Kategorier
BREAKING FILM

Will Smith i ‘I am Legend’ på Netflix

Den står på flotte effekter, god action og neglebidende spænding i filmen I Am Legend fra 2007, som nu er på Netflix.

Will Smith spiller videnskabsmanden Robert Neville der er strandet i et totalt mennesketomt New York City efter at en menneskeskabt uhelbredelig har udslettet alle mennesker i byen, ja måske endda i hele verden.

Robert prøver desperat at få kontakt til andre overlevende af pandemien, men han er tilsyneladende alene. I hvert fald om dagen, for om natten kommer mutanterne frem. Det er dem, der blev smittet, men overlevede. De lurer i skyggerne og venter blot på, at Robert Neville gør en enkelt fejltagelse.

Dette er den tredje filmatisering af Richard Mathesons roman I Am Legend fra 1954.  I 1964 kom filmen med titlen The Last Man on Earth og i 1971 hed filmen The Omega Man.

De danske anmeldere gav filmen flotte anmeldelser og Berlingske Tidende gav I Am Legend 5 stjerner og skrev: “Det er en af den slags actionfilm, som kroppen reagerer på, så både puls og følelser kan mærkes – og hvad mere kan man forlange?”

Der arbejdes i øjeblikket på at lave en I Am Legend 2. Warner Bros skulle have lavet en aftale med produceren af etteren, Akiva Goldsman om også at stå bag 2’eren. Det er dog uvist hvornår I Am Legend 2 kommer i biografen.

I Am Legend kom på Netflix den 22. oktober 2014.

Se traileren til ‘I Am Legend’

Kategorier
BREAKING FILM

Terminator: Salvation kan nu ses på Netflix

Den fjerde Terminatorfilm, som har fået den officielle titel Terminator: Salvation, er nu kommet på Netflix.

Filmen foregår i en ikke alt for fjern fremtid. Året er 2018. Den yderste Dag er kommet, gået og har efterladt civilisationen, som vi kendte den, i ruiner.

En hær af Terminators hersker nu i den post-apokalyptiske verden, hvor de dræber eller indsamler de få overlevende mennesker. Kun én mand forudså katastrofen; en mand, hvis liv er tæt forbundet med menneskehedens skæbne, John Connor  (Christian Bale), der sammen med de andre overlevende nu står overfor den mørke fremtid, som han hele sit liv er blevet advaret imod. Men noget uforudset har rystet hans tro på, at menneskeheden har en chance for at vinde den ulige krig.

Arnold og Cameron mangler

Fans af Terminatorfilmene skal sikkert bruge den første del af filmen til lige at komme sig over, at Arnold Schwarzenegger ikke er med i filmen og at det i stedet er Christian Bale, som spiller John Connor. Det er heller ikke James Cameron, som har instrueret filmen og det kan mærkes.

De danske anmeldere var bestemt ikke enige om hvor mange stjerner filmen skulle have, da den kom i de danske biografer i 2009. Den fik alt fra 1 til 4 stjerner (ud af seks). BT’s anmelder Henning Høeg mente dog, at det er en ‘forrygende popcorn film’ og gav den 4 stjerner.

Terminator: Salvation kom på Netflix den 15. august 2014

Se traileren til ‘Terminator: Salvation’

 

Kategorier
BREAKING FILM

Oplev Hugh Jackman i ‘Real Steel’ på Netflix

Den amerikanske sci-fi film Real Steel fra 2011 tager dig med på en tur ud i fremtiden, hvor robotboksning er blevet det store hit.

Den tidligere bokser og fallerede promoter Charlie (Hugh Jackman) kan kun lige holde skindet på næsen ved at bygge primitive bokserobotter af affaldsmetal.

En dag finder Charlie ud af, at han er far til den 11-årige Max (Dakota Goyo). Tøvende giver han sig sammen med Max i kast med at bygge og oplære en ny robot i et forsøg på at vinde mesterskabet.

SE LISTEN OVER DE NYE FILM PÅ NETFLIX

Hvad der umiddelbart ligner en far og søn-fiasko, udvikler sig til et ganske særligt samarbejde. Max viser sig nemlig at have arvet sin fars talent for at spotte en god bokserobot, og med fundet af træningsrobotten Atom, starter en begivenhedsrig rejse med udgangspunkt i boksning og hårdslående robotter.

Real Steel er inspireret af Richard Mathesons novelle ‘Steel’.

BT gav filmen 4 stjerner, da den kom i biografen og skrev: “Hugh Jackman er fremragende. Samspillet slår gnister og er i mange sekvenser tæt på at ekspedere den berømte klump op i halsen.”

Real Steel kom på Netflix den 3. maj 2014.

Se traileren til Real Steel

http://youtu.be/3S8a180uYBM

 

Kategorier
BREAKING SERIER

3. sæson af Spielberg-serien ‘Falling Skies’ på Netflix

OPDATERET 6. april 2016: Serien Faling Skies er nu tilbage på Netflix Danmark, efter at have været væk i en længere periode. 

