredevil kaster Netflix sig nu over sit-com genren med serien Grace & Frankie, der nu kan ses på Netflix.

Grace (Jane Fonda) og Frankie (Lily Tomlin) er to kvinder, der knytter et højest uventet venskab, da deres mænd – Sol (Sam Waterston) og Robert (Martin Sheen) – under en middag afslører, at de er bøsser, forelskede og vil giftes med hinanden. Det efterlader Grace og Frankie som single kvinder i 70’erne, mens deres to eks-mænd tilsyneladende lever et lykkeligt liv sammen.

De to kvinder er dog vidt forskellige. Hvor Grace er motionsfanatiker og går meget op i sundhed, er Frankie noget mere alternativ og mere ligeglad med hvordan hun ser ud. De to kvinder knytter dog et bånd på trods af forskellighederne og det faktum, at de faktisk ikke kan døje hinanden.

Det danske filmmagasin Ekko gav Grace & Frankie 3 stjerner (ud af 5) og skrev: “Hyggelig Netflix-komedieserie lider af desperat angst for ikke at fremkalde grin.”

Grace & Frankie på Netflix

Det er en af bagmændene bag tv-serien Venner, Marta Kaufmann, der sammen med Howard J. Morris står bag Grace & Frankie. Indtil videre er der kun lavet denne ene sæson på 13 afsnit og det er uvist om der kommer endnu en sæson. Det afhænger helt sikkert af, hvor mange af os Netflix-brugere, der streamer serien.

Grace & Frankie sæson 1 kom på Netflix den 8. maj 2015.

Se traileren til Grace & Frankie

Kategorier
NETFLIX SERIER NYHEDER SERIER

The Americans – Seriepremiere på Netflix

Den amerikanske spionthriller The Americans kan nu ses på Netflix, hvor både 1. og 2. sæson nu kan ses.

The Americans foregår i 80’erne hvor Ronald Reagan var præsident i USA og den Kolde Krig var på sit højeste niveau siden tresserne. Ægteparret Elisabeth (Keri Russell) og Phillip Jennings (Matthew Rhys) er spioner for den sovjetiske efterretningstjeneste KGB. De bor i Washington DC med deres to børn: Den 13-årige datter Paige (Holly Taylor) og den 10-årige søn Henry (Keidrich Sellati) og er på papiret en helt normal amerikanske familie.

Alt er dog et spil for galleriet. Elisabeth og Phillip er i virkeligheden russere og deres ægteskab er arrangeret af KGB, ligesom deres børn ikke aner noget om forældrenes sande identitet.

Elisabeth og Phillips liv bliver endnu mere kompliceret af, at de får Stan Beeman (Noah Emmerich) som nabo. Han er nemtlig en FBI-agent, som sammen med sin partner Chris Amador (Maximiliano Hernández) har arbejder på at afsløre russiske spioner. Netop Stan er meget mistroisk overfor sine naboer.

The Americans på Netflix

The Americans er et fantastisk tidsbillede af 80’erne og den Kolde Krig med trusler og missilforsvar. Serien har desværre stået lidt i skyggen af større produktioner som House of Cards, Games of Thrones og Homeland, men det vil bestemt være en fejl at springe over The Americans. Serien er ganske vist lidt lang tid om at komme op i omdrejninger, men holder du de første 4-5 afsnit ud, venter belønningen med masser af spænding, forviklinger og overraskende momenter.

The Americans har to år i træk vundet en AFI awards (2014 og 2015) som ‘Årets bedste tv-program’, ligesom serien har været nomineret til tre Primetime Emmy Awards.

Der er indtil videre lavet 3. sæsoner af The Americans. Den 22. april 2015 kørte sidste afsnit over skærmen på den amerikanske kabel tv-kanal FX, samtidig blev det meddelt, at The Americans vender tilbage med en 4. sæson i 2016.

The Americans kom på Netflix den 2. maj 2015, hvor både første og anden sæson ligger.

