Kategorier
FILM

Life of Crime (Det Kriminelle Liv) på Netflix

Den amerikanske krimi-komedie, Life of Crime (Det Kriminelle Liv) fra 2013 kan nu ses på Netflix.

Mickey Dawson (Jennifer Aniston) er ulykkeligt gift med en rig, misbrugende, korrupt ejendomsmægler, Frank (Tim Robbins).

En dag bliver Mickey kidnappet af de småkriminelle typer, Louis og Ordell (John Hawkes og Mos Def), der håber at de kan få 1 million dollars i løsesum for Mickey.

Det viser sig bare at Frank ikke kunne være mere ligeglad med Mickeys kidnapning. Han er på Bahamas og lever livet med sin nye kæreste og har absolut ingen intentioner om at betale løsesummen.

Nyhed på Netflix: Life of Crime (Det Kriminelle Liv)

Filmen er instrueret af Daniel Schechter og baseret på romanen The Switch.

Life of Crime (Det Kriminelle Liv) kom på Netflix den 2. januar 2017.

Se traileren til Life of Crime (Det Kriminelle Liv)

 

Kategorier
BREAKING FILM

The Riot Club på Netflix

Lone Scherfig har instrueret thrilleren, The Riot Club fra 2014, der er en af de nye film på Netflix i 2017.

The Riot Club er en be­ryg­tet og pre­sti­ge­fyldt klub på Ox­ford Uni­ver­si­tet, der ude­luk­ken­de be­står af unge mænd fra over­klas­sen.

De to første­års­stu­de­ren­de, Alistair (Sam Claflin) og Mi­les (Max Irons), op­ta­ges beg­ge i det eks­klu­si­ve sel­skab, men med vidt for­skel­li­ge in­ten­tio­ner.

Hvor Mi­les øn­sker at dan­ne nye ven­ska­ber på tværs af klas­se­skel­let, er Alistair langt mere kon­ser­va­tivt indstil­let. Mæn­de­nes ue­nig­he­der sæt­tes på prø­ve, da de del­ta­ger i et ri­tu­elt fest­må­l­tid med det ene for­mål at over­gå for­ti­dens ud­skej­el­ser.

De an­dre med­lem­mer er kend­te for at fe­ste hæm­nings­løst igen­nem uden skyg­gen af hen­syn til den vir­ke­li­ge ver­den, og da al­ko­ho­len fly­der, og fø­lel­ser får frit spil, ta­ger af­te­nen plud­se­lig en alvorlig og gan­ske uven­tet drej­ning.

Fil­men er in­stru­e­ret af Lone Scher­fig.

The Riot Club på Netflix

CinemaZone gav filmen 4 stjerner og skrev: “… en menneskelig film, der endnu engang viser, hvor stærk og engagerende en instruktør Scherfig kan være, når hun er bedst.”

The Riot Club kom på Netflix den 2. januar 2017.

Se traileren til The Riot Club

 

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Sherlock sæson 4 nu på Netflix

For fans af den Emmy-vindende, populære BBC-serie Sherlock er der virkelig noget at se frem til på Netflix, hvor streamingtjenesten viser Sherlock sæson 4 dagen efter afsnittet har haft premiere på BBC.

Det er første gang, at Netflix er så hurtig ude med nye afsnit af serien og det betyder også, at du ikke får alle sæsonens afsnit på én gang, men må vente til næste mandag med en nyt afsnit.

Præcis som i de foregående sæsoner, består sæson 4 af tre afsnit: The Six Thatchers, The Lying Detective og The Final Problem

BBC-serien Sherlock

Hvis du troede, at Sherlock Holmes på TV var noget der hørte 70’erne og 80’erne til, så kan du godt tro om igen. Med BBC-serien Sherlock er den excentriske detektiv virkelig rykket ind i det 21. århundrede.