Der er helt sikkert mange fans af Steven Spielberg-serien Falling Skies, som gnider sig i hænderne over udsigten til endnu en fantastisk sæson af sci-fi serien på Netflix.

Den nye sæson af Falling Skies garanterer mere action og endnu flere fremmede væsener fra rummet, som skal snart vise sig at blive en endnu større udfordring for menneskeheden. For ud over den udmattende kamp, de selv kæmper mod de fremmede fra rummet – så peger meget i retning af at en ny og endnu farligere krig snart ser dagens lys her på Jorden.

Det er fortsat Steven Spielberg, der producerer Falling Skies og her i 3. sæson har Spielberg ladet sig inspirere af den gammel gyser film The Tingler fra 1959.

Glæd dig til at se 3. sæson af Falling Skies, som kom på Netflix den 1. maj 2014 – og er du endnu ikke begyndt på serien, så ligger de to første sæsoner også på streamingtjenesten.

Til juni får 4. sæson af Falling Skies i øvrigt premiere på den amerikanske kabel tv-kanal TNT.

Se traileren til 3. sæson af Falling Skies

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

Superheltefilmen ‘Marvels The Avengers’ på Netflix

Den står på 142 minutters hardcore action i superheltefilmen The Avengers, som netop er kommet på den danske Netflix.

Det er en lang række af Marvel tegneserieheltene, som samles i The Avengers for at redde Jorden fra den måske største trussel nogensinde.

Gudesønnen Loki (Tom Hiddleston) står bag en grum plan, der skal give ham magten over planeten og ved hans side står en hidtil ukendt fjende af mægtige proportioner. Nick Fury (Samuel L. Jackson), leder af de internationale, fredsbevarende agenter i S.H.I.E.L.D., ser kun én udvej: At samle verdens største helte.

SE LISTEN OVER DE NYE FILM PÅ NETFLIX

Billede fra The AvengersCaptain America (Chris Evans), Iron Man (Robert Downey Jr.), Hulk (Mark Ruffalo), Black Widow (Scarlett Johansson), Hawkeye (Jeremy Renner) og Lokis halvbror, Thor (Chris Hemsworth), slutter sig sammen for at blive The Avengers. Men kan så store helte (og egoer) enes? Og er deres samlede styrke overhovedet nok til at redde verden?

Er du til superhelte, så er The Avengers en absolut ‘must see’ film. De danske anmeldere var da også særdeles begejstrede da filmen kom i biograferne i april 2012. Berlingskes anmelder gav filmen 5 stjerner og skrev: “… fremragende popcornunderholdning. Flot, tempofyldt, med imponerende effekter”. Også BT gav den 5 stjerner og skrev: “Spændende, smart, sjov og sindssygt underholdende – på én gang.”

Glæd dig til at se The Avengers, som kom på Netflix den 1. maj 2014. Du finder den på Netflix under titlen: Avengers Assemble

Se traileren til The Avengers:

 

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Science fiction-serien ‘Alphas’ nu på Netflix

Opdateret d. 20. februar 2017: Serien Alphas forsvinder fra Netflix den 28. februar 2017. Det er uvist hvornår serien vender tilbage på Netflix.

Den anmelderroste amerikanske science fiction-serie ‘Alphas’ kan nu ses på den danske Netflix.

I serien følger vi Dr. Lee Rosen (David Strahairn) som leder en gruppe mennesker med særlige kræfter, de såkaldte ‘Alphas’.

Gruppen tæller Gary Bell (Ryan Cartwright), en autistisk ung mand, som kan se elektromagnetisk stråling. Marinesoldaten Cameron (Warren Christie), som behersker hyperkinesi. Han har et forhold med Nina (Laura Mennell), hvis talent er at overtale andre. Rachel Pirzad (Azita Ghanizada) har evnen til at bemærke selv de mindste detaljer og den tidligere FBI-agent Bill Harken (Malik Yoba) som for korte perioder kan øge både styrke, hurtighed og udholdenhed.

Gruppen arbejder på at uskadeliggøre andre ‘Alphas’ som bruger deres superkræfter på knap så gode hensigter.

Der er lavet to sæsoner af ‘Alphas’, men desværre tyder intet på, at der kommer en 3. sæson af serien. Den amerikanske kabel tv-kanal SyFy valgte nemlig at trække stikket på serien, da 2. sæson var sendt.

Alle 24 afsnit af ‘Alphas’ kom på den danske Netflix den 1. marts 2014.

 

 

 

Kategorier
BREAKING SERIER

2. sæson af ‘Falling Skies’ nu på Netflix

Millioner af seere følger med i denne Steven Spielberg producerede sci-fi serie ‘Falling Skies’, hvor sæson to netop er kommet på den danske Netflix.

Serien foregår seks måneder efter en invasion af rumvæsner, som har efterladt det meste af verden ude af funktion. Byer ligger i ruiner og infrastrukturen er smadret.

Vi følger Tom Mason (Noah Wyle), som tidligere var historieprofessor og far til tre, men nu er leder af modstandsbevægelsen i Boston, kendt som 2:e Mass. En gruppe, der vil gøre gå langt for at trænge de ondsindede aliens tilbage.

