Kategorier
BREAKING FILM

Red Lights med Sigourney Weaver og Robert De Niro

Den nervepirrende og klaustrofobisk thriller fra 2012, Red Lights med blandt andre Cillian Murphy, Sigourney Weaver og Robert De Niro kan nu ses på Netflix.

Psykolog Margaret Matheson og hendes assistent forsker i paranormal aktivitet, hvilket fører dem til en verdenskendt clairvoyant, som er dukket op igen flere år efter, at hans hårdeste kritiker er gået bort.

Psykolog Margaret Matheson (Sigourney Weaver) og hendes assistent Tom Buckley (Cillian Murphy) forsker i det uforklarlige, og han lever af at afsløre spirituelle fupmagere og synske svindlere. Da den legendariske Simon Silver (Robert De Niro) efter 30 år vender tilbage til rampelyset som celeber clairvoyant, bliver Tom besat af at rive tæppet væk under ham.

Hans ældre kollegaer forsøger at advare ham, men da er det allerede for sent. Tom har indledt en livsfarlig kamp mod en uovervindelig fjende!

Den prisvindende instruktør bag kultfilmen Buried, Rodrigo Cortés har skabt endnu en nervepirrende thriller.

Red Lights kom desværre ikke op i de danske biografer, men det er bestemt ikke noget der bør afskrække dig fra at se den. Der er tale om habil underholdning med nogle garvede skuespillere.

Red Lights kom på Netflix den 1. september 2016.

Se traileren på Red Lights

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

The Cold Light of Day

Den amerikanske thriller fra 2012, The Cold Light of Day med en perlerække af kendte Hollywood-stjerner, kan nu ses på Netflix.

Den unge forretningsmand Will Shaw (Henry Cavill) er på ferie i Spanien sammen med sin familie. Snart bliver hele hans verden vendt på hovedet, da familien pludselig kidnappes af nådesløse agenter med Jean Carrack (Sigourney Weaver) i spidsen.

Hun er i virkeligheden på jagt efter en mystisk dokumentmappe, som Wills far (Bruce Willis) har haft.

The Cold Light of Day er instrueret af Mabrouk El Mechri.

Ikke mange af de danske anmeldere var begejstret for filmen. Politiken gav filmen 2 stjerner og skrev: “… en gennemført forudsigelig thriller, hvor alt, hvad man forventer skal ske, sker, og det lige på minuttet.”. Også CinemaZone gav filmen 2 stjerner og skrev: “…med mindre man har hang til flotte billeder og kønne ansigter, er der ikke meget ophidsende over filmen”

The Cold Light of Day kom på Netflix den 1. august 2016.

Se traileren til The Cold Light of Day

Kategorier
BREAKING FILM

Abduction med Taylor Lautner på Netflix

Det amerikanske actionbrag Abduction fra 2011 med blandt andre Twilight-stjernen Taylor Lautner og svenske Michael Nyqvist kan nu streames på Netflix.

Abduction handler om teenageren Nathan (Taylor Lautner), der har lidt svært ved at finde ud af hvem han i virkeligheden er. Det skal vise sig, at hans identitetsforvirring har en usædvanlig god grund.

Nathans liv er nemlig en total fabrikation – og hvad gør man når man finder ud af man er blevet bortført som barn og de mennesker man troede var ens forældre blot er skuespillere? Hvad gør man når man finder ud af at hele ens liv er en illusion skabt for at skjule en mørk og dyster hemmelighed?

Da Nathan opdager bedraget, får han både snigmordere og regeringsagenter på nakken.

Med på rollelisten er stjerner som Alfred Molina, Sigourney Weaver, Michael Nyquist og Lily Colins.

Abduction på Netflix

De danske anmeldere var ikke specielt begejstret for hverken Taylor Lautner eller filmen som helhed. Jyllands-Posten var blandt de mest positive da de gav filmen 3 stjrner og skrev: “Taylor Lautner er først og fremmest med på grund af sine muskler og adrætte fysik, og han udfylder dermed sin rolle godt. … [Birolleskuespillerne] gør det så godt, som manuskriptet nu tillader det. Det vil sige middelmådigt.”

Abduction kom på Netflix den 5. december 2015.

Se traileren til Abduction