Kategorier
BREAKING SERIER

“House of Lies” – Ny komedieserie på Netflix

Første sæson af den prisbelønnede dramakomedieserie “House of Lies” er netop kommet på Netflix Danmark.

Serien er baseret på den tidligere topkonsulent Martin Kihns bog “House of Lies: How Management Consultants Steal Your Watch and Then Tell You the Time”, der handler om hans tid i et konsulentfirma, hvor alt kan lade sig gøre.

I “House of Lies” følger vi den charmerende og hurtig talende Marty Kaan (Don Cheadle), som er chef-konsulenten i The Pod. En lille gruppe konsulenter som også består af Jeannie (Kristen Bell), Clyde (Ben Schwartz) og Doug (Josh Lawson). Vi følger hvordan denne lille gruppe bliver sendt ud til forskellige virksomheder, hvordan de arbejder og hvordan de præsenterer deres forslag for virksomhedsledelsen. Oplev masser af sex, løgne og korruption i alle 12 afsnit fra første sæson hvor den amerikanske virksomhedskultur i den grad sættes på spidsen.

“House of Lies” fik premiere på den amerikanske kabel tv-kanal Showtime i 2012, hvor man i øjeblikket (januar 2014) er i gang med 3. sæson.

Første sæson, som består af 12 afsnit, kom på Netflix Danmark den 29. januar 2014. Se serien HER

Don Cheadle modtog en Golden Globe i 2013 for sin indsats som Marty i serien “House of Lies”

Se traileren til 1. sæson af “House of Lies”

 

Kategorier
FILM

“The King of the Streets” – Kinesisk action på Netflix

“The King of the Streets” fremhæver sig selv som værende “Kina’s første street-fighting film” og i materialet fortælles det, at vi følger den virkelige kampsporstudøver Yue Song i kamp mod 10 af verdens bedste udøvere i hver deres disciplin, hvad enten det er MMA, Jiu-jitsu, Jeet Kune Do eller Thai boksning.

Yue Song spiller den unge Yue Feng, som har helt fantastiske evner som gade fighter. Han stopper ikke før modstanderne er besejret – lige indtil han under en kamp kommer til at slå en af sine modstandere ihjel. Feng sendes i fængsel og efter otte år bag tremmer er han ikke længere den samme mand. Yue Feng ønsker i stedet at leve et mere fredfyldt liv uden gadekampe, men da hans broderskab opløses og familiemedlemmer myrder, ser han ingen anden udvej end at finde sin indre kriger frem igen for at sikre at retfærdigheden sker fyldest.

Flixnyt mener: “The King of the Streets” har ikke vundet nogle priser og det forstår man godt. Som så ofte i kampsportfilm, så er det ikke handlingen, der har fået størst opmærksomhed. Det har derimod filmens kampscener og selv om der er langt imellem dem i den første halvdel af filmen, er der til gengæld så meget mere i den sidste halvdel. Har du brug for lidt action og elsker du kampsports film, så kan du roligt se “The King of the Streets”. Hvis kampsport ikke lige er dig, kan du rolige gå videre til den næste film: Du går ikke gået glip af noget!

“The King of the Street” fik premiere på Netflix Danmark den 27. januar 2014

Se traileren til “The King of the Streets”

 

Kategorier
BREAKING FILM & SERIER NYHEDER

De sidste 8 afsnit af “Breaking Bad” på vej!

Rigtig mange fans af serien ‘”Breaking Bad” på Netflix har undret sig: Hvorfor mangler de sidste 8 afsnit af den femte og sidste sæson på Netflix?

Det strider da også mod den normale Netflix strategi, hvor alle afsnit i en sæson bliver tilgængelig på samme tid. Rettighedsproblemer har dog sat en stopper for, at Netflix kunne gøre det i USA, Canada og de nordiske lande.