Se traileren for The Americans

 

 

Kategorier
NETFLIX SERIER SERIER

Life Unexpected på Netflix

Den amerikanske tv-serie Life Unexpected er godt på vej til at blive en kæmpe succes på Netflix.

Life Unexpected handler om den 15-årige pige Lux (Britt Robertson), der hele sit liv har været på plejehjem og hos forskellige plejefamilier. Da hun bliver 16 år beslutter hun sig for at tage kontrol over sit eget liv ved at blive myndig og derfor er hun nødt til at have sine forældres underskrift.

Lux tager derfor kontakt til sin biologiske far, barejeren Nate Bazile  (Kristoffer Polaha), som ikke aner han har en datter. Faderen finder frem til Lux’s mor, Cate (Shiri Appleby), der i mellemtiden er blevet en kendt radiovært. Sammen giver de Lux deres underskrift, så hun kan få kontrol over sit liv. Det betyder dog også at Lux’s forældre nu har forældremyndigheden over hende.

Snart vil skæbnen, at Lux får nej til at blive myndig og hun ender i sine biologiske forældres varetægt.

Life Unexpected populær på Netflix

Life Unexpected blev sendt på den amerikanske kabel tv-kanal CW i 2010 og 2011, men dårlige seertal betød, at der kun blev lavet to sæsoner af serien. Begge sæsoner ligger på Netflix, hvor brugerne til gengæld har taget serien til sig:

“Fantastisk spændende, dramatisk og romantisk og følelsesladet serie efter min mening! Har slet ikke kunne løsrive mig fra den, efter at have set første afsnit” (Kommentar på Netflix)

“Jeg er solgt… Jeg så bare lige pilotepisoden, for om det var noget jeg gad se mere af… og tja sidder her så endnu og mangler kun 2 afsnit af 1. sæson… Aldrig har jeg tudet så meget til en tv-serie” (Kommentar på Netflix)

Tror aldrig jeg har været så rørt over en serie som jeg har været over denne. 5 stjerner herfra.. Og når de skriver at denne serie er følelsesladet, puha så er der virkelig noget om snakken… Husk kleenex eller bare din dyne!” (Kommentar på Netflix)

Serien hed oprindelig Light Years – og før det Parental Discretion Advised, inden den endelige titel blev Life Unexpected. 

Life Unexpected kom på Netflix den 6- januar 2013.

Se traileren til Life Unexpected

Kategorier
NETFLIX SERIER NYHEDER SERIER

Seriepremiere: Marvels Daredevil på Netflix

Marvels Daredevil på Netflix

Det vælter frem med Netflix Originals serier og i dag får endnu en ny serie premiere på streamingtjenesten. Det er serien Marvels Daredevil, der er blevet til i et samarbejde mellem Netflix og Marvels.

Serien Daredevil følger advokaten Matt Murdocks (Charlie Cox) liv og rejse. Som lille mistede han synet i en tragisk ulykke, men til gengæld blev hans andre sanser forstærket. Nu har han kontor i Hell’s Kitchen, hans gamle kvarter i New York, og kæmper mod uretfærdighed som anset advokat om dagen og som den maskerede helt, Daredevil om natten.

Netop figuren Daredevil er en af de mere komplekse superhelte i Marvel universet og figuren er aldrig rigtig blevet populær på samme niveau som mange af de andre Marvel superhelte. Men med denne nye serie håber Marvels at kunne puste nyt liv i figuren med den fantastiske historie.

Den blinde advokat Matt Murdocks (Charlie Cox). Billede fra Marvel.com
Den blinde advokat Matt Murdocks (Charlie Cox). Billede fra Marvel.com

Udover Charlie Cox medvirker også Rosario Dawson, der spiller sygeplejersken Claire og Vincent D’Onofrio, der ses som superskurken Kingpin / Wilson Fisk. Desuden medvirker Deborah Ann Woll og Elden Henson også i Marvels Daredevil.

Daredevil den første ud af fire

Aftalen mellem Netflix og Marvels betyder at der udover Daredevil, også kommer serier om Marvel superheltene Jessica Jones, Iron Fist og Luke Cage på Netflix.

