Kategorier
BREAKING FILM

Eventyret om Askepot (Cinderella)

Disney’s fantastisk flotte eventyrfilm fra 2015, Eventyret om Askepot (Cinderella) kan nu ses på Netflix Danmark.

Her følger vi den unge Ella (Lily James), der vokser op med en kærlig mor og far, som lærer hende, at det vigtigste i livet er at være et godt og modigt menneske.

Efter hendes mors pludselig død, gifter hendes far sig igen og ivrig efter at støtte sin far, byder Ella sin nye stedmor (Cate Blanchett) og stedsøstrene Anastasia (Holliday Grainger) og Drisella (Sophie McShera) velkommen i familiens hjem.

Men da Ellas far uventet dør, finder hun pludselig sig selv i en ondsindet ny families nåde. Overgivet til at være en sølle tjenestepige dækket af aske, med det hadefulde nye navn Askepot, kunne Ella meget let opgive alt håb, men alligevel er hun fast besluttet på, at ære sin mors ord på dødslejet: “Fat mod og vær venlig”. Hun nægter at fortvivle og vil ikke foragte dem, der mishandler hende. Og så er der den flotte fremmede hun møder i skoven.

Intetanende om, at han er en rigtig prins og ikke bare en lærling fra slottet, føler Ella endelig hun har mødt en åndsfrænde. Det lader til hendes held er ved at vende, da slottet inviterer alle unge piger til bal. Ella håber på at møde den charmerende Kit (Richard Madden) igen, men ak, hendes stedmor forbyder hende at tage af sted og river Ellas kjole i stykker. Men som i alle gode eventyr, er hjælpen på vej da en venlig tiggerkone dukker op, og med et græskar og nogle få mus, ændrer hun Askepots liv for altid.

Filmen er instrueret af Kenneth Branagh.

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “…..intet mindre end et fantastisk syn, når græskar og Askepots små musevenner første gang forvandles til henholdsvis guldkaret og heste. Og Askepots egen forvandling fra laser til balkjole er så magisk og flot, at selv den mest hårdnakkede rødstrømpe vil får tårer i øjnene.” 

Eventyret om Askepot (Cinderella) kom på Netflix den 29. august 2016, hvor den desværre kun kan ses med danske undertekster og engelsk tale. Bestemt ikke optimalt for en film, er henvender sig til aldersgruppen 8 – 12 årige.

Se traileren til Eventyret om Askepot (Cinderella)

Kategorier
BREAKING FILM

Pan med Hugh Jackmann

Den amerikanske fantasyfilm fra 2015, Pan med blandt andre Hugh Jackmann kan nu ses på Netflix.

Peter (Levi Miller) er en drillesyg 12-årig dreng med en yderst nysgerrig personlighed.

Men i det dystre børnehjem i London, hvor han har boet hele sit liv, er det ikke ligefrem kvaliteter, som får én til at flyve. Men pludselig en aften bliver Peter fanget og ført væk fra børnehjemmet og ud i en livlig og fantastisk verden fyldt med pirater, krigere og feer… kaldet Ønskeøen.

Her møder han et utroligt eventyr. Men også en kamp om liv eller død i opklaringen af, hvorfor hans mor efterlod ham på børnehjemmet for længe siden, og hvorfor han faktisk hører til i dette magiske land.

Sammen med krigeren Tiger Lily (Rooney Mara) og en ny ven ved navn James Klo (Garrett Hedlund) skal Peter besejre den hensynsløse pirat, Sortskæg (Hugh Jackman). Kun derved kan han redde Ønskeøen og opdage sin sande skæbne – at blive den helt, som altid vil være kendt som Peter Pan.

Filmen er instrueret af Joe Wright og er baseret på J.M. Barries verdensberømte bog om drengen, der aldrig bliver voksen, og som lever på Ønskeøen blandt magiske væsener, indianere og røveriske pirater.

Politiken gav filmen 4 stjerner og skrev: “…samlet set føles det som to intense timer med fripas i en pimpet version af Djurs Sommerland. Eller som en naiv drøm, Michael Jackson kunne have haft.”

