Kategorier
BREAKING FILM

Fracture – Det afgørende alibi

Den amerikanske thriller fra 2007, Fracture – Det afgørende alibi kan nu ses på Netflix.

Da ingeniøren Ted Crawford (Anthony Hopkins) opdager, at hans smukke kone, Jennifer (Embeth Davidtz), er ham utro, planlægger han det perfekte mord.

Politiet ankommer kort efter til gerningsstedet, og til alles overraskelse indrømmer Crawford at stå bag mordet på Jennifer. Han bliver straks arresteret, men chokerer alle, da han står fast på at føre sin egen sag.

I retssalen kommer kan til at stå overfor den offentlige anklager Willy Beachum (Ryan Gosling). En mand med egoet i orden og udsigt til et rigtig fedt job i den private sektor. Dette bliver hans sidste sag og den virker som en sikker vinder, men Ted viser sig noget mere udspekuleret end Willy lige havde regnet med.

Filmen er instrueret af Gregory Hoblit.

Fracture – Det afgørende alibi på Netflix

Jyllands Posten gav filmen 4 stjerner og skrev: “Både Hopkins og Gosling har held til at forlene deres figurer med en foruroligende tvetydighed, så man til en begyndelse er på den førstes side, til slut på den andens.”

Fracture – Det afgørende alibi kom på Netflix den 1. august 2016.

Se traileren til Fracture – Det afgørende alibi

https://www.youtube.com/watch?v=HxpYO8RGolw

 

Kategorier
BREAKING FILM

Killers med Ashton Kutcher og Katherine Heigl

Den romantiske komedie fra 2010, Killers med Ashton Kutcher og Katherine Heigl i hovedrollerne kan nu ses på Netflix.

Jen Kornfeldt (Katherine Heigl) havde mistet troen på, at hun nogensinde skulle finde kærligheden. Men da hun modvilligt tager med sine forældre på ferie til den franske riviera, møder Jen drømmemanden – den stilige, smukke Spencer Aimes (Ashton Kutcher).

Tre år senere er den umulige drøm gået i opfyldelse. Jen og Spencer er nygifte og lever det perfekte forstadsliv. Lige indtil morgenen efter Spencers 30 års fødselsdag, hvor kugler begynder at flyve om ørerne på det ellers lykkelige par.

Det viser sig, at Spencer har ”glemt” at fortælle om sit tidligere liv som international lejemorder med adskillige liv på samvittigheden, og de gør det eneste rigtige – de løber for livet…

Der er nemlig udlovet en dusør på flere millioner dollars til den, der dræber Spencer.

Jen prøver at acceptere, at hendes mand har licens til at dræbe, men det kræver en del ægteskabelige tillidsøvelser, for det viser sig, at også Jen har en hemmelighed. Hvem sagde livet i forstæderne var stille og roligt?

 

 

Filmen er instrueret af Robert Luketic, der også stod bag The Ugly Truth og 21.

Killers på Netflix

BT gav filmen 3 stjerner og skrev: “Replikkerne er velskrevne, og der er tilpas med opfindsomhed i manuskriptet til, at man gider interessere sig for, om fyren eller pigen omkring næste hjørne er harmløs eller en af filmens »killers«. Desværre er temaet svært at variere, og der går metaltræthed i maskineriet.”

Killers kom på Netflix den 1. august 2016.

Se traileren til Killers

Kategorier
BREAKING FILM

Adventureland på Netflix

Den amerikanske komedie, Adventureland fra 2009 kan nu ses på Netflix Danmark.

Vi er tilbage i 1987 hvor James Brennan (Jesse Eisenberg) netop har afsluttet sin eksamen. Han har udsigt til den bedste sommer i sit liv, hvor han skal på interrail igennem Europa. Desværre må hans far gå ned i løn og planerne om en tur over Atlanten skrottes.

I stedet må James tage et sommerferiejob i et gammelt, nedslidt tivoli og sommeren bliver noget anderledes end han havde forestillet sig.

Men der er dog også visse fordele ved at arbejde i tivoliet i form af den smukke og følsomme Em (Kristen Stewart), som James falder for. Samtidig har han en flirt kørende med Lisa P. (Margarita Levieva), hvilket gør at sommeren anno 1987 slet ikke er så skidt for James.

 

Filmen er instrueret Greg Mottola, der også stod bag komedien ‘Superbad’ fra 2007.  Filmen er baseret på Gregs egne oplevelser.