I rollen som Sherlock Holmes ser vi Benedict Cumberbatch og i rollen som hans trofaste følgesvend,  Dr. John Watson ses Martin Freeman. Netop samspillet mellem Sherlock og Watson er eminent og med til at gøre lige netop denne serie til noget helt specielt. Bevares, der er mysterier, som skal opklares, men kemien mellem de to er intet mindre end fantastisk.

Sherlock sæson 4

Selv om denne sæson kommer efter særafsnittet The Abominable Bride, er den i virkeligheden efterfølgeren til sæson 3, som jo sluttede noget hårrejsende.

Scotland Yard henvender sig til Sherlock (Benedict Cumberbatch) med en mystisk sag, der indvolverer en ministers søn og ødelagte billeder af den afdøde premierminister Margaret Thatcher.

Sherlock på Netflix

Serien Sherlock er nomineret til et hav af priser og er blevet rost til skyerne af anmelderne. På Imdb (Internet Movie DataBase) får den karakteren 9,3 (ud af 10), hvilket er ganske usædvanligt.

Selv om der er lavet mere end 200 forskellige film og serier om Sherlock Holmes, så er dette en af de absolut bedste. Folkene bag serien rammer stemningen i Arthur Conan Doyles kendte historier fra midten af 1800-tallet. I denne serier foregår handlingen dog i nutidens London og det er muligt at følge med i Dr. Watsons blog på nettet.

Der er indtil videre kun lavet de fire sæsoner af Sherlock, men noget tyder dog på, at der også kommer en Sherlock sæson 5. Folkene bag serien, Steven Moffat and Mark Gatiss udtalte sidste år til RadioTimes, at de har manuskriptet klar og at de to kommende sæsoner (sæson 4 og 5) formentlig bliver deres bedste.

SE ALLE SERIE-NYHEDERNE PÅ NETFLIX HER

Sherlock sæson 4 kom på Netflix Danmark den 2. januar 2017, hvor også de tre foregående sæsoner og særafsnittet: The Abominable Bride kan ses.

Se traileren til Sherlock sæson 4

Kategorier
FILM

The Tuxedo

Der er fart over feltet i action-komedie fra 2002, The Tuxedo med Jack Chan og Jennifer Love Hewitt, der nu kan ses på Netflix.

Jimmy Tong (Jackie Chan) er millionæren Clark Devlins privatchauffør – lige indtil Devlin kommer ud for en ulykke og ender på hospitalet.

Tong, der sendes hjem for at hente nogle ting til Devlin, prøver Devlins smoking og opdager, at den giver bæreren ekstraordinære kræfter. Smokingen er nemlig super-spionudstyr til 2 milliarder dollars.

Denne opdagelse kaster Tong ind i en verden af international spionage, hvor han bliver makker med den smukke, men uerfarne Del Blaine (Jennifer Love Hewitt).

Jack Chan og Jennifer Love Hewitt er skræddersyede high-tech action partnere for The Tuxedo, en forrygende morsom film fyldt med action og vilde stunts.

The Tuxedo på Netflix

Det vil være synd at sige, at de danske anmeldere var specielt begejstrede for filmen, men Berlingske gav dog filmen 4 stjener og skrev: “…handlingen er sandt at sige ret rodet, men til gengæld er filmens production values overdådige…”
The Tuxedo kom på Netflix den 2. januar 2017.

Se traileren til The Tuxedo

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

LEGO DC Super Heroes: Justice League: Gotham City Breakout

Endnu en LEGO-animations film kan nu ses på Netflix: LEGO DC Super Heroes: Justice League: Gotham City Breakout fra 2016.

Batman står overfor sin hidtil største udfordring nogensinde: FERIE!

Imens passer Superman og Justice League på Gotham City. Men Batmans ferie bliver brat afbrudt pga nogle farlige skurke.

LEGO DC Super Heroes: Justice League: Gotham City Breakout kom på Netflix den 1. januar 2017, hvor den kan ses med dansk tale.