Pan kom på Netflix den 30. august 2016.

Se traileren til Pan

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER

Black Mass med Johnny Depp

Den anmelderroste amerikanske thriller fra 2015, Black Mass kan nu ses på Netflix.

Filmen foregår i Boston tilbage i 1975.

Her bliver lederen af den irske Winter Hill-bande, gangsteren James “Whitey” Bulger (Johnny Depp) overtalt af sin barndomsven og nu FBI-agent, John Connolly (Joel Edgerton) til at indgå i et samarbejde, for at uskadeliggøre deres fælles fjende: den italienske mafia. Som modydelse lovede Whitey, at Bulger og hans bande ikke vil kunne røres af loven.

Black Mass fortæller historien om denne mildest talt uheldige alliance, der kom fuldstændig ud af kontrol. En alliance der gav ham så meget magt, at han blev en af de mest berygtede gangstere i USA’s historie.

Filmen er baseret på autentiske begivenheder og er instrueret af Scott Cooper. På rollelisten finder vi også Benedict Cumberbatch og Kevin Bacon.

Begejstrede anmeldere

Ekstra Bladet gav filmen 5 stjerner og skrev: “Det er en oplevelse i sig selv at se Johnny Depp, nærmest sminket til uigenkendelighed, som mørkets fyrste – og i sin bedste rolle i årevis.”. Berlingske var helt enig i de 5 stjerner og skrev: “Grundridset i historien er simpelthen interessant, og historien fortælles i et roligt tempo med god tid til person­karakteristikken.”

Black Mass som på Netflix den 15. august 2016.

Se traileren til Black Mass

Kategorier
BREAKING FILM

The Island på Netflix

Den amerikanske sci-fi thriller fra 2005, The Island med blandt andre Ewan McGregor og Scarlett Johansson kan nu ses på Netflix.

Vi befinder os i midten af det 21. århundrede i et tilsyneladende afslappet, men kontrolleret og overvåget by-miljø.

Lincoln Six-Echo (Ewan McGregor) håber, som de andre beboere, på at blive udvalgt til at komme til The Island – efter sigende det sidste ukontaminerede sted på planeten.

Men Lincoln opdager snart, at alting omkring hans eksistens er bygget op omkring en løgn. Han og de andre beboere på anlægget er faktisk menneske-kloner, hvis eneste formål er at levere reserve-dele til deres originale menneske-modpart.

Da han opdager, at det kun er et spørgsmål om tid, inden han skal ”bruges”, beslutter han sig for at flygte sammen med en smuk beboer ved navn Jordan Two-Delta (Scarlett Johansson). Men snart bliver de jagtet af det nådeløse sikkerhedshold.

Michael Bay (Armageddon, Pearl Harbor) har instrueret den futuriske action-thriller, der også har Djimon Hounsou, Steve Buscemi og Michael Clarke Duncan på rollelisten.

Ekstra Bladet gav filmen 4 stjerner og skrev: “…en effektiv spændingsfilm med en foruroligende tvist.”

The Island kom på Netflix Danmark den 24. august 2016.

Se traileren til The Island

Kategorier
BREAKING FILM

Minority Report

Den amerikanske science fiction-thriller fra 2002, Minority Report med Tom Cruise kan nu ses på Netflix.

I Washington DC i år 2054 eksisterer mord ikke længere som forbrydelse. Myndighederne har oprettet en elitær før-drabsafdeling, der med avanceret teknologi er i stand til at forudse forbrydelser med dødelig udgang og stoppe dem før de begås. Der er på dette tidspunkt ikke registreret et eneste mord i 6 år.

John Anderton (Tom Cruise) er chef for Pre-Crimes afdelingen og finder en dag ud af, at det vil blive begået et mord inden for 36 timer og gerningsmanden er ham selv.

Anderton, der har været Pre-Crime’s største fortaler og aldrig har tvivlet på det, er nu systemets hovedmistænkte og landets mest jagede mand!