Adventureland kom ikke i de danske biografer.

Adventureland kom på Netflix den 1. august 2016.

Se traileren til Adventureland

Kategorier
BREAKING FILM

The Cold Light of Day

Den amerikanske thriller fra 2012, The Cold Light of Day med en perlerække af kendte Hollywood-stjerner, kan nu ses på Netflix.

Den unge forretningsmand Will Shaw (Henry Cavill) er på ferie i Spanien sammen med sin familie. Snart bliver hele hans verden vendt på hovedet, da familien pludselig kidnappes af nådesløse agenter med Jean Carrack (Sigourney Weaver) i spidsen.

Hun er i virkeligheden på jagt efter en mystisk dokumentmappe, som Wills far (Bruce Willis) har haft.

The Cold Light of Day er instrueret af Mabrouk El Mechri.

Ikke mange af de danske anmeldere var begejstret for filmen. Politiken gav filmen 2 stjerner og skrev: “… en gennemført forudsigelig thriller, hvor alt, hvad man forventer skal ske, sker, og det lige på minuttet.”. Også CinemaZone gav filmen 2 stjerner og skrev: “…med mindre man har hang til flotte billeder og kønne ansigter, er der ikke meget ophidsende over filmen”

The Cold Light of Day kom på Netflix den 1. august 2016.

Se traileren til The Cold Light of Day

Kategorier
BREAKING FILM

The Double på Netflix

Det britiske drama fra 2014, The Double kan nu ses på Netflix.

I filmen følger vi kontorassistenten Simon (Jesse Eisenberg), der lever en anonym tilværelse. Han er dygtig til sit arbejde med bliver mere eller mindre overset af alle og anerkendes ikke for sin indsats. Derhjemme bor han alene og om aftenen udspionere han sin kollega Hannah (Mia Wasikowska), som han er forelsket i. Hun ænser ham dog ikke i hverdagen.

Simons liv tager i midlertid en dramatisk drejning, at formaet ansætter James (Jesse Eisenberg), der er Simons dobbeltgænger hvad angår udseende, men den totale modsætning i personlighed.

James er med andre ord, alt det Simon ikke er og langsomt, men sikkert skubbes han mere og mere ud på et sidespor, mens hans dobbeltgænger overtager hans liv.

Filmen er instrueret af Richard Ayoade.

The Double er baseret på den russiske forfatter Fjodor Dostojevskijs roman ’Dobbeltgængeren’ fra 1846.

Ekko gav filmen 5 stjerner og skrev: “Filmen er et gennemført og humoristisk portræt af eksistentielt galskab. At dette blot er Ayoades anden spillefilm indikerer, at der er meget godt i vente.”

The Double kom på Netflix den 1. august 2016.

Se traileren til The Double

Kategorier
BREAKING FILM

A Man Apart (Payback Time)

Den amerikanske action-thriller, A Man Apart (Payback Time) med Vin Diesel kan nu ses på Netflix.

Sean Vetter (Vin Diesel) er tidligere bandemedlem, og hans kendskab til det barske gademiljø har gjort ham til den ideelle agent for narkopolitiet. Sammen med makkeren Demetrius Hicks (Larenz Tate) lykkes det Vetter at fælde det mexicanske kartels øverste narkobaron.

Det baner dog blot vejen for en ny skånselsløs narkohandler ved navn Diablo, der tager kontrollen over kokainimperiet. For at sende et budskab til omverdenen sender han lejemordere efter Vetter. Agenten slipper med livet i behold, men hans smukke kone (Jaqueline Obradors) bliver dræbt. Vetter er knust og vil have hævn.

Han tager loven i egen hånd, og med sine barske metoder går han i krig mod sin kones mordere i denne højspændte og action-spækkede thriller. Der er smæk for skillingen – og hvinende bildæk for alle pengene!

Filmen er instrueret af F. Gary Gray.

A Man Apart (Payback Time) kom på Netflix den 1. august 2016.

Se traileren til A Man Apart (Payback Time)

https://www.youtube.com/watch?v=utY3nH6W_Vs

Kategorier
BREAKING FILM

Scary Movie 3

Den amerikanske komediefilm fra 2003, Scary Movie 3 kan nu ses på Netflix Danmark.

Nyhedsreporteren, Cindy Campbell (Anna Faris), kæmper en brav kamp for at finde en historie, der kan give hende hæder, ære og berømmelse som årets reporter på TV.