Nu er der imidlertid meget, der tyder på, at ‘Breakning Bad’-fans kan sætte kryds i kalenderen den 24. februar 2014. Her kommer de sidste 8 afsnit af serien på Netflix i USA og kilder fortæller, at de 8 afsnit formentlig også kommer til Netflix Danmark på samme tid.

‘Breaking Bad’ handler om kemilæreren Walter (Bryan Cranston), som får konstateret ondartet kræft og lægerne giver ham blot to år tilbage at leve i. For at sikre sin familie økonomisk vælger han noget af karriereskifte: Han allierer sig med narkohandleren Jesse (Aaron Paul) og sammen begynder de at fremstille narko.

Billede fra "Breaking Bad" SÆSON 5
Der er udsigt til at vi Netflix-brugere snart kan se den blodige afslutning på “Breaking Bad”

På Netflix Danmark ligger samtlige afsnit af de første fire sæsoner + de første 8 afsnit af den femte sæson. De manglende 8 afsnit kommer formentlig den 24. februar. Vi krydser fingre! 

Kan du ikke vente til den 24. februar, så kan du vælge Netflix UK, hvor alle afsnit er tilgængelige. Se Flixnyt guiden for hvordan du skifter land.

Se traileren til 5. sæson af “Breaking Bad”

Kategorier
BREAKING FILM

‘Jack The Gigant Slayer’ et flot familieeventyr

‘Jack the Gigant Slayer’ er en moderne udgave af den gamle fortælling om ‘Jack og Bønnestagen’

Filmen fortæller eventyret om, hvordan en årelang fred mellem mennesker og kæmper trues, da prinsessen, Isabelle kidnappes. Den unge bonde, Jack (Nicholas Hoult) kommer lidt uheldigt til at åbne porten mellem menneskenes og kæmpernes rige, hvilket betyder at han må påtage sig opgaven og overvinde kæmperne for at redde prinsessen.

Anmeldelserne af ‘Jack the Gigant Slayer’ har været på det hævne. De fleste er enige om at historien er tynd, men at der er tale om en fantastisk flot film, der i effekter kan måle sig med de største eventyrfilm. Sombloggeren Karin Hald skriver på sin blog, Skrivepulten: “Det er egentlig underligt at filmen ikke var en succes. For den er fyldt med storslået fantastiske billeder, der er masser af humoristiske scener, der er kærlighed, eventyr og nervepirrende aktionøjeblikke.”

Filmen er fyldt med flotte effekter og vil passe fint til lidt familiehygge – dog ikke for de yngste. Der er nogle af scenerne nok for voldsomme.

‘Jack the Gigant Slayer’ kom ikke op i de danske biografer, men blev sendt direkte på DVD i 2013. Filmen kom på Netflix Danmark den 24. januar 2014. Se filmen på Netflix HER

Se traileren til ‘Jack the Gigant Slayer’

Kategorier
BREAKING SERIER

3. sæson af “White Collar” på Netflix

Fans af den amerikanske tv-serie “White Collar” kan glæde sig til 3. sæson af serien på den danske Netflix.

“White Collar” er en spændende og intelligent amerikansk tv-serie hvor vi følger straffefangen Neal Caffrey (Matthew Bomer) og FBI-agenten Peter Burke (Tim DeKay).

Da Neal fanges under flugten fra et fængsel, indvilger han i at hjælpe bureauet med at fælde andre flygtige kriminelle i bytte for en endelig løsladelse. Men inden længe er Neal Caffrey i fuld gang med et spil ‘katten efter musen’ med dem, som helst ser ham tilbage i fængslet – eller død.

På rollelisten er blandt andre Tiffani Thiessen (Beverly Hills, 90210), og White Collar er fyldt med overraskende twists, interessante karakterer og fascinerende spænding.