Minority Report er instrueret af Steven Spielberg.

De danske anmeldere roste filmen til skyerne og Berlingske gav den 5 stjerner: “et nyt højdepunkt i Steven Spielbergs allerede enestående karriere, er det alt i alt svært at forestille sig en ret meget bedre film produceret i Hollywood.”

Minority Report kom på Netflix Danmark den 24. august 2016.

Se traileren til Minority Report

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

The Social Network

Det amerikanske Oscarbelønnede biografisk drama fra 2010, The Social Network kan nu ses på Netflix Danmark.

En efterårsaften i 2003 sætter computergeniet og den Harvard-studerende Mark Zuckerberg (Jesse Eisenberg) sig ved sin computer og begynder ivrigt at arbejde på en ny ide.

En hvirvelvind af blogs og programmeringer begynder på hans kollegieværelse, men ender med at blive et socialt netværk og en revolution inden for kommunikation.

Kun seks år og 500 millioner venner senere er Mark Zuckerberg den yngste milliardær i historien… men det giver iværksætteren både personlige og juridiske problemer.

En forbløffende beretning om en ny race af kulturelle oprørere, et arrogant og asocialt geni, som udløste en revolution og ændrede en hel generations omgangsform, måske uigenkaldeligt.

Handler om hvordan Facebook blev skabt og om de kampe om ejendomsretten, der fulgte i kølvandet på hjemmesidens ubegribeligt store succes.

The Social Network er instrueret af David Fincher og udover Jesse Eisenberg ses også Andrew Garfield, Justin Timberlake og Armie Hammer i filmen.

The Social Network på Netflix

Jyllands-Posten gav filmen 6 stjerner og skrev: “Manuskriptet er vittigt, sorgmuntert og intelligent. Instruktionen af David Fincher pletfri, og de mange fine præstationer en nydelse. Tilbage er der bare at sige: Se den igen og igen.”

The Social Network kom på Netflix den 20. august 2016.

Se traileren til The Social Network

Kategorier
BREAKING FILM

The Happening på Netflix

Den amerikanske thriller fra 2008, The Happening kan nu ses på Netflix Danmark.

En high school-lærer i Philadelphia, Elliot Moore (Mark Wahlberg), er ved at tale med sine elever om biernes forsvinden, da alle lærerne får besked om en mystisk begivenhed, som netop udfolder sig i New York.

Folk i nærheden af Central Park er pludselig begyndt at stoppe op og begå selvmord med de midler, de har til rådighed her og nu.

Som et lyn breder disse begivenheder sig og snart er flere amerikanske byer ramt.  Elliot og hans kone Alma (Zooey Deschanel) forsøger desperat at redde deres familie og venner fra denne frygtindgydende usynlig dræber.

Da Elliot opdager hvad der kan ligge til grund for de uhyggelige hændelser, bliver det efterhånden klart for ham, at ingen kan føle sig sikker nogen steder og snart er hele Jordens befolkning tilsyneladende truet af denne ustoppelige hændelse, som målretter sine angreb efter vores mest basale instinkt; overlevelse.

The Happening er instrueret af M. Night Shyamalan, der også stod bag film som Den Sjette Sans og Signs.

Berlingske gav filmen 3 stjerner og skrev: ” ….han er god til at skabe fængslende atmosfære og dårlig til at fortælle helstøbte historier.”

The Happening kom på Netflix den 10. august 2016.

Se traileren til The Happening

 

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER

Hobbitten: Femhæreslaget på Netflix

Tredje og sidste film af Peter Jacksons fantastiske triologi Hobbitten – Femhæreslaget fra 2014 kan nu ses på Netflix.

I Hobbitten – Femhæreslaget er Bilbo Sækker (Martin Freeman) og de 13 dværge tilbage. Det er lykkedes dem at tilbageerobre dværgenes enorme skatte i Det Ensomme Bjerg, men en voldsom og ødelæggende kraft er vækket til live, og den ildspyende drage Smaug retter sin vrede mod de forsvarsløse mænd, kvinder og børn i Søby.

