Kategorier
FILM

Krimi-thrilleren ‘The River King’ på Netflix

Den amerikanske krimi-thriller The River King fra 2005 kan nu ses på Netflix Danmark.

Den unge studerende August Pierce findes druknet i flod ikke langt fra den privatskole, Hadden School, som han går på. Landbetjenten Abel Gray (Edward Burns) sættes på sagen og skal forsøge at finde ud af, om der er tale om et selvmord, et uheld eller om det var et iskoldt mord der forsagede drengens død?

Gray tror at drengens dødsfald er relateret til et ekstremt optagelsesritual på skolen. Da den gamle privatskole for alt i verden vil undgå at få deres fine renommé plettet af et mord på en studerende, gør skolens ledelse alt for at besværliggøre opklaringsarbejdet. Gray finder hurtigt ud af, at han er på dybt vand, da han involveres i en sag om både korruption, løgne og bedrag.

The River King er baseret på en roman af Alice Hoffmann af samme navn.

CinemaOnline gav filmen 2 stjerner og skrev: “…en middelmådig thriller, der aldrig rigtig bliver spændende. Historien snegler sig af sted, og desværre kan Burns præstation ikke redde filmen”

The River King kom på Netflix den 4. februar 2015.

Se traileren til ‘The River King’

Kategorier
BREAKING FILM

‘Halo 4: Forward Unto Dawn’ på Netflix

Filmen som alle HALO-fans har drømt om – filmatiseringen Halo 4: Forward Unto Dawn kan nu ses på Netflix Danmark.

Halo 4: Forward Unto Dawn er baseret på det populære videospil Halo 4.

Selve handlingen foregår i tiden før spillet og følger den unge kadet Thomas Lasky, der går på militærakademiet United Nations Space Command (UNSC). Han har svært ved at følge reglerne på skolen og derfor bliver han ofte ydmyget af sine overordnede. Han finder imidlertid sit potentiale som militær leder da akademiet angribes fra rummet af The Covenant, en frygtelig styrke. Sammen med supersoldaten Master Chief må Lasky og resten af eleverne gribe til våben og bekæmpe fjenden, som både er teknologisk overlegen og hurtigere end dem.

Halo 4: Forward Unto Dawn er oprindelig en serie sendt på nettet i 5 afsnit a hver 15 minutter. De er nu sat sammen og samtidig er der tilføjet yderligere 15 minutter, så filmens længde er på 90 minutter.

På trods af at dette er en film uden de vilde effekter og totalt blottet for dyre filmstjerner, så er det faktisk en ganske fin film, som fans af compterspillet HALO helt sikkert vil elske.

Halo 4: Forward Unto Dawn kom på Netflix den 2. februar 2015.

Se traileren til ‘Halo 4: Forward Unto Dawn’

http://youtu.be/67QGo_MwNWY

 

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Action-thrilleren ‘Eagle Eye’ på Netflix

En af Hollywoods nye stjerner, Shia LeBeouf har hovedrollen i thrilleren Eagle Eye fra 2009, som nu kan ses på Netflix Danmark.

Her følger vi Jerry (Shia LaBeouf) hvis tvillingebror er død under mystiske omstændigheder. En dag finder Jerry ud af, at hans familie er brik i en terroristgruppes dødsensfarlige planlægning af et politisk snigmord.  For at rense sig selv og sin mor bliver han nødt til at infiltrere terrorcellen. Sammen med den unge kvinde Rachel bliver de han en af USA mest eftersøgte personer.

Det er Steven Spielberg, der har produceret filmen, som er ganske vellykket. Hvis du i forvejen er lidt paranoid over for Big Brother samfundet, så vil denne film helt sikkert få dig til at sidde på kanten af sofaen.

CinemaZone gav Eagle Eye 4 stjerner og skrev: “Selvom filmen er godt to timer lang, flyver actionscenerne og forfølgelsesvanviddet forbi. Vi har set det hele før, men her bliver det bare fortalt på en flottere og mere medrivende måde, end mange andre film i samme genre.”

Eagle Eye kom på Netflix den 28. januar 2009.

Se traileren til ‘Eagle Eye’

Kategorier
FILM

Charlize Theron i ‘Aeon Flux’

Den Oscar-vindende Charlize Theron har hovedrollen i action-science fiction-thrilleren Aeon Flux, der nu kan ses på Netflix.

400 år ude i fremtiden har sygdom udslettet det meste af jordens befolkning. De eneste overlevende er indbyggerne i den beskyttede bystat Bregna, som regeres af videnskabsfolk.