De to første sæsoner af “White Collar” ligger allerede på Netflix og har nu fået følgeskab af sæson 3.  Serien har været sendt herhjemme på TV2 Zulu, hvor man i efteråret 2013 kørte 4. sæson. I USA er man i gang med 5. sæson af “White Collar”

Se traileren til 3. sæson af “White Collar”

3. sæson af ‘White Collar” kom på Netflix Danmark den 22. januar 2014

 

Kategorier
FILM

Fantasy-dramaet ‘Bunraku’ på Netflix

‘Bunraku’ er et actionspækket fantasy-drama med kendte ansigter som Demi Moore, Josh Hartnett og Woody Harrelson på rollelisten.

Nicola the Woodcutter er den mest magtfulde mand øst for Atlanten. Han er en lyssky gangster, som sammen med sine ni lejemordere styrer sit imperium med jernhånd. En nat træder en fremmed ind på byens saloon. Han betror bartenderen to ting: Han elsker whiskey og han vil slå Nicola ihjel. Skæbnen vil, at en samurai ved navn Yoshi kommer til byen i samme ærinde og da deres veje krydses, udløses en eksplosion af vold. Det endelige opgør er begyndt.

‘Bunraku’ er en besynderlig blanding af gammel western og japansk samurai-film. Kunne du lide film som ‘Kill Bill’, ‘Sin City’, ‘Dark City’ m.fl. så vil du helt sikkert elske ‘Bunraku’, hvor volden er udpenslet og skånselsløs.

Filmen har i den grad delt publikum og anmeldere uden at den på noget tidspunkt har fået fantastiske anmeldelser. Det havde sikkert forholdt sig anderledes, hvis Tarantino havde stået som instruktør, men det gør han ikke. Det er i stedet den forholdsvis ukendte Guy Moshe.

‘Bunraku’ kom på Netflix Danmark den 23. januar 2013. Se den HER

Se traileren til ‘Bunraku’

Kategorier
BREAKING SERIER

Verdens bedste sci-fi serie ‘Battlestar Galactia’

‘Battlestart Galactia’ er muligvis verdens bedste sci-fi serie og nu er alle 4 sæsoner på Netflix Danmark.

Dette er genopstandelsen af sci-fi hittet ‘Battlestar Galactica’ fra 1978, der handlede om tolv koloniers kampe mod en bunke robot-krigere kaldet Cylons.

Nu er vi i 2004 og de cybernetiske cyloner, som blev skabt af mennesket, har gjort oprør og har udviklet sig. De ser ud som mennesker, opfører sig som mennesker og nogle af dem tror de er mennesker.  De har næsten udslettet menneskeheden og nogle af de få overlevende er ombord på Battlestar Galactica, hvor de leder efter den mytiske planet Jorden.

Cover til filmen 'Battlestar Galactia - The Plan'Er du faldet for serien, så snyd ikke dig selv for filmen “Battlestar Galactia – The Plan’! Det er den 3.  spin-off film, hvor du kommer endnu dybere ind i nogle af de historier, som serien ikke går helt i dybden med.

KØB ‘BATTLESTAR GALACTIA – THE PLAN’ HER

“Battlestar Galactica” har vundet mange priser og det er fuldt fortjent: Fantastisk skuespil og en god historie blandet med eminent underlægningsmusik og fede effekter. Er du til sci-fi er denne serie absolut på ‘MUST SEE’-listen. 

Den 4. januar kom alle 4 sæsoner af ‘Battlestar Galactia’ på Netflix Danmark.

Se traileren til ‘Battlestar Galactia’

http://youtu.be/nUXGUN1tuu4

Kategorier
BREAKING SERIER

Alle afsnit af ‘Heroes’ nu på Netflix

Alle 4 sæsoner af den succesfulde tv-serie, ‘Heroes’ kan nu ses på Netflix Danmark.

Ordet hverdagshelte får en helt ny betydning i denne populære sci-fi serie, Heroes.

Det hele begynder, da en solformørkelse kaster sine skygger over jorden og en gruppe helt almindelige mennesker, der gradvist opdager, at de er i besiddelse af overnaturlige evner. Evner som at kunne flyve, være usårlig, læse tanker og få tiden til at stå stille. Lidt efter lidt går det op for alle, at deres evner har en mening, og at de har en stor rolle at spille, i at redde verden fra den ultimative katastrofe sammen. De har nemlig en lige så magtfuld fælles fjende.