Se traileren til Justice League: Gotham City Breakout (engelsk)

Kategorier
BREAKING FILM

Dear White People

Den amerikanske dramakomedie fra 2014, Dear White People kan nu ses på Netflix.

Fire afroamerikanske unge er startet på den prestigefyldte skole, Winchester University, hvor der går et flertal af hvide studerende.

De fire unge prøver at navigere sig igennem hverdagen, men en kultur-kamp er uundgåelig. Med et glimt i øjet udforsker Dear White People raceidentitet i ‘postracial America’, samtidig med at den fortæller en historie om at finde sin egen vej i verden.

Filmen vandt ’Special Jury Award for Breakthrough Talent’ ved Sundance Filmfestival i 2014, og den er en underfundig og provokerende satire om racerelationer i Obamas tidsalder.

Soundvenue gav filmen 4 stjerner og skrev: “Det er befriende at se en film, der tør tage tunge emner som racespændinger alvorligt på den sjove måde. Den giver os lov til både at græmmes og grine af de stereotype forestillinger, vi har om os selv og hinanden”

 Dear White People kom på Netflix den 1. januar 2017. 

Se traileren til Dear White People

Kategorier
BREAKING SERIER

Shameless (U.S.) sæson 4 nu på Netflix

Den amerikanske dramakomedie, Shameless (U.S.) sæson 4, der er baseret på en britisk serie, kan nu ses på Netflix Danmark.

Serien handler om en dysfunktionel familie i Chicagos South Side Back of the Yards-kvarter, der knokler med deres alkoholiserede far, Frank Gallagher (William H. Macy).

Han elsker sine seks børn næsten lige så meget som han elsker sprut, cigaretter, sin månedlige pension og mere sprut.

Hans ældste datter, den ansvarsbevidste Fiona (Emmy Rossum) påtager sig rollen som forældre for sine søskende….og far i denne hjertevarme, ukrukkede, oprørende og fantastisk sjove serie, som har skabt sin helt egen genre.

Shameless (U.S.) på Netflix

Serien er oprindelig skabt af den britiske tv-station Channel 4, mens det er den amerikanske tv-station Showtime, der står bag den amerikanske udgave. Den amerikanske version har været nomineret til en Golden Globe.

Der er lavet 7 sæsoner af Shameless (U.S.) og sæson 8 får premiere på Showtime i løbet af 2017.

Shameless (U.S.) sæson 4 kom på Netflix den 1. januar 2017.

Se traileren til Shameless (U.S.)

Kategorier
FILM

Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street

Johnny Depp har hovedrollen i den anmelderroste Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street fra 2007, der nu kan ses på Netflix.

Sweeney Todd (Johnny Depp) har meget at være bitter over. Han blev smidt i fængsel, selvom han var uskyldig, og han har mistet sin kone og datter.

Da han bliver løsladt, slår han igen dørene op til sin barbershop, men nu er det en lidt anden behandling, som Todd tilbyder.

Han har nemlig forvandlet sig til Den Djævelske Barber fra Fleet Street, der barbereer hovederne af sine kunder.

Filmen er instrueret af Tim Burton.

Anmeldelse af Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street

Politiken gav filmen 5 stjerner og skrev: “…en teknisk og visuel tour de force, hvor Burton understreger, at blandt de både sære og populære amerikanske instruktører har kun David Lynch har en lige så markant signatur som Burtons.”

 Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street kom på Netflix den 1. januar 2017.

Se traileren til Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street

Kategorier
BREAKING SERIER

Johan Falk sæson 3 på Netflix

Den svenske krimiserie, Johan Falk sæson 3 kan nu ses på Netflix.

Kriminalbetjenten Johan Falk (Jakob Eklund) vender tilbage til kriminalpolitiet i Göteborg efter en stilling i Europol. Han skal være en del af den særlige gruppe under kriminalpolitiet kaldet GSI, der går yderst utraditionelt til værks for at opklare forbrydelser.