Første sæson af Marvels Daredevil kom på Netflix den 10. april 2015, hvor alle 13 afsnit vil kunne ses.

Se traileren til Marvels Daredevil

 

Kategorier
NETFLIX SERIER NYHEDER SERIER

Seriepremiere: Bloodline på Netflix

Bloodline på Netflix

Endnu en Netflix Original-serie, som streamingtjenesten selv står bag, har fået premiere. Det er familiedramaet Bloodline, der beskrives som en dramatisk thriller.

Bloodline handler om familien Rayburn, der betragtes som en moderne amerikansk hårdtarbejdende familie i Florida Keys, men under overfladen gemmer de på en grusom fortid.

Familiens overhoveder Robert (Sam Shephard) og hans hustru Sally (Sissy Spacek), driver et større hotel ved vandet i The Keys i Florida. Tre af deres fire børn har klaret sig godt: Den yngste søn, Kevin (Norbert Leo Butz) arbejder på hotellet, deres eneste datter, Megan (Linda Cardellini) er advokat og den ældste søn, John (Kyle Chandler) er politimand.

bloodline-ben-mendelsohn-kyle-chandler-netflixFamiliens sorte får er Danny (Ben Mendelsohn), som kommer hjem i anledning af 45-års jubilæet for forældrenes hotel. Her truer han med at afsløre familiens mørke hemmeligheder og sætter dermed sine søskendes loyalitet på spidsen.

Bloodline perfekt til Netflix

Bloodline er skabt af trekløveret Todd A. Kessler, Daniel Zelman og Glenn Kessler. De stod i øvrigt også bag serien ‘Damages’. Til DR Kultur har de fortalt, at de alle er store fans af Netflix, og den online platform passer perfekt til den nye serie.

“- Når der kun kommer et afsnit om ugen i fjernsynet, så misser publikum ofte et afsnit. Vi ved, at når folk begynder at følge denne serie, så vil de få mulighed for at se alle afsnittene. Og det gør noget godt for historiefortællingen”, siger Todd A. Kessler til DR Kultur.

Bloodline anmeldelse

Politiken gav Bloodline 5 hjerter i deres anmeldelse af serien og skrev: “Der er alle mulige tegn på, at ’Bloodline’ holder hele vejen hjem.”

Bloodline sæson 1 består af 13 afsnit som alle kan ses på Netflix. Allerede nu ligger det fast, at der kommer endnu en sæson af Bloodline, som får premiere i foråret 2016.

Bloodline kom på Netflix den 16. marts 2015.

Se traileren til Bloodline

https://youtu.be/tRnS8FkcXNk

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER SERIER

Supernaturel sæson 8 på Netflix

Supernaturel sæson 8

8. sæson af den populære amerikanske fantasy-horror tv-serie Supernatural kan nu ses på Netflix.

Vi er tilbage hos de to brødre, Sam (Jared Padalecki) og Dean (Jensen Ackles), der er blevet opdraget af deres far, John, til at jage og dræbe alle de væsener, der vandrer omkring i natten, efter at hans kone, Mary, blev myrdet af onde overnaturlige væsener da drengene var små. Nu kører brøderne rundt i USA i deres sorte Chevrolet Impala fra ’67  mens de jagter overnaturlige væsener.

Efter et år fra hinanden genforenes de to brødre Sam og Dean igen her i ottende sæson. Dean tager efter flugten fra Purgatory direkte hen til Sam, men gensynet bliver bestemt ikke hvad han havde håbet på. Selvom Sam dropper alt for at være sammen med sin bror, så er det sværere end forventet at forlade det liv han havde vænnet sig til.

Supernaturel på Netflix

Supernaturel blev sendt første gang på den amerikansk kabel tv-kanal CW og serien har siden været en af de største succeser på stationen. Netop nu kører 10. sæson af Supernaturel på CW og det forventes, at der også kommer en sæson 11.

8. sæson af Supernaturel kom på Netflix den 7. april 2015, hvor også de syv foregående sæsoner ligger.

Se traileren til Supernaturel sæson 8