Tilbage i bjerget er Thorin (Richard Armitage) blevet besat af den tilbagevundne skat, og han sætter både venskab og ære over styr for at rage til sig. Bilbo forsøger forgæves at bringe ham til fornuft, men må til sidst tage et desperat og farligt valg. Samtidig har Troldmanden Gandalf (Ian McKellen) indset, at Smaug (Benedict Cumberbatch) ikke er den eneste trussel, de står overfor, efter han har opdaget Saurons hær af orker, som er på vej til Det Ensomme Bjerg.

Ondskab og mørke er ved at dække verden, og dværgene, menneskene og elverne må beslutte sig for, om de kan kæmpe sammen, for hver for sig har de ikke en chance. Bilbo må kæmpe for sit eget og sine venners liv i Femhæreslaget, hvor Midgårds skæbne vil blive afgjort.

Hobbitten – Femhæreslaget anmeldelser

Hobbitten-triologien er verdens dyreste filmproduktion nogensinde og der er brugt knap 5 milliarder kroner på af filmatisere  J. R. R. Tolkiens bog The Hobbit, der er forløberen til Ringenes Herre.

De fleste anmeldere var enige om, at Hobbitten – Femhæreslaget skulle have 4 stjerner – også BT, der skrev: “Sidste kapitel af lille Bilbo Sækkers forunderlige rejse er så klart trilogiens mest underholdende.”

Hobbitten – Femhæreslaget på Netflix

Hobbitten – Femhæreslaget kom på Netflix Danmark den 10. august 2015.

Se traileren til Hobbitten – Femhæreslaget

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

Cowboys and Aliens på Netflix

Der bliver blandet sci-fi, western og gyser i filmen Cowboys and Aliens (2011), der nu kan ses på Netflix.

Vi er tilbage i 1873, hvor den ensomme cowboy Jake Lonergan (Daniel Craig) vågner op i ørkenen med en mystisk lænke om sin arm. Han kan ingenting huske og vakler ind i byen Absolution, hvor indbyggerne ikke er specielt imødekommende. Det er en by, som lever i frygt og styres med en jernnæve af Oberst Dolarhyde (Harrison Ford).

Tingene ændre sig imidlertid da byen invaderes af rumvæsner, der bortfører en stor del af indbyggerne. Noget tyder på, at lænken kan bruges til at få dem fri igen.

Filmen er instrueret af Jon Favreau.

BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “… et værk som på én gang underholder og rammer forbavsende dybt. … klassisk popcorn-bif-underholdning.”

Cowboys and Aliens kom på Netflix den 8. august 2016.

Se traileren til Cowboys and Aliens

Kategorier
BREAKING FILM

Spring Breakers på Netflix

Den står på hoppende baller og svingende babser, druk og stoffer i teenagekomedien Spring Breakers fra 2013, der nu kan ses på Netflix.

Brit (Ashley Benson), Candy (Vanessa Hudgens), Cotty (Rachel Korine) og Faith (Selena Gomez) har været bedste veninder siden folkeskolen. De bor sammen på et kedeligt kollegie og er desperate efter eventyr.

Alt hvad de skal gøre er at spare penge nok sammen til at komme på ”spring break”, men ingen af dem har en krone på lommen. Et tilfældigt møde med gangsterrapperen Alien (James Franco) giver de fire piger en chance for at få al den gys og spænding, de kunne håbe på.

I selskab med deres nye ven, flytter pigerne hele tiden grænserne for, hvor langt de vil gå for at opleve en spring break, de aldrig glemmer.

Spring Breakers er instrueret af Harmony Korine.

BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “…er den vildeste ungdomsfilm i årevis. En opfordring til at slå hovedet fra, drikke hjernen ud og brænde sit lys i begge ender.”

Glæd dig til et skræmmende indblik i den amerikanske ungdomskultur anno 2014!

Spring Breakers kom på Netflix den 1. august 2016.

Se traileren til Spring Breakers