Den nye sæson af ‘Falling Skies’ garanterer mere action. For ud over den udmattende kamp, de selv kæmper mod de invaderende rumvæsner, så tyder meget på at en ny og meget farligere krig er på vej på Jorden.

Serien kører fortsat på den amerikanske kabel tv-kanal TNT, hvor man til sommeren 2014 gør klar til at vise 4. sæson af ‘Falling Skies’

De to første sæsoner ligger på den danske Netflix og består af hver 10 afsnit.

Kategorier
BREAKING SERIER

Sort humor i serien “Dead Like Me”

Der er både tør og sort humor samt et medrivende drama i den populære tv-serie “Dead Like Me”, som nu kan ses på Netflix Danmark.

Serien handler om den utilpassede Georgia, kaldet George (Ellen Muth). Hun er droppet ud af skolen, hader sin mor og kunne ikke være mere ligeglad med sin søster. George dør da hun får et toiletsæde i hovedet fra rumstationen Mir og i livet efter døden fortsætter problemerne for hende.

Georgia bliver nemlig kontaktet af manden Rube, der er Grim Reaper. Han skal sørge for, at de døde sjæle bliver nænsomt guidet videre til ”hvor det nu er, de skal hen”. Han er også død, men som de dødes vejleder har han fået tildelt en krop, der vandrer rundt mellem de levende. Rube har udvalgt George til sin arbejdstyrke og så har man bare at udføre opgaven ellers bliver det værst for en selv.

Det er Bryan Fuller, der står bag serien. Han er også manden bag serierne Heroes og Hannibal.

Serien “Dead Like Me” blev af mange betegnet som en af de bedste nye serier, da den kom frem i 2003. Det danske site Geek Culture gav således serien 6 stjerner.

Der er lavet to sæsoner af serien og alle 29 afsnit kom på Netflix Danmark den 9. februar 2014

Se traileren til “Dead Like Me” her:

 

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Alle afsnit af ‘Heroes’ nu på Netflix

Alle 4 sæsoner af den succesfulde tv-serie, ‘Heroes’ kan nu ses på Netflix Danmark.

Ordet hverdagshelte får en helt ny betydning i denne populære sci-fi serie, Heroes.

Det hele begynder, da en solformørkelse kaster sine skygger over jorden og en gruppe helt almindelige mennesker, der gradvist opdager, at de er i besiddelse af overnaturlige evner. Evner som at kunne flyve, være usårlig, læse tanker og få tiden til at stå stille. Lidt efter lidt går det op for alle, at deres evner har en mening, og at de har en stor rolle at spille, i at redde verden fra den ultimative katastrofe sammen. De har nemlig en lige så magtfuld fælles fjende.

Serien kørte fra 2006 – 2009 og i de 4 sæsoner er der lavet ikke færre end 79 afsnit. Det er dog ingen hemmelighed, at den første sæsons 23 afsnit i særklasse er de bedste. Under 2. sæson blev serien angiveligt ramt af strejke blandt manuskriptforfatterne, hvilket trak niveauet noget ned i de efterfølgende sæsoner.

Men er du til sci-fi og har du ikke fået set denne populære tv-serie, så kast dig over 1. og 2. sæson. De er bestemt et kig værd.

Alle sæsoner af TV-serien ‘Heroes’ kom på Netflix Danmark den 22. januar 2014.

Se traileren til 1. sæson af tv-serien ‘Heroes’

 

Kategorier
FILM

Den økonomiske katastrofe ‘John Carter’ på Netflix

På 100 året (2012) for Edgar Rice Burroughs første novelle om John Carter var Disney klar med filmen ‘John Carter’.

‘John Carter’ havde et budget på svimlende 250 millioner dollars og dertil kom yderligere 100 millioner dollars til markedsføring af filmen. Den samlede regning landede altså på et godt stykker over 2 milliarder gode danske kroner. Penge, som Disney med statsgaranti aldrig får tjent hjem igen – i hvert fald ikke på denne film.

“John Carter” blev således endnu et flop for Disney, hvilket fik Rich Ross, chef for Walt Disney Studios til at træde tilbage da det kom frem, at filmen formentlig ville koste koncernen 1 milliard danske kroner.

At filmen ikke blev en økonomisk succes betyder dog ikke, at det er en dårlig film. Den floppede bare i målgruppen.

I denne science fiction-film bliver den amerikanske borgerkrigsveteran John Carter (Taylor Kitsch) på mystisk vis overflyttet til Mars, der beboes af fire meter høje barbarer. Under et flugtforsøg havner han i armene på Dejah Toris (Lynn Collins), som er desperat efter at finde sin egen personlige helt. 

Hvis du er til ægte science fiction, så er filmen bestemt et kig værd. At det ikke er skuespillerne de mange penge er gået til ses hurtigt ved at kigge på rollelisten. Til gengæld er der tale om et teknisk flot film.

‘John Carter’ fik premiere på Netflix i Danmark den 14. januar 2014

Se traileren til ‘John Carter’