Der er lavet i alt 3 film om Johan Falk og 17 afsnit i serien, der alle er enkeltstående film af ca 90 minutters varighed. Det er tvivlsomt om der kommer flere afsnit af serien, især da sidste afsnit af sæson 3 har fået titlen: Afslutningen.

Mange af de sager som serien handler, om bygger angiveligt på autentiske svenske kriminalsager og begivenheder.

Sæson 1:

1: Gruppen for Særlige Indsatser

Johan Falk skal arbejde for GSI: Gruppen for Særlige Indsatser – en enhed indenfor det svenske politi, der har som sin eneste opgave at bekæmpe de hårdeste mafiaorganisationer i landet. Samme dag Johan ankommer til Göteborg starer GSI en operation for at identificere, opspore og konfrontere en gruppe voldsomme værditransportrøvere som kaldes “De Ukendte Seks”. Snart må Johan indse, at GSI anvender metoder, der er mere avancerede og indviklede, end han nogensinde havde forestillet sig fandtes indenfor det

2: Våbenbrødre

Johan Falk Våbenbrødre på NetflixJohan Falk arbejder sammen med Göteborg Politis specialenhed GSI, en norsk undercover-agent og en muldvarp. Planen er at købe seks maskingeværer af Göteborgs hårdeste kriminelle bande, og på den måde få dem væk fra gaden. Alt forandres dog pludseligt, da en ny ukendt spiller kommer på banen og efterspørger ikke bare de samme våben, men endnu flere – inklusive panserbrydende granater. GSI indser, at dette ikke kan være almindelige kriminelle. Nogen vil starte en krig i Göteborgs gader. Samtidig bliver situationen mere og mere mareridtsagtig for Johan Falks muldvarp, Frank Wagner, da lederen af den bande, han har infiltreret, indser, at en af hans egne folk lækker oplysninger til politiet.

3: National Target

Johan Falk og hans kolleger fra Göteborg politis eliteenhed GSI er dybt engageret i en kamp mod amfetamin, da de pludselig indser, at de er oppe imod en myteomspunden russisk mafiaboss. Kun få har set ham, og endnu færre ved, hvad han virkelig hedder. Han er kun kendt som “Mr. K”. Johans muldvarp, Frank Wagner, lader forstå, at han ønsker at lave en aftale med én, der kan levere store mængder amfetamin. Og pludselig bliver Franks værste mareridt til virkelighed, da han indser, at han er ved at infiltrere Europas farligste mafia – den estisk-russiske mafia bestående af tidligere KGB-officerer.

4: Leo Gaut

Johan Falk bliver klar over, at et værtshus, der modtager trusler, ejes af Leo Gaut, gangsteren, som Falk fik sat bag tremmer for ti år siden. Det er starten på en række hårde opgør og hævnaktioner, hvor både Johan og Leo – og deres familier – stilles overfor svære og ubarmhjertige beslutninger.

5: Operation Nattergal

Göteborg politis specialstyrke, GSI, har fået til opgave at identificere og pågribe dem, der står bag den voksende import af unge kvinder fra øst, da de bedriver prostitution på gaderne i Göteborg. Johan Falk rekrutterer Hanna, en ung polsk pige, der arbejder i baren på tysklandsfærgen, for at infiltrere bagmændenes organisation på øverste plan. Hanna går dog meget længere, end nogen havde ventet, og situationen spidser til, da Johan og hans kolleger kommer længere ud i den moralske gråzone end nogensinde før.

6: De Fredløse

johan-falk-screenshotDa en kvindelig anklager, der fører sag mod en af landets farligste rockerbander, udsættes for et bombeattentat, kører mediekarrusellen. Politiet kritiseres voldsomt for ikke at få ram på den organiserede kriminalitet, men politiet er mere aktive end medierne aner. Politiledelsen pålægger den enhed, der har som sin eneste opgave at bekæmpe den organiserede kriminalitet – Gruppen for Særlige Indsatser, GSI – at sætte alle midler ind i kampen. Men mareridtet bliver til virkelighed, da det kommer frem, at attentatet er udført med netop de metoder, som politiledelsen har sanktioneret, og at flere attentater er på vej.

