‘Bunraku’ er et actionspækket fantasy-drama med kendte ansigter som Demi Moore, Josh Hartnett og Woody Harrelson på rollelisten.
Nicola the Woodcutter er den mest magtfulde mand øst for Atlanten. Han er en lyssky gangster, som sammen med sine ni lejemordere styrer sit imperium med jernhånd. En nat træder en fremmed ind på byens saloon. Han betror bartenderen to ting: Han elsker whiskey og han vil slå Nicola ihjel. Skæbnen vil, at en samurai ved navn Yoshi kommer til byen i samme ærinde og da deres veje krydses, udløses en eksplosion af vold. Det endelige opgør er begyndt.
‘Bunraku’ er en besynderlig blanding af gammel western og japansk samurai-film. Kunne du lide film som ‘Kill Bill’, ‘Sin City’, ‘Dark City’ m.fl. så vil du helt sikkert elske ‘Bunraku’, hvor volden er udpenslet og skånselsløs.
Filmen har i den grad delt publikum og anmeldere uden at den på noget tidspunkt har fået fantastiske anmeldelser. Det havde sikkert forholdt sig anderledes, hvis Tarantino havde stået som instruktør, men det gør han ikke. Det er i stedet den forholdsvis ukendte Guy Moshe.
‘Bunraku’ kom på Netflix Danmark den 23. januar 2013. Se den HER
Se traileren til ‘Bunraku’