Kategorier
FILM

The Tuxedo

Der er fart over feltet i action-komedie fra 2002, The Tuxedo med Jack Chan og Jennifer Love Hewitt, der nu kan ses på Netflix.

Jimmy Tong (Jackie Chan) er millionæren Clark Devlins privatchauffør – lige indtil Devlin kommer ud for en ulykke og ender på hospitalet.

Tong, der sendes hjem for at hente nogle ting til Devlin, prøver Devlins smoking og opdager, at den giver bæreren ekstraordinære kræfter. Smokingen er nemlig super-spionudstyr til 2 milliarder dollars.

Denne opdagelse kaster Tong ind i en verden af international spionage, hvor han bliver makker med den smukke, men uerfarne Del Blaine (Jennifer Love Hewitt).

Jack Chan og Jennifer Love Hewitt er skræddersyede high-tech action partnere for The Tuxedo, en forrygende morsom film fyldt med action og vilde stunts.

The Tuxedo på Netflix

Det vil være synd at sige, at de danske anmeldere var specielt begejstrede for filmen, men Berlingske gav dog filmen 4 stjener og skrev: “…handlingen er sandt at sige ret rodet, men til gengæld er filmens production values overdådige…”
The Tuxedo kom på Netflix den 2. januar 2017.

Se traileren til The Tuxedo

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Seriepremiere: The OA på Netflix

Netflix har i denne omgang holdt kortene ufattelig tæt til kroppen, når det gælder information om deres næste store satsning – serien The OA, der nu kan ses på streamingtjenesten.

Historien handler om den blinde kvinde, Prairie Johnson (Brit Marling), som er midt i tyverne. Hun har være forsvundet i syv år og meldt savnet hos FBI.

Pludselig vender hun tilbage til det lokalsamfund hvor hun er vokset op – og nu har hun fået synet igen. Nogle af de lokale tror hun er et mirakel, mens andre tror der er tale om et farligt mysterium – imellemtiden nægter den unge kvinde at fortælle FBI eller sine forældre, hvad er sket.

Mystikken vokser.

Og det er ikke kun i serien, at mystikken vokser. Det gør den også i den virkelig verden, hvor Netflix har formået at overraske alle med denne nye serie, der omtales blot tre dage før den får premiere.

The OA på Netflix

Serien er skabt af serien hovedperson, Brit Marling sammen med Zal Batmanglij.

På rollelisten i øvrigt finder vi Emory Cohen (Brooklyn, The Place Beyond the Pines), Scott Wilson (The Walking Dead, Junebug), Phyllis Smith (The Office), Jason Isaacs (Harry Potter, Fury, Dig), Alice Krige (Star Trek: First Contact, Silent Hill), Patrick Gibson (The Tudors), Brendan Meyer (Mr. Young, The Guest) og de helt nye talenter Ian Alexander og Brandon Perea.

Netflix kalder selv serien for banebrydende og skulle give os seere en enestående oplevelse, der vender op og ned på vores idéer om serieformatet. Ifølge pressematerialet er The OA en stærk, bevidsthedsudvidende fortælling om identitet, menneskelig tilknytning og grænsen mellem livet og døden.

The OA udkommer i otte episoder, der alle kom på Netflix den 16. december 2016.

Se traileren til The OA