Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Need For Speed på Netflix

Actionbraget Need For Speed fra 2014, der bygger på det snart 20 år gamle computerspil af samme navn, kan nu ses på Netflix.

Filmen handler om Tobey Marshall (Aaron Paul), der er en yderst talentfuld og legendarisk racerkører, som lever af at bygge og køre muskelbiler. Han havner i fængslet da hans tidligere partner, Dino Brewster (Dominic Cooper) beskylder ham for et mord, han ikke har begået.

Efter to år bag tremmer er Tobey ude fængslet igen og han tilbagekøber den hurtigste bil hans værksted har bygget. Hans plan er både hævn og retfærdighed ved at slå Dino i det legendariske og ekstremt farligt løb, DeLeon-ræs.

Dette er en historie om kærlighed, forløsning, hævn og motorolie, alle hvirvlet sammen, men frem for alt; Det er en historie om vanvittige fede og meget hurtige biler!

Hvis du håber på en film i stil med Fast and Furious-filmene bliver du skuffet, men hvis du er til fantastiske biljagter er dette filmen lige noget for dig.

Var du i øvrigt klar over, at begrebet Need For Speed stammer fra filmen Top Gun tilbage fra 1986, hvor Maverick (Tom Cruise) siger: “I feel the need – the need for speed”

Need For Speed på Netflix

Instruktøren Scott Waugh er mest kendt som stuntman og det ses på filmen, hvor der ikke er lagt specielt meget vægt på dialogerne, men mere på at skabe nogle eminente bilscener.

BT gav filmen 3 stjerner og skrev: “Hvis du er actionfan og lidt ligeglad med handlingen, så er det her en lækkerbisken.”

Need For Speed kom på Netflix den 2. januar 2016.

Se traileren til Need For Speed

 

Kategorier
BREAKING FILM & SERIER NYHEDER

De sidste 8 afsnit af “Breaking Bad” på vej!

Rigtig mange fans af serien ‘”Breaking Bad” på Netflix har undret sig: Hvorfor mangler de sidste 8 afsnit af den femte og sidste sæson på Netflix?

Det strider da også mod den normale Netflix strategi, hvor alle afsnit i en sæson bliver tilgængelig på samme tid. Rettighedsproblemer har dog sat en stopper for, at Netflix kunne gøre det i USA, Canada og de nordiske lande.

Nu er der imidlertid meget, der tyder på, at ‘Breakning Bad’-fans kan sætte kryds i kalenderen den 24. februar 2014. Her kommer de sidste 8 afsnit af serien på Netflix i USA og kilder fortæller, at de 8 afsnit formentlig også kommer til Netflix Danmark på samme tid.

‘Breaking Bad’ handler om kemilæreren Walter (Bryan Cranston), som får konstateret ondartet kræft og lægerne giver ham blot to år tilbage at leve i. For at sikre sin familie økonomisk vælger han noget af karriereskifte: Han allierer sig med narkohandleren Jesse (Aaron Paul) og sammen begynder de at fremstille narko.

Billede fra "Breaking Bad" SÆSON 5
Der er udsigt til at vi Netflix-brugere snart kan se den blodige afslutning på “Breaking Bad”

På Netflix Danmark ligger samtlige afsnit af de første fire sæsoner + de første 8 afsnit af den femte sæson. De manglende 8 afsnit kommer formentlig den 24. februar. Vi krydser fingre! 

Kan du ikke vente til den 24. februar, så kan du vælge Netflix UK, hvor alle afsnit er tilgængelige. Se Flixnyt guiden for hvordan du skifter land.

Se traileren til 5. sæson af “Breaking Bad”