Topagenten Aeon Flux (Charlize Theron) bliver sendt på en mission: Hun skal dræbe lederen af regeringen. Hun er oprørernes bedste bud på at få omstyrtet det meget sterile og “perfekte” styre. Men under en mission, der går ud på at få ram på regeringslederen, opdager Aeon til sin overraskelse et spindelvæv af hemmeligheder, der kunne forandre verden for altid.

Filmen kom i de danske biografer i 2005, men ingen af de danske anmeldere var synderligt begejstrede over filmen. CinemaZone gav Aeon Flux 2 stjerner og skrev: “Man keder sig ikke direkte, men man er på den anden side set heller ikke synderligt underholdt…”

Aeon Flux kom på Netflix den 28. januar 2015.

Se traileren til ‘Aeon Flux’

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

Christian Bale i Out Of The Furnace

Out Of The Furnace som netop er kommet på Netflix, er en barsk film om familie, skæbne og retfærdighed. Med en tyk streg under BARSK!

Brødrene Russell og Rodney bor i det økonomisk trængte Pennsylvania. Russell (Christian Bale) arbejder hårdt for at hjælpe familien. Rodney (Casey Affleck) tager ofte til Irak som soldat, men når han er hjemme oparbejder han en voldsom spillegæld.

Efter et biluheld må Russell en tur i spjældet. Imens melder Rodney sig til ulovlige nævekampe for at tilbagebetale sin gæld. Kampene arrangeres af den frygtindgydende Harlan DeGroat (Woody Harrelson), områdets mest berygtede narkobaron og inden længe er Rodney havnet i klørene på en yderst voldelige og hensynsløs bande. Da Russell løslades, står han over for et nærmest umuligt valg: tage væk og vinde sin frihed eller risikere alt for at hjælpe sin bror.

Scott Cooper har instrueret Out Of The Furnace fra 2013.

SE LISTEN OVER ALLE NYE FILM PÅ NETFLIX

Jyllands-Posten gav filmen 5 stjerner: “Christian Bale er unægteligt en fremragende skuespiller, der kan fremmane stålbeslåede sjæle lige så godt som blødsødne fupmagere.”

Out Of The Furnace kom på Netflix den 1. januar 2015.

Se traileren til ‘Out Of The Furnace’

Kategorier
BREAKING FILM

Nicolas Cage i actionfilmen ‘Stolen’

Nicolas Cage er tilbage i actionbraget Stolen fra 2012, som nu kan ses på Netflix Danmark.

Her lykkedes det mestertyven Will Montgomery (Nicolas Cage) og hans makker Vincent (Josh Lucas) at stjæle 10 millioner dollars ved et spektakulært indbrud. Desværre går det dog galt for de to tyve og makkeren efterlader Will, som fanges af politiet. Det lykkes ham dog lige inden anholdelsen, at skille sig af med de mange penge.

Efter 10 år løslades Will og han når dårligt ud af fængslet før han havner i en umulig situation, da Vincent, som man antog for død, kidnapper Will’s datter og kræver en løsesum på de $ 10 millioner, som udbyttet beløb sig til. Will  har kun 12 timer til rådighed og er under konstant overvågning af politiet. Det bliver en nervepirrende kamp mod uret i et hæsblæsende non-stop action tempo.

Hvis du kunne lide filmen Taken med Liam Neeson, så vil du helt sikkert synes godt om Stolen, der er Nicolas Cages bedste film i mange år – hvilket dog ikke siger så meget, for der har været nogle alvorlige drop ind i mellem.

SE LISTEN OVER ALLE NYE FILM PÅ NETFLIX

Stolen er instrueret af Simon West, der også instruerede Nicolas Cage i klassikere Con Air. Filmen kom ikke i de danske biografer, men er – trods lidt huller hist og her – en ganske hæderlig action-film.

Stolen kom på Netflix den 7. januar 2015.

Se traileren til ‘Stolen’

 

Kategorier
FILM

Actionbraget ‘Maximum Conviction’ med Steven Seagal

Den amerikansk actionthriller Maximum Conviction fra 2012 er nu på Netflix Danmark.

Den tidligere Black Ops-soldat, Tom Steele (Steven Seagal) og hans partner, våbeneksperten Manning (Steve Austin) arbejder for statens hemmelige sikkerhedstjeneste. De får til opgave at overvåge transporten af to mystiske, kvindelige fanger til et tophemmeligt militærfængsel.

Det hele eksploderer i et inferno da en elitestyrke af lejesoldater angriber fængslet i deres søgen efter de nyankomne fanger. Da kvindernes sande identitet bliver afsløret, indser Steele at han er fanget i noget, der er meget større end han nogensinde kunne forestille sig.

Maximum Conviction kom ikke i de danske biografer, men røg direkte ud på DVD, hvilket er fuldt forståelig. Er du stor Steven Seagal-fan eller skal have slået 90 minutter ihjel, så er filmen vel ok – ellers find noget bedre på Netflix.