Serien kørte fra 2006 – 2009 og i de 4 sæsoner er der lavet ikke færre end 79 afsnit. Det er dog ingen hemmelighed, at den første sæsons 23 afsnit i særklasse er de bedste. Under 2. sæson blev serien angiveligt ramt af strejke blandt manuskriptforfatterne, hvilket trak niveauet noget ned i de efterfølgende sæsoner.

Men er du til sci-fi og har du ikke fået set denne populære tv-serie, så kast dig over 1. og 2. sæson. De er bestemt et kig værd.

Alle sæsoner af TV-serien ‘Heroes’ kom på Netflix Danmark den 22. januar 2014.

Se traileren til 1. sæson af tv-serien ‘Heroes’

 

Kategorier
BREAKING FILM

“Legally blondes” – “Blondines hævn 3”

Den 3. blondine-film ‘Legally blondes’ er nu på Netflix Danmark.

Modsat sine to mere succesfulde forgængere, kom ‘Legally Blondes’ aldrig op i de danske biografer.

Da Elle Woods’ unge, blonde kusiner, Annie og Izzy, flytter fra England til Californien, er de overbevist om, at deres pink spadseredragter, små nuttede hunde og skarpe bemærkninger vil gøre dem til skolens sejeste chicks. Men det tager dem desværre kun to nano-sekunder at opfatte, at deres look er lysår fra den cool dress kode og pengefikserede magtstruktur, der gennemsyrer alt på deres nye skole.

Nemmere bliver det ikke da skolens mest magtfulde klike vender sig mod pigerne og forsøger at få dem anklaget for kriminelle aktiviteter. Nu må Izzy og Annie mobilisere al deres logiske intelligens og blonde charme for at rense sig for anklagerne og én gang for alle vise de andre elever på skolen, at man skal aldrig undervurdere en blondines alsidige evner… og slet ikke to!

Den 3. ‘Legally Blonde’ lever bestemt ikke op til forgængerne og filmen mangler i den grad Reese Witherspoon på rollelisten. Hun har dog haft en finger med i spillet, da hun har produceret filmen.

Savner du Witherspoon, så kan du dog glæde dig over, at både ‘Blondinens Hævn’ (Legally Blonde) fra 2001 og ‘Blondinens Hævn 2’ (Legally Blonde 2 – Red, White & Blonde)  fra 2003 kan findes på Netflix Danmark.

‘Legally Blondes’, der på dansk fik titlen ‘Blondinens hævn 3’ kom på Netflix Danmark den 22. januar 2014.

Se traileren til ‘Legally Blondes’

http://youtu.be/Iv-sUdRjc-U

Kategorier
SERIER

Miniserien ‘Delete’ på Netflix

Miniserien ‘Delete’ kan nu ses på Netflix Danmark

En computerfejl udløser en nedsmeltning i en plutoniumreaktor. Det viser sig, at en grupper internetanarkister under navnet “Dubito” står bag. Situationen eskalerer yderligere, da en luftværnsraket eksploderer over San Francisco. Men det gruppen, der er fjenden eller er det selve internettet, der er på vej til at udrydde jorden?

Mere skal der ikke afsløres af plottet, for det er faktisk en rigtig god historie. Desværre er selve den tekniske kvalitet mildest talt elendig. Skæve kamera vinkler og uskarpe billeder – kombineret med en besynderlig lyssætning, gør serien til en blandet fornøjelse. Det er faktisk synd, for selv om historien er hørt før, så er plottet rigtig fint i denne serie.

Miniserien ‘Delete’ fra 2011 er i to afsnit på hver 1 timer og 25 minutter. Den kom på Netflix Danmark den 22. januar 2014.

Se traileren til tv-serien ‘Delete’:

http://youtu.be/FtagCtZ5VuE