Kategorier
BREAKING FILM

Abduction med Taylor Lautner på Netflix

Det amerikanske actionbrag Abduction fra 2011 med blandt andre Twilight-stjernen Taylor Lautner og svenske Michael Nyqvist kan nu streames på Netflix.

Abduction handler om teenageren Nathan (Taylor Lautner), der har lidt svært ved at finde ud af hvem han i virkeligheden er. Det skal vise sig, at hans identitetsforvirring har en usædvanlig god grund.

Nathans liv er nemlig en total fabrikation – og hvad gør man når man finder ud af man er blevet bortført som barn og de mennesker man troede var ens forældre blot er skuespillere? Hvad gør man når man finder ud af at hele ens liv er en illusion skabt for at skjule en mørk og dyster hemmelighed?

Da Nathan opdager bedraget, får han både snigmordere og regeringsagenter på nakken.

Med på rollelisten er stjerner som Alfred Molina, Sigourney Weaver, Michael Nyquist og Lily Colins.

Abduction på Netflix

De danske anmeldere var ikke specielt begejstret for hverken Taylor Lautner eller filmen som helhed. Jyllands-Posten var blandt de mest positive da de gav filmen 3 stjrner og skrev: “Taylor Lautner er først og fremmest med på grund af sine muskler og adrætte fysik, og han udfylder dermed sin rolle godt. … [Birolleskuespillerne] gør det så godt, som manuskriptet nu tillader det. Det vil sige middelmådigt.”

Abduction kom på Netflix den 5. december 2015.

Se traileren til Abduction

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.