Sæson 2:

1: Spillets Regler

To år er gået siden Johan Falk og Frank Wagner afbrød deres samarbejde, og Frank endte som muldvarp hos politiet. Frank har lige netop genåbnet sin bar, da hans ekskærestes bror Kevin kommer i vanskeligheder på grund af spillegæld. Samtidig arbejder Johan og GSI-gruppen sammen med det tyske politi på at sprænge en usædvanlig hensynsløs narkoring, der sælger en ny type stof, der gør stor skade på de unge. Nye muligheder for samarbejde opstår mellem Frank og Johan, da deres veje krydses – men med den store forskel, at denne gang er det personligt for Frank. Johan og GSI må iscenesætte en kompliceret operation for at overliste lederene af en narkoring. Situationen bliver endnu mere farlig en sædvanligt, da der er en muldvarp med i spillet.

2: De 107 Patrioter

Johan Falk - De 107 Patrioter på NetflixDet er en smuk dag i Slottsskogen, Göteborgs idylliske bypark, da det utænkelige pludselig sker – skyderi midt imellem helt almindelige mennesker. To bander bekriger hinanden, og en stor politiaktion sættes i gang. Konflikten udvikler sig og omfatter hurtigt flere bander fra Göteborgs kriminelle underverden. GSI kommer på banen for at identificere en ny bande, der viser sig at være både større og bedre bevæbnet end alle de andre. Det eneste spor er en tatovering på en af de dræbte bandemedlemmer. Johan Falk og hans kolleger fra GSI indser snart, at den eskalerende bandekrig er den farligste situation, de nogensinde har stået i.

3: Alle Røveriers Moder

Nogle mænd bryder ind hos den pensionerede maskinchef Arthur Jönsson. Systematisk roder de lejligheden igennem efter nogle tegninger. Noget tid senere udfører de samme mænd, som viser sig at være tidligere svenske soldater, et røverier mod en pengetransport. Johan Falk og hans kolleger hos GSI får en ubehagelig fornemmelse af, at det her kun er en generalprøve på et langt større røveri – et røveri, der vil få alle de andre røverier i politiets historie til at blegne.

4: Møde om Natten

Johan Falks steddatter Nina har endelig fået bedre kontakt med sin biologiske far, byggeentreprenøren Örjan. Samtidig går alt galt for Örjan. Hans gæld til et estisk byggefirma på et af kommunens byggeprojekter i Göteborg, leder til at Nina kidnappes. Hvad kidnapperne ikke har regnet med, er at Ninas stedfar er fra politiet. Johan og GSIs indblanding skaber en kædereaktion, der fører hele vejen op til toppen af Nordeuropas farligste mafia, den estisk russiske Karayan – en mafia bestående af tidligere efterretningsagenter fra KGB. Karayan beslutter at løse situationen i Sverige permanent. For Johan bliver det hans livs mest personlige rejse ned i Göteborgs underverden.

5: Meddelleren

En ung bande, som har specialiseret sig i at røve de vagter, der transporterer omsætning fra butikkerne i et indkøbscenter, hærger i Göteborg. Politiet kalder banden for “nøgenrøverne”, da de tvinger vagterne til at klæde sig af, før de forsvinder med værdierne. Et røveri går galt, da en uskyldig forbipasserende bliver dræbt, samtidig med at farveampullerne i en af pengetaskerne udløses. Nu må bandens unge leder Ricky få fjernet pengenes blå farve, hvilket blot ganske få eksperter i landet kan gøre. Det skal gå stærkt, da han skal betale den person, der solgte røverkonceptet til ham. Johan Falk og hans kolleger i GSI intensiverer jagten og kontakter sine politistikkere i et forsøg på at finde ud af, hvem der begår røverierne, og hvem der er hjernen bag det hele.