Da en række mærkelige korncirkler dukker op på bondemanden Tom Logans (Charlie Sheen) marker, griber Cindy straks chancen og tager derud for at dække historien.

Historien viser sig dog snart at være mere omfattende end som så, og under researcharbejdet bliver Cindy kontaktet af den mystiske Orpheus, der fortæller hende, at hun er Den Ene, der er blevet udvalgt til at hjælpe præsidenten med at redde Jorden og bekæmpe en række ondsindede rumvæsner. Men det stopper ikke her!

På rollelisten finder vi også Denise Richards, Regina Hall, Eddie Griffin og Jeremy Piven.

Filmen er instrueret af David Zucker.

BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “Det eneste negative, jeg selv kan sige om ‘Scary Movie 3’, er, at der ikke er tid nok til at grine ad vittighederne. De kommer simpelthen for hurtigt efter hinanden.”

Scary Movie 3 kom på Netflix den 1. august 2016.

Se traileren til Scary Movie 3

Kategorier
BREAKING FILM

Jackass 3.5 – The Unrated Movie

Den står igen på vilde og vanvittige stunts i filmen Jackass 3.5 – The Unrated Movie fra 2011, der nu kan ses på Netflix.

Jackass-gutterne er tilbage i en helt ny UCENSURERET film spækket med endnu mere vanvittige stunts, skøre påfund, og aldrig tidligere viste klip, som for eksempel Steve-O’s nære og meget personlige møde med en snappende skildpadde, Chris Pontius og hans utrolige spætte, og en helt elektrisk limbo, som alle gutterne deltager i.

Få også et indblik i den paranoide stemning, der hersker under optagelserne, og oplev det vellykkede nummer, de andre laver med Johnny Knoxville.

Jackass 3.5 – The Unrated Movie kom ikke op i de danske biografer, men blev sendt direkte på DVD. Det bør dog ikke skræmme dig væk. Hvis du elsker Jackass universetet, så vil du ikke blive skuffet over denne film.

Jackass 3.5 – The Unrated Movie kom på Netflix den 27. juli 2016, hvor du også kan se Jackass The Movie, Jackass 2 og Jackass 3.

Se traileren til Jackass 3.5 – The Unrated Movie

Kategorier
BREAKING FILM

Forces of Nature med Ben Affleck og Sandra Bullock

Den romantiske komedie fra 1999, Forces of Nature kan nu ses på Netflix.

Ben (Ben Affleck) har to dage til at komme fra New York til Savannah, hvor han skal giftes.

Alt går som det skal, lige indtil hans fly skrider af landingsbanen, og han uforvarende redder sin sidekammerats liv. Sidekammeraten Sarah (Sandra Bullock) bliver Bens følgesvend i hans livs to længste dage.

Da skæbnen gentager sig selv i en række ulykker, der involverer en udlejningsbil, et tog og en bus, begynder Ben at overveje, om der er nogen, der prøver at give ham et vink med en vognstang. Undervejs sker det uundgåelige, at Ben langsomt begynder at falde for Sarah.

Filmen er instrueret af Bronwen Hughes.

Forces of Nature kom på Netflix den 27. juli 2016.

Se traileren til Forces of Nature

 

Kategorier
BREAKING FILM

Ghost Ship

Gyserfans kan godt begynde at glæde sig: Den klassiske gyser fra 2002, Ghost Ship kan nu ses på Netflix.

Hvad man finder, har man lov at beholde. Ethvert forladt skib, som driver omkring i internationalt farvand kan blive beslaglagt og slæbt i havn af alle, der er så heldige at finde det – eller uheldige som det hold bjærgningseksperter, vi møder i denne film.

I Berringshavet støder et hold af bjærgningseksperter på en forladt luksusliner. Det viser sig at være et passagerskib, der har været eftersøgt i mange år. De er dog ikke klar på de rædsler, der venter dem, da de går om bord på skibet. Gruppen bliver fanget i skibet og opdager, at vraget huser et dæmonisk og skrækindjagende væsen!

Ghost Ship på Netflix

Steve Beck, der også stod bag House on Haunted Hill og Thirteen Ghosts har instrueret dette rædselsvækkende kunststykke.

Julianna Margulies, Gabriel Byrne, Ron Eldard og Isaiah Washington er på rollelisten i denne action-spækkede gyser.

Ghost Ship kom på Netflix den 27. juli 2016.

Se traileren til Ghost Ship