Maximum Conviction kom på Netflix den 7. januar 2015.

Se traileren til ‘Maximum Conviction’

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

Stjernebesat kupfilm: ‘The Score’ på Netflix

Den stjernebesatte kupfilm The Score fra 2001 kan nu ses på Netflix Danmark.

Det kan næsten ikke gå galt: Marlon Brando, Robert De Niro og Edward Norton i samme film.

The Score handler om den dygtige pengeskabstyv Nick Wells (Robert De Niro), som ønsker at trække sig tilbage og køre en jazzklub i Montreal, sammen med sin kæreste Diane (Angela Bassett).

Men Nicks ven, Max (Marlon Brondo) har brug for hans hjælp til et kup, så han kan betale sin gæld til en gangsterboss. Nick overtales til at hjælpe nybegynderen Jack Teller (Ed Norton) med et kup mod toldbygningen i Montreal. Et kup der vil indbringe Nick 6 millioner dollars.

The Score på Netflix

Hvis du er til kupfilm som Oceans 11 og Lokkeduen, så er dette lige en film for dig. Politiken gav The Score 4 stjerner: “Her er en film, der minder om sin hovedperson: cool og med en udstråling af grundighed og soliditet.”

OVERSIGTEN OVER DE NYE FILM PÅ NETFLIX

The Score kom på Netflix den 24. december 2014.

Se traileren til The Score

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER SERIER

2. sæson af miniserien The Bletchley Circle på Netflix

2. og sidste sæson af den britiske miniserie, The Bletchley Circle (på dansk: Kode For Mord),er nu på Netflix.

Serien handler om fire unge kvinder Susan, Lucy, Millie og Jean, som under anden verdenskrig arbejdede på Bletchley Park, den britiske kodeknækker-central. Deres arbejder var at knække nazisternes koder.

I den engelske efterkrigstid lever de fire kvinder alle helt almindelige liv og holder fortiden hemmelig. Da en seriemorder slår til i London, ser Susan et mønster i mordene og beder sine tidligere kolleger om hjælp til at få stoppet morderen.

Her i 2. sæson samles havner en af deres tidligere kolleger fra Bletchley Park, Alice i fængsel, sigtet for drabet på en fremtrædende forsker. Gruppen vil gøre alt for at bevise Alices uskyld og finde frem til den rigtige morder.

The Bletchley Circle på Netflix

The Bletchley Circle er neglebidende spændende med et fantastisk plot og ikke så voldelig som andre spionserier. Herhjemme blev den sendt på DR under den danske titel: Kode For Mord

SE ANDRE SERIE-NYHEDER PÅ NETFLIX HER

Serien blev produceret for den britiske tv-station ITV, der sendte første sæson i 2012 og anden blev sendt i januar 2014 og alle syv afsnit af The Bletchlet Circle ligger nu på Netflix Danmark. 

2. sæson af The Bletchley Circle kom på Netflix den 31. december 2014.

Se traileren til 2. sæson af The Bletchley Circle

 

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER SERIER

2. sæson af Ægte Mennesker (Äkta Människor) på Netflix

2. sæson af den prisvindende svenske sci-fi serie Ægte Mennesker (Äkta Människor) er nu på Netflix.

Det er den svenske tv-kanal SVT – i øvrigt i samarbejde med Danmarks Radio – der står bag dette fremtids drama, der er skrevet af Lars Lundström.

Ægte Mennesker foregår i et parallel univers, hvor forskere har udviklet robotter, der til forveksling ligner mennesker – de såkaldte hubotter. Robotterne fungerer som selskab, sexpartnere og arbejdskraft for os mennesker. For nogle mennesker erstatter de ligefrem kontakten med rigtige mennesker, da det ikke er muligt med det blotte øje, at se forskel på menneske og robot.

Her i anden sæson er vi et halv år efter sæson 1, hvor flere af de frie hubotter vækkes igen og genoptager kontakten med menneskeheden.

Ægte Mennesker (Äkta Människor) på Netflix

Ægte Mennesker (Äkta Människor) har vundet prisen som Bedste TV-serie ved PRIX Italia i 2013, ligesom Lars Lundström vandt prisen som bedste manuskriptforfatter ved Seoul Drama Awards 2013. Serien er solgt til mere end 50 lande, ligesom et amerikansk selskab allerede har købt rettighederne til en amerikansk udgave af serien.

Dette er en virkelig spændende og tankevækkende dramaserie, som bestemt er et kig værd.

2. sæson af Ægte Mennesker (Äkta Människor) kom på Netflix den 19. december 2014, hvor også 1. sæson ligger.

Se traileren til 2. sæson af Ægte Mennesker