6: Kodenavn: Lisa

Frank Wagner ligger og sover med sin familie i lejligheden i Göteborg. Alle deres personlige ejendele er pakket ned i flyttekasser. Kontrakten på hans livsdrøm, bistroen ved den franske kyst, ligger på køkkenbordet sammen med alle de penge, han sparet sammen gennem årene som muldvarp for politiet. Pludselig bryder en gruppe svært bevæbnede mænd ind i lejligheden. Frank reagere hurtigt og når at flygte med sin familie til den eneste person, han kan stole på: Johan Falk. Mens de spekulerer på, om det værst tænkelige er sket, nemlig at Franks samarbejde med politiet omsider er blevet afsløret, finder yderligere angreb sted i Göteborg mod både bandeledere og politifolk.

Sæson 3:

1: Fra aksen til ilden

Falk rejser til Letland for at løse en gammel gåde. Rydells bande får frisk blod og mangtbalancen i Göteborg skifter. GSI får en ny fjende.

2: Det tavse diplomati

I Stockholm møder Falk sin kollega Pernilla, som tilsyneladende forsyner terrorister med våben. Begivenhederne viser, at ikke alt er, som det ser ud på overfladen.

3: Bloddiamanter

GSI’s specialist i undercover-operationer Niklas Saxlid, infiltrerer Kavkaz-mafiaen, som indser, at der er en forræder blandt dem. Niklas forsvinder.

4: Lockdown

Politistationen i Göteborg er lukket på grund af et terrorangreb. Helén Falks eksmand, Örjan, tilbyder stjålne dokumenter for at få lov til at møde sin datter.

5: Afslutningen

Den ukendte mafiaorganisation slår tilbage for fuld hammer. Johan Falks familie angribes, og nogen forsøger at slå hans kone ihjel. Det endelige opgør begynder.

Johan Falk på Netflix

Johan Falk sæson 3 kom på Netflix den 1. januar 2017, hvor også sæson 1 og 2 kan ses.

Se traileren til John Falk

Kategorier
BREAKING FILM

Flags of Our Fathers

Clint Eastwoods anmelderroste krigsfilm fra 2006, Flags of Our Fathers kan nu ses på Netflix.

Februar 1945. Selv om sejren i Europa er tæt på, fortsætter krigen i Stillehavet.

Ét af de mest blodige slag i krigen blev kampen om øen Iwo Jima, der kulminerede i det, der for eftertiden, blev det mest kendte krigsbillede i historien: Fem marinesoldater og en sygepasser, der sammen hjælpes ad med at hejse det amerikanske flag på Mount Suribachi.

Det inspirerende foto blev et symbol på sejr for nationen, og de seks amerikanske mænd blev med det samme helte. Nogle af dem døde hurtigt efter flaget blev hejst, og nåede dermed aldrig at opfatte, at de var blevet udødeliggjorte af billedet.

Men ingen af de overlevende mænd, der rejste flaget, var interesserede i at blive symboler eller helte. De ville bare kæmpe sammen med deres kammerater – de soldater, der kæmpede og døde uden fanfare eller hæder.

Filmen er instrueret af Clint Eastwood.

Flags of Our Fathers på Netflix

 De danske anmeldere var særdeles begejstrede for filmen og mange af dem gav den 5 stjerner – også Berlingske, der skrev: “…et både rystende og berigende værk af klassisk episk format samt forsynet med en tør humor, der fint fungerer som modvægt til emnets indbyggede tendens til patos. Selv om denne film absolut ikke er lavet for sjov.”
Filmen er et realistisk billede af hvad der virkelig skete på den japanske ø. Ifølge Historienet fortæller filmen den rigtige historie.
Flags of Our Fathers kom på Netflix den 1. januar 2017, hvor den anden film Letters from Iwo jima også kan ses.

Se traileren til Flags